Generalsekretærens klumme: Vær ikke bekymrede

En tidlig morgen først i september blev en soyuz-raket skudt afsted fra en rumbase i Kasakhstan. Ombord var en dansker, der ud over en hvæssesten fra vikingetiden og fotos af sin nærmeste familie havde medbragt et eksemplar af Søren Kierkegaards taler om ”Liljen på Marken og Fuglen under Himlen”. Her reflekterer den danske filosof og teolog over ordene fra Bjergprædikenen om ikke at gøre sig bekymringer:

”Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen.”

Blot få sekunder efter affyringen var soyuz-raketten en lille lysende plet på den blå himmel, og ikke længe efter var den helt ude af synsfeltet. Selv om der formentlig er nok at bekymre sig om på en rumstation, så er det for de fleste en fjern bekymring. Anderledes er det med de mennesker, der langsomt men sikkert har bevæget sig ind i vores opmærksomhedsfelt.

Mænd, kvinder og børn der stiger af færgen i Rødby og begynder deres vandring op gennem landet på vej til Sverige. Fotos af desperate fædre, der bærer deres børn i land efter farefuld sejlads. En lille dreng med rød bluse i vandkanten på en strand i Tyrkiet. Tal får krop, ansigter får navne. Vi får beretninger om flugt, om død, krig og ødelæggelse.

Bekymringer følger langt fra altid faktiske trusler og reelle risici. Antallet af indbrud falder, og bekymringen stiger; aldrig har vi købt forsikringer og overvågningsudstyr som nu. Flere sygdomme kan helbredes, men nye muligheder for viden om sygdom og  behandlingsmuligheder går hånd i hånd med nye bekymringer og nye forsøg på at sikre og forsikre sig.

Tal får krop, ansigter får navne. Vi får beretninger om flugt, om død, krig og ødelæggelse.

Paradoksalt nok falder bekymringerne langt fra i samme takt som problemerne. Tværtimod synes bekymringerne at tage til. Der er ikke noget galt med at bekymre sig. At bekymre sig er et menneskeligt privilegium. Hvem kan ikke forstå den mor eller far, der bekymrer sig for, om deres børn er sunde og raske og i sikkerhed, og om de må gå sultne i seng? I bekymringen ligger omsorg og handlen, hjælp og medfølelse. En fordring om, at du skal, hvis du kan. Der er brug for, at mennesker handler ud af bekymring for andre. Verden ville være et skrækkeligt sted, hvis ikke mennesker faktisk så ud over egen næsetip og viste omsorg for andre.

Vær ikke bekymrede! Med nyhedsstrømmens billeder kørende i baghovedet kan det lyde som den rene og skære kynisme. Som en opfordring til ligegyldighed. Det er det ikke. Det er en forsikring af den slags, man ikke skal betale for. En forsikring om, at vi som mennesker er i større hænder end vore egne. Det er ord, der giver håb, letter hjertet og løfter sindet, selv der hvor det kan være allertungest. Ikke bare i rummet, men også på vandringen og i hospitalssengen.