Emmanuel (nr. 3 fra venstre) og hans skolekammerater med hver en bibel. "Bibellæsning er et redskab til at udvikle vores ungdoms moralske værdier", siger undervisningsministeren i Ghana Alex Tetley-Enyo. Foto: Ghanas Bibelselskab
Emmanuel (nr. 3 fra venstre) og hans skolekammerater med hver en bibel. "Bibellæsning er et redskab til at udvikle vores ungdoms moralske værdier", siger undervisningsministeren i Ghana Alex Tetley-Enyo. Foto: Ghanas Bibelselskab

Ghanas børn mangler bibler

Mange vil genkende den glæde, der er ved at give Bibelens historier videre til børn. Desværre får mange børn ikke den berigelse. Hjælp med at give verdens fattige børn del i Bibelens fortællingers rigdom. Emmanuel fra Ghana er et eksempel på, hvad Bibelen kan gøre

På øen Alorkpen i Ghana bor drengen Emmanuel alene i et træhus uden vand og elektricitet. Hans mor døde kort efter fødslen. Emmunuels far blev gift igen, men stedmoderen ville ikke have noget med Emmanuel at gøre. Faderen vendte efterhånden også sin søn ryggen.

Emmanuel må nu forsørge sig selv, så godt han kan. Hver dag før han går i skole tager han ud at fiske for at få noget at spise. De overskydende fisk sælger han for at få råd til at gå i skole. Da Emmanuel ikke har nogen, der kan støtte og vejlede ham, finder han styrke hos Gud – og i Bibelen.

25 kr. for en bibel

Der er mange børn som Emmanuel, og de har brug for dig. En enkelt bibel koster kun 25 kroner. Du kan være med til at ændre liv som Emmanuels. Du kan faktisk ændre en skoleklasses liv eller måske en hel skoles ved at give en online-gave.

Projektet

Verden over har børn som Emmanuel brug for en bibel, der kan vejlede, trøste og støtte dem, når der ikke er andre der kan. Bibelen giver værdi i en hverdag der ellers er præget af håbløshed. Det Danske Bibelselskab arbejder sammen med bibelselskaber verden over for at give de fattigste og mest udsatte børn deres egen bibel.

Din hjælp kan ændre et barns liv i dag! Med din hjælp kan vi nå målet og give verdens børn chancen for at ændre deres liv.