Lydbog til efteråret. Foto: Colourbox.
Mangler du noget god litteratur til efteråret? Prøv en lydbog. Foto: Colourbox.

18.10.2018 Bibelselskabet

Fire gode lydbøger til efteråret

Her får du Bibelselskabets forslag til fire gode lytteoplevelser til efteråret. Lige til at tage med på mobilen. Der er både noget for børn og for voksne

Sommerfugl – roman af Maria Helleberg

Maria Helleberg er aktuel med en medrivende historisk roman, der går tæt på reformationstidens norden. Og så er det oven i købet en sand historie!

Sommerfugl er historien om en kvinde, der fik enestående muligheder og endte magtfuld og magtesløs på samme tid. 15 år gammel indgår norske Ingerd ægteskab med en meget ældre mand. Da han dør, kastes hun ud i 1520’ernes uro: Reformation, personstrid og Unionens opløsning. Ingerd befinder sig midt i konflikterne med sin store formue og yderligere fem gode kort på hånden: Sine fem giftemodne døtre.

Køb lydbogen her

sommerfugl

Bibelhistorier – børnebibel af Ida Jessen

Ida Jessens anmelderroste børnebibel indeholder 29 levende fortællinger fra både Det Gamle og Det Nye Testamente. Jyllands-Posten gav seks stjerner og skrev:

"Ida Jessens 'Bibelhistorier' er et sandt mesterværk. Den store danske forfatters børnebibel bliver svær at overgå de næste mange årtier … Ida Jessen har sproget, overblikket, erfaringen, modet og ikke mindst fortroligheden med de bibelske tekster, som kan løfte genfortællingerne op i deres helt egen genre og ramme en stil, som er uden alder og forfaldsdato."

Køb lydbogen her

Bibelhistorier

Elektra - krimi af Jakob Melander

Krimien Elektra er inspireret af fortællingen om Kain og Abel. Bogen kredser blandt andet om, hvordan hævnfølelsen kan blive for altopslugende og kærligheden bliver til had. Elektra er skrevet af den internationalt anerkendte krimiforfatter, Jakob Melander. Berlingske gav fire stjerner og skrev:

"Melander sprudler af fortælleglæde og energi i den bibelsk inspirerede Elektra ... en begavet krimi om hævn, had og hæleri."

Køb lydbogen her

elektra

Bibelens største fortællinger

Bibelens største fortællinger er en samling af de mest kendte historier fra Bibelen – både fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Fortællingerne er udvalgt med fokus på at skabe en levende og sammenhængende beretning. Det gør bogen lettilgængelig for både børn og voksne.

Køb lydbogen her

Bibelens største fortællinger