Bibellæseplanen, app, 2018-19. Foto: Bibelselskabet.
Bibellæseplanen som app fås til både iPhone/iPad og Android-enheder. Foto: Bibelselskabet.

06.12.2018 Af Bibelselskabet

Bibellæseplanen fås også som gratis app

Det nye kirkeår er netop begyndt og dermed er den nye bibellæseplan trådt i kraft. Den fås også som gratis app til iPhone/iPad samt til Android-enheder

Bibellæseplanen er med 65.000 trykte eksemplarer Bibelselskabets største udgivelse målt på antal. Den lille folder er en populær hjælp til at sætte struktur på den daglige bibellæsning. Men Bibellæseplanen findes også som app til både iPhone/iPad og Android. Og den er ganske gratis! 

Du finder Bibellæseplanen 2018/19 der, hvor du normalt downloader dine apps.

Med Bibellæseplanen som app får du et kort bibelcitat  hver dag, og hurtig adgang til hele dagens tekst på nettet, hvis du vil læse mere.

Gennem app'en kan du få en daglig påmindelse om dagens tekst. Du har også mulighed for at markere dine yndlingstekster og dele dem. Læs også de spændende tematekster, som i år sætter fokus på blandt andet de tolv små profeter og lukasskrifterne.

Bibellæseplanen er en kalender med udvalgte skriftsteder til hver dag i året. Den følger kirkeåret, så den nye Bibellæseplan starter 1. søndag i advent. Når man følger Bibellæseplanen kommer man vidt omkring i Bibelen og får læst forskellige tekster fra både Det Gamle og Det Nye Testamente.

Hvis du ønsker et gratis trykt eksemplar af Bibellæseplanen, så bestil her.

Bibellæseplanen, app, 2019, ikon

Her kan du downloade app'en