Sommerhøjskole 2014
Du får en klassisk højskoleoplevelse med samtale, foredrag, fællessang, udflugter, workshops og samvær med andre, der også interesserer sig for kristendom, tro, eksistens og Bibelens uendelige facetter. Foto: Silkeborg Højskole.

14.01.2019 Bibelselskabet

Kom med på højskole om Bibelen

Oplev en uge med samtaler om tro, kunst, kristendom og Bibelen set fra alle vinkler, når Bibelselskabet sammen med Silkeborg Højskole for 7. gang inviterer til sommerhøjskole

Det populære sommerkursus er nu åbent for tilmelding. En uges åndelig forkælelse, hvor du kan møde forfattere, kunstnere, salmedigtere, præster, forskere og komponister – alle med noget på hjerte.

Du får en klassisk højskoleoplevelse med samtale, foredrag, fællessang, udflugter, workshops og samvær med andre, der også interesserer sig for kristendom, tro, eksistens og Bibelens uendelige facetter.

Kurset samler hvert år op mod 100 deltagere mellem 20 og 90 år, og der er noget for alle, der vil blive klogere på, hvordan Bibelens fortællinger om Gud og mennesker fascinerer og præger dem. Oplev bl.a.:

  • At fortælle mennesket ved forfatter Maria Helleberg
  • Rejse og hjemkomst i Bibelen ved generalsekretær i Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen
  • Hvor er kunsten nu? ved tv-vært og kunsthistoriker Peter Kær
  • Når Gud bøjer sig ved international chef i Bibelselskabet Synne Garff
  • At spejle sit liv i Bibelen foredrag og workshop ved teolog Louise Højlund
  • Sangaften om højskolesangbogen med organist og medlem af redaktionen af den nye højskolesangbog Anne Odgaard
  • Udflugt til Arne Haugen Sørensens museum i Videbæk
  • Festmiddag og festaften

Vi glæder os til at se dig!

Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet
Jacob Zakarias Eyermann, cand.theol. og højskoleforstander

Tid: 16.-22. juni 2019
Sted: Silkeborg Højskole
Pris: 4.450 kr. pr. person i dobbeltværelse, 5.200 kr. for enkeltværelse

Klik her for at tilmelde dig