I middelalderen blev ærkeenglen Mikael ofte afbildet med en vægt i hånden. På den ene vægtskål lå ens syndige gerninger, og på den anden vægtskål lå sjælen. Men selvom de onde gerninger vejede tungest, var der alligevel hjælp at hente. Mikael prøvede nemlig at holde det onde væk. Maleri af Guariento di Arpo, Wikimedia Commons.
Ærkeenglen Mikael. Maleri af Guariento di Arpo, Wikimedia Commons.

Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg

Mikkelsdag: En glemt helligdag i høsttiden

Bibelen er fuld af engle, som Gud bruger til at sende budskaber til mennesker med. Den 29. september er det mikkelsdag, den gamle helligdag for ærkeenglen Mikael. Dagen kan bruges til at fokusere på, at Bibelens mange beretninger om engle fortæller os, at Gud vil sine mennesker noget. Noget godt

Mikkelsdag fejres den 29. september. Eller rettere, den blev fejret, for i dag er det én af de helligdage, der er gået i glemmebogen. Det er helligdagen for ærkeenglen Mikael.

Engle

I Bibelen findes der mange og mange forskellige slags engle. Vi får kun navnet på to, nemlig Gabriel og Mikael. Dem kalder man ærkeengle, fordi de er de fineste af Guds engle.

Mikael i Bibelen

I Daniels Bog i Det Gamle Testamente er Mikael nærmest en slags skytsengel for israelitterne, Guds folk. Han er med dem i kamp, også i de sidste tider inden dommedag. Det kan man for eksempel læse i Daniels Bog 12,1.

Det Nye Testamente er det Johannes' Åbenbaring, som handler om de sidste tider på jorden, inden Gud skaber en ny himmel og en ny jord. Her er Mikael den, som går i krig mod Satan og styrter ham til jorden. Senere er det en engel - måske Mikael? - som binder Satan og i 1000 år gør en ende på hans herredømme på jorden (Johannes Åbenbaring 12,7-9 og 20,1-10).

Mikael er altså ifølge Bibelen et vigtigt redskab i Guds historie på jorden. Hans navn betyder oversat fra hebraisk "Hvem er som Gud?"

Engle er sendebude

En engel er et sendebud, Guds sendebud til mennesker. ’Engel’ kommer af det græske ’angelos’, der betyder budbringer, sendebud. Det er netop, hvad engle gør i Bibelen – de bringer bud på Guds vegne.

For eksempel er det englen Gabriel, som kommer til Nazaret og fortæller Maria, at hun skal føde Guds søn (Lukasevangeliet 1,26-38). Som sendebude er engle i virkeligheden ikke noget selvstændigt, - de er selve indholdet af deres budskab, hverken mere eller mindre.

Skytsengle og beskyttere

Engle optræder også som beskyttere og skytsengle. Det ser man for eksempel i Johannes’ Åbenbaring kapitel 2 og 3, hvor de er skytsengle for de syv menigheder. De kan også være skytsengle for mennesker som i Matthæusevangeliet 18,10. Her fortæller Jesus om de små, at de har engle i himlen, som står ansigt til ansigt med Gud – og som på den måde kan tale deres sag.

Engle i Det Gamle Testamente

I Bibelen kan engle både komme med gode og dårlige budskaber. Og de kan også udføre Guds vilje. For eksempel er det i Det Gamle Testamente engle, som vogter Edens Have, efter at Adam og Eva er blevet drevet ud af Paradis (Første Mosebog 3,24). Det er engle, som ødelægger Sodoma og Gomorra (Første Mosebog 19,1-28). Og det er en engel, som går foran israelitterne, da de indtager Kanaans land, som Gud har lovet dem (Anden Mosebog 32,34).

Engle i Det Nye Testamente

I Det Nye Testamente er der ofte engle i nærheden af de store begivenheder i Jesus’ liv. Ikke kun da Maria får at vide, at hun er gravid, men også ved Jesus’ fødsel, da hyrderne får besøg af en engel og en himmelsk hærskare. Det er englen, der fortæller dem, at Herren er født (Lukasevangeliet 2,8-14).

Senere er det for eksempel engle, som tager sig af den voksne Jesus, efter at han har fastet i ørkenen og er blevet fristet af Satan (Matthæusevangeliet 4,11). Og i Matthæusevangeliet er det en engel, som vælter stenen fra den tomme grav påskemorgen og fortæller kvinderne om Jesus’ opstandelse (Matthæusevangeliet 28,1-7). Disse er blot nogle af de markante steder og begivenheder, hvor engle optræder i Det Nye Testamente.

Mikael i middelalderen

I middelalderen havde Mikael en særlig rolle. Man forestillede sig nemlig, at det var ham, der ledte de afdøde over floden til Gud. Det er det billede, der bruges, i den gospelsang, som hedder ’Michael, Row the Boat ashore’.

Og så forestillede man sig, at det var ham, der vejede sjælen, når man var død. Derfor er han ofte afbildet på for eksempel kalkmalerier med en vægt i hånden. På den ene vægtskål lå ens syndige gerninger, og på den anden vægtskål lå sjælen. Men selvom de onde gerninger vejede tungest, var der alligevel hjælp at hente. Mikael lagde nemlig sin finger på sjælens vægtskål for at tynge den ned.

Mikkelsdag var skiftedag

Selvom mikkelsdag blev afskaffet som helligdag allerede i 1770, var den stadig vigtig i befolkningen i mange år. I gamle dage var mikkelsdag nemlig skiftedag. Det vil sige, at det var en af de særligt udvalgte dage, hvor man havde lov til at skifte tjenesteplads.

Mens mikkelsdag stadig var en helligdag, blev den desuden brugt til at fejre høstgudstjeneste. Denne sammenhæng mellem høst og mikkelsdag var heller ikke sådan at bryde blandt folket. Derfor blev man længe ved med at holde høstfester og -gilder til mikkelsdag.

Du kan læse mere om høst her

Mikkelsdag og engle i dag

Det er kun få steder i landet stadig en lokal skik at fejre mikkelsdag. Men Bibelen fortæller igen og igen, at Gud sender sine sendebud til mennesker enten i drømme, i syn eller i virkeligheden. Mikkelsdag kan altså bruges til at fokusere på, at Bibelen fortæller os, at Gud vil sine mennesker noget. Noget godt.

Fem berømte engleberetninger i Bibelen

Keruberne, der vogter livets træ med flammesværd, efter Adam og Eva er blevet fordrevet fra Edens have.
Første Mosebog 3,24

Englen Gabriel, der fortæller Maria, at hun skal føde Guds søn.
Lukasevangeliet 1,26

Englen, der fortæller Josef, at han roligt kan gifte sig med Maria, selvom hun er gravid.
Matthæusevangeliet 1,20

Englene, der sørger for Jesus efter fristelsen i ørkenen.
Matthæusevangeliet 4,11

De syv menigheders engle symboliseret af syv stjerner
Johannes Åbenbaring 1,20