Bibellæseplanen App
Med Bibellæseplanen som app er den daglige, bibelske tænkepause blevet mere tilgængelig. Foto: Bibelselskabet

04.12.2017 Bibelselskabet

Bibellæseplanen fås som gratis app

Det nye kirkeår er netop begyndt og dermed er den nye bibellæseplan trådt i kraft. Den fås også som gratis app til iPhone/iPad samt til Android-enheder. I år med nye funktioner

Bibellæseplanen er med 65.000 trykte eksemplarer Bibelselskabets største udgivelse målt på antal. Den lille folder er en populær hjælp til at sætte struktur på den daglige bibellæsning. Men Bibellæseplanen findes også som app til både iPhone/iPad og Android. Og den er ganske gratis! 

Med Bibellæseplanen som app får du et kort bibelcitat  hver dag, og hurtig adgang til hele dagens tekst på nettet, hvis du vil læse mere.

Gennem app'en kan du få en daglig påmindelse om dagens tekst. Du har også mulighed for at markere dine yndlingstekster og dele dem. Læs også de spændende tematekster, som i år sætter fokus på blandt andet Korintherbrevene og Visdomsbøgerne.

Bibellæseplanen er en kalender med udvalgte skriftsteder til hver dag i året. Den følger kirkeåret, så den nye Bibellæseplan starter 1. søndag i advent. Når man følger Bibellæseplanen kommer man vidt omkring i Bibelen og får læst forskellige tekster fra både Det Gamle og Det Nye Testamente.

Bibellæseplan App Faktaboks

Her kan du downloade app'en