Bibelen online

Judits Bog Kapitel 6

Holofernes svarer Akior og udleverer ham til israelitterne

Da larmen fra de mænd, der stod omkring rådsforsamlingen, var døet hen, sagde Holofernes, den øverstbefalende over assyrerhæren, til Akior, mens alle de fremmede hørte på: »Hvem er så du, Akior – du og de der efraimitiske lejesvende – siden du har profeteret blandt os, som du har gjort i dag, og sagt, at vi ikke skal gå i krig mod Israels folk, fordi deres Gud vil komme dem til undsætning? Hvem andre end Nebukadnesar er gud? Han vil sætte sine styrker ind og udrydde dem fra jordens overflade, og deres Gud vil ikke kunne redde dem. Men vi, hans tjenere, vil slå dem ned, som var der kun én, og de vil ikke kunne holde stand over for vore stærke heste. Med dem vil vi oversvømme deres land, bjergene skal beruse sig i deres blod, og sletterne skal fyldes med deres døde. De vil ikke kunne stå sig mod os, men vil gå fuldstændig til grunde uden at efterlade sig noget spor, siger kong Nebukadnesar, hele jordens herre. Han har talt, og hans ord vil ikke være tomme! Men du, Akior, du ammonitiske lejesvend, som i dag har sagt disse ord og på den måde vist din ondskab, dig vil jeg fra nu af ikke se for mine øjne, før jeg får straffet det folk, der drog ud af Egypten. Når jeg vender tilbage, skal mine soldaters sværd og mine folks spyd gennembore din krop, og du skal falde blandt deres sårede. Mine tjenere vil nu føre dig op i bjerglandet og efterlade dig i en af byerne deroppe; du skal ikke dø, før du bliver udslettet sammen med dem. Men hvis du i dit hjerte håber, at de ikke bliver indtaget, så hæng ikke med hovedet! Jeg har talt, og ikke ét af mine ord skal falde til jorden!«

Holofernes befalede sine tjenere, som stod i hans telt, at gribe Akior, føre ham til Betylua og overgive ham til israelitterne. Tjenerne greb ham og førte ham ud af lejren, ud på sletten, og fra sletten tog de ham med op i bjerglandet, og de kom til kilderne neden for Betylua. Men da mændene fra byen på toppen af bjerget fik øje på dem, greb de deres våben og løb ud af byen på bjergtoppen. Og alle slyngekasterne besatte den vej, de skulle op ad, og slyngede sten ned mod dem. De søgte dækning under bjergsiden, bandt Akior og lod ham ligge ved foden af bjerget; så vendte de tilbage til deres herre.

Akior kommer til Betylua

Da israelitterne kom ned fra deres by, fandt de ham. De befriede ham, førte ham til Betylua og fremstillede ham for byens ledere; det var på den tid Uzzija, Mikas søn fra Simeons stamme, Kabris, Gotoniels søn, og Karmis, Melkiels søn. De sammenkaldte alle byens ældste; også alle de unge mænd og kvinderne skyndte sig hen i folkeforsamlingen. De stillede så Akior midt i hele folkeskaren, og Uzzija spurgte ham, hvad der var sket. Akior fortalte dem, hvad der var blevet sagt i Holofernes' rådsforsamling, alt, hvad han selv havde sagt i de assyriske lederes nærvær, og hvad Holofernes pralende havde udtalt mod Israels hus. Da kastede folket sig ned, tilbad Gud og råbte: »Herre, himlens Gud, se deres overmod og forbarm dig over vort ydmygede folk; se i dag nådigt til dem, som er helliget dig.« De talte opmuntrende til Akior og roste ham meget. Så tog Uzzija ham med fra folkeforsamlingen hjem til sit eget hus, og han holdt et gilde for de ældste, og hele den nat råbte de til Israels Gud om hjælp.

Note:

til Akior, mens alle de fremmede hørte på: Göttingerudgaven tilføjer og til alle moabitterne; disse ord findes ikke i de vigtigste håndskrifter.

Krydshenvisning:

2 Kong 18,33-35

Note:

spyd: efter den syriske og de gamle latinske oversættelser. Göttingerudgaven har folk.