Små Lucia-figurer.
Traditionen med at fejre Lucia har oplevet et stort boom de senere år. En folkelig skik med kristen baggrund, hvor børnene og lyset er i fokus. Religionsforsker sammenligner Lucias popularitet med Halloween, og biskop mener, at udbredelsen af Lucia har karakter af en folkebevægelse. Foto: Pixabay.

12.12.2012 Simon Kangas Larsen

Lucia-fejringen har for alvor fået tag i danskerne

Forventningen lyser i øjnene på børnene, der står i noget, der skal ligne en lige række. I hænderne holder de tændte lys og er iklædt nystrøgne hvide dragter. Luciabruden er klar til at føre an i takt til Luciasangens velkendte toner. Børnene skal ind til de ventende forældre, der står med mobilen klar til at nyde en af december måneds faste traditioner i mange institutioner, skoler og kirker: Det årlige Luciaoptog.

Luciadag oplever i disse år en øget folkelig udbredelse i stil med den, Halloween oplever i oktober. Og det er den samme tendens, der gør sig gældende i begge traditioner, mener religionsforsker Marie Vejrup fra Aarhus Universitet:

”Det er oplagt at drage en parallel mellem Lucia og Halloween. Begge dele giver nemlig mening for familierne, for børnene er i centrum", siger Marie Vejrup.

Hun mener, at det i begge tilfælde er traditionen, der optager familierne og institutionerne. Den religiøse oprindelse er forsvundet i glemmebogen. At skoler kan have svært ved at bede Fadervor og gå til julegudstjeneste, men godt kan fejre Lucia og Halloween understreger blot, at det kristne indhold er røget i baggrunden.

”Hverken familier eller institutioner kan se noget negativt ved arrangementet. Tværtimod er Lucia en vigtig begivenhed, for vi klæder børnene i hvidt. Det gør vi kun ved de store og vigtige begivenheder i livet som dåb, bryllup og måske konfirmation. Og så til Lucia”, siger Marie Vejrup og understreger, at det siger noget om, hvor vigtig traditionen er. 

Lucia er blevet en del af dansk kultur

I Sydslesvig ved den danske kirke i byen Kappel tæt ved Østersøen gør man hvert år meget ud af Lucia.

”I Tyskland er Luciatraditionen stort set ukendt, så det bringer stor glæde, at pigerne går Lucia på de lokale plejehjem og nede i byen, mens vi har julemarked”, fortæller sognepræst Randi W. Korsgaard.

Pigerne medvirker også i starten af to gudstjenester i et par af de lokale kirker som et festligt juleindslag. Det er noget som både forældrene og de ældre i menigheden godt kan lide. Sognepræsten mener derfor, at det er vigtigt at holde fast i de gode traditioner i december:

”Der er noget fint ved traditionerne. Jeg gik selv Lucia fra børnehaven til 9. klasse og mine piger fra børnehaven til og med 3 g. Den slags skal man ikke forklejne, for traditionerne har en værdi, og hos os her i Sydslesvig er det også formidling af dansk kultur”, fortæller sognepræsten.

Biskop oplever Luciaboom

I Roskilde har Biskop Peter Fischer-Møller fulgt udviklingen med Lucia-optogene, og forsøger i dag at give nyt indhold til dagen.

”Ideen med Luciaoptog har spredt sig som en folkebevægelse gennem de seneste år. Jeg kan ikke huske, at der var Luciaoptog, da jeg startede som præst i begyndelsen af 1980’erne, men i dag er de overalt”, fortæller biskop Peter Fischer-Møller fra Roskilde Stift.

Han tror, det er den hyggelige stemning med lys i mørket, der gør, at Lucia er blevet en så stor tradition i både skoler og kirker.

”Lucia er noget, vi glæder os over i den mørke tid i december. Kombinationen af levende lys og børn giver stemning og opleves rart. Det er derfor det har fået et boom”, mener biskoppen.

Han understreger, at det samtidigt ikke er den oprindelige katolske helgenberetning om Den hellige Lucia, der led martyrdøden under kristenforfølgelser i år 304, som interesserer danskerne i dag.

Peter Fischer-Møller er også formand for missionsselskabet Danmission, hvor man forsøger at give Lucia-dagen en ny betydning for danskerne. Det gør de gennem en indsamling, hvor mennesker kan sprede lys i andre menneskers mørke.

Lucia-salme nytolker traditionen

Salmedigteren og sognepræst Holger Lissner har på samme måde forsøgt at nytolke Lucia ved at skrive en Lucia-salme, som i dag bliver brugt i mange kirker. Melodien er den velkendte Lucia-melodi, men teksten forsøger at give Lucia-dagen et mere folkekirkeligt indhold.

Midt i den mørke nat
lysene brænder.
Vi bærer lyset frem
i vore hænder.

Nu skal det stråle ud
og mørket sprede,
det bringer lys fra Gud:
alt er nu rede.

Budskab vi bringer med,
budskab om julefred,
Santa Lucia, Santa Lucia.

Nu brydes mørkets magt,
natten må vige;
som det var forudsagt,
kommer Guds rige.

Lyset kom til os ned,
søgte og fandt os,
vi så hans herlighed,
stå midt iblandt os.
 

Budskab vi bringer med,
budskab om julefred,
Santa Lucia, Santa Lucia.

Holger Lissner, 1982.

Hvorfor fejrer vi Lucia?

Sankta Lucia eller Den hellige Lucia (ca. 283-304) var en kristen jomfru, der døde som martyr på Sicilien under Diocletians kristenforfølgelser.

Sankta Lucia er skytshelgen for blinde. Hun fejres på sin helgendag den 13. december, også kendt som luciadag.

Lucia-traditionen er kommet til Danmark fra Sverige efter 2. verdenskrig og har oplevet en stigende interesse gennem de seneste generationer.

Læs mere her og få en opskrift på luciabrød