Bibelen online

Judits Bog Kapitel 15

Assyrernes flugt og nederlag

Da de rundt om i teltene hørte det, blev de forfærdede over det, der var sket; de fyldtes af skræk og rædsel, ingen tænkte længere på at holde sammen, men de styrtede væk alle som én og flygtede bort ad alle veje på sletten og i bjerglandet. Også de, der havde slået lejr i bjerglandet rundt om Betylua, tog flugten. Da styrtede alle våbenføre mænd blandt israelitterne sig over dem. Uzzija sendte bud til Betomestajim, Koba og Kola og til hele Israels område med besked om det, der havde fundet sted, og med opfordring til alle om at styrte sig over fjenderne og gøre det af med dem. Da israelitterne hørte det, kastede de sig alle som én over dem, og de huggede ned blandt dem hele vejen til Koba. Ligeledes kom indbyggerne i Jerusalem og i hele bjerglandet til, for de havde fået underretning om, hvad der var sket i fjendens lejr. Og indbyggerne i Gilead og Galilæa satte ind med flankeangreb og påførte dem svære tab, indtil de var kommet på den anden side af Damaskus og området deromkring. De tilbageblevne indbyggere i Betylua kastede sig over den assyriske lejr og skaffede sig store rigdomme ved at plyndre den, og hvad de efterlod, satte israelitterne sig i besiddelse af, da de vendte tilbage fra myrderiet. Også landsbyerne og gårdene i bjerglandet og på sletten bemægtigede sig rigt bytte, for der var mere end nok af det.

Judit prises

Ypperstepræsten Jojakim og israelitternes ældsteråd, som hørte hjemme i Jerusalem, kom nu for at se, hvor store ting Herren havde gjort mod Israel, og for at møde Judit og lykønske hende. Da de kom ind til hende, velsignede de hende alle sammen og sagde: »Du er Jerusalems pryd, du er Israels ære, du er vort folks stolthed! Du har udført det alt sammen ved din egen hånd; mod Israel har du gjort store ting, som Gud har fundet velbehag i. Måtte Herren den Almægtige velsigne dig til evig tid.« Og hele folket sagde. »Det ske!«

I tredive dage hentede nu hele folket bytte fra lejren, og de gav Judit Holofernes' telt og alt sølvtøjet, sengene, karrene og alt det øvrige udstyr. Hun tog imod det og læssede det på sit muldyr og på sine vogne, som hun lod spænde for. Alle kvinder i Israel strømmede sammen for at møde Judit, og de velsignede hende, og nogle af dem dansede til ære for hende. Judit tog grønne grene i hænderne og gav dem til de kvinder, som ledsagede hende. Både hun selv og hendes ledsagere satte olivenkranse på hovedet, og Judit gik i spidsen for hele folket og førte an i kvindernes dans, mens alle israelitiske mænd fulgte efter med våben i hånd, med kranse på hovedet og med lovsang på læben. Judit begyndte da denne takkesang i hele Israels nærvær, og hele folket sang med på lovprisningen med høj røst.

Krydshenvisning:

Judit 4,4 4,6

Krydshenvisning:

2 Mos 15,20-21

1 Sam 18,6

2 Makk 10,7

Krydshenvisning:

2 Mos 15,20-21

1 Sam 18,6

2 Makk 10,7