To sider fra "Ny Verden Oversættelse"
To sider fra "Ny Verden Oversættelse". Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Hvad er forskellen på Bibelselskabets og Jehovas Vidners oversættelser?

Michell vil gerne blive klogere på forskellene på de to bibler, og lektor Nikolai Winther-Nielsen hjælper med et svar.

Hej Bibelselskabet

Kan I sige mig, hvorfor 'Ny Verden-Oversættelsen' af den kristne Bibel er så udskældt? Når jeg læser om forskellene, er det væsentlige forholdet mellem Herren og Jehova. Er det ikke mere præcist at oversætte JHVH til Javhe/Jehova end til Herren?

Venlig hilsen
Michell

******************************

Kære Michell

Ny Verden-Oversættelsen blev udgivet på dansk af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab i 1985 og revideret i 1993. Et af dens kendetegn er, at den oversætter Guds navn med Jehova 6973 gange i Det Gamle Testamente og 237 gange i Det Nye Testamente. Det skyldes en gammel tolkning af den hebraiske tekst til Det Gamle Testamente, som oprindelig var skrevet alene med konsonanter og altså helt uden vokaler. Derfor blev Guds navn fra og med Første Mosebog kapitel 2, vers 4 skrevet med de hebraiske bogstaver יהוה (jod-he-waw-he), eller på dansk JHWH.

Senere hen i tekstoverleveringens historie tilføjede de jødiske lærde vokaltegn til teksten for at sikre sig, at den rette udtale ikke blev glemt. Dette arbejde foregik i 6.–9. århundrede e.Kr., hvor det var en udbredt jødisk opfattelse, at Guds navn ikke måtte udtales. Jøderne omtalte i stedet ofte Gud som ha-shem, det hebraiske ord for ”navnet”. I bibelhåndskrifterne angav de, at gudsnavnet skulle læses som et andet hebraisk ord, אֲדֹנָי (adonaj), der betyder ”Min HERRE”.

Da de jødiske lærde, som overleverede den hebraiske tekst ved at kopiere håndskrifterne, forsynede teksten med vokaler, fik gudsnavnet JHWH netop vokalerne fra det hebraiske ord adonaj. På grund af særlige lydregler blev den første ekstrakorte a-vokal tilføjet gudsnavnet JHWH som en ultrakort e-vokal, der i det danske sprog mest minder om et kort ubetonet ’ø’. Den sidste a-vokal i ordet adonaj stammer fra stedordet –aj, ”min”, som umuligt kan have været en del af det oprindelige gudsnavn. Vokalerne i jEhOvA stammer altså ikke fra Guds egennavn. Navnet Jehova er i stedet den lydmæssige sammensmeltning af konsonanterne fra JHWH og vokalerne fra adonaj i den omskrivende tiltale, der var i omløb for 1500 år siden. Det er altså helt sikkert ikke det oprindelige navn og heller ikke en rigtig hebraisk form.

Navnet Jehova er i stedet den lydmæssige sammensmeltning af konsonanterne fra JHWH og vokalerne fra adonaj i den omskrivende tiltale, der var i omløb for 1500 år siden. Det er altså helt sikkert ikke det oprindelige navn og heller ikke en rigtig hebraisk form.

Danske bibeloversættelser har normalt fulgt den jødiske oversættelsestradition og gengivet Guds navn med Herren eller HERREN. I Bibelselskabets nyeste autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992 har man dog 14 gange fulgt den formodede oprindelige udtale på steder, som er centrale for forklaringen af Guds navn, fx ”Jahve, jeres fædres Gud” (fx Anden Mosebog kapitel 3, vers 15; Anden Mosebog kapitel 6, vers 3; Anden Mosebog kapitel 15, vers 3; Femte Mosebog kapitel 28, vers 58). I religionshistorikeren Jens-André Herbeners Ny bibeloversættelse: Annoteret prøveoversættelse fra 2001 gennemføres gengivelsen "Jahwæ".

Gudsnavnet er dog ikke den eneste forskel og heller ikke den vigtigste. Jehovas Vidner afviser en række elementer i kirkens klassiske kristne tro og læsere af Ny Verden-oversættelsen kan regne med, at den skal vise trossamfundets egne dogmer. Særligt vigtigt for Jehovas Vidner er, at Kristus ikke var Gud som Jehova.

Det bedst kendte eksempel er ”Ordet var en gud.” (Johannesevangeliet kapitel 1, vers 1), hvor Ny Verden-Oversættelsen tydeliggør Jehovas Vidners afvisning af, at Jesus er det evige Ord, som var med ved altings skabelse. Af samme grund hedder det så, at ”det er den enestefødte gud”, der forklarer Gud (Johannesevangeliet kapitel 1, vers 18). Dermed vil Jehovas Vidner skelne mellem deres tro på ”Gud” og så gøre Kristus til blot et menneske, der kan kaldes en ”gud”.  Et andet eksempel på en sådan tolkning findes i oversættelsen af Kolossenserbrevet, hvor Ny Verden-Oversættelsen tilføjer ordet ”andet” i flere sætninger, fx ”for ved hjælp af ham er alt [andet] blevet skabt” (Kolossenserbrevet kapitel 1, vers 16). Jehovas Vidner mener nemlig i modsætning til klassisk kristen troslære, at Kristus også bare er et skabt væsen som alt det andet, og ikke en Person i den Treenige Gud, som skaber og genløser alt.

Ny Verden-Oversættelsen forsøger at være en meget ordret studiebibel for Jehovas Vidner. Den er et af de få eksempler på, at et trossamfund gennem en bibeloversættelse insisterer på at bestemme fortolkningen, og den er ikke klassisk kristen i dens afvisning af Treenigheden. I andre bibeloversættelser er målet at forstå og oversætte det, der rent faktisk står, så kilden til troen hele tiden kan formuleres for en ny tid.

Med venlig hilsen
Nicolai Winther-Nielsen

Nicolai Winther-Nielsen er teol.dr., lektor i Det Gamle Testamente ved Dansk Bibel Institut og ekstern lektor i IT-kommunikation ved Aalborg Universitet. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Se forskellen:

Johannesevangeliet 1,1:

Den autoriserede oversættelse: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Ny Verden-Oversættelsen: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud.

Johannesevangeliet 1,18:

Den autoriserede oversættelse: Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

Ny Verden-Oversættelsen: Ingen har nogen sinde set Gud; det er den enestefødte gud, som ligger op mod Faderens bryst, der har forklaret ham.