Begyndelsen 1. Mos indl
Forskellige oversættelser af Bibelen siger det samme, men på forskellige måder. Her ses begyndelsen af "Begyndelsen. Første Mosebog på nudansk".

Bibelsprog fra 1550 til i dag

Sproget udvikler sig hele tiden. Det gør oversættelser af Bibelen også. Gå på opdagelse i det danske sprogs udvikling ved at se på tre forskellige bibeloversættelser fra Christian III's tid til det dansk, som vi taler i dag. 

Christian den III's bibel fra 1550 var den første, hele bibel på dansk, og den betragtes stadig som et sprogligt mesterværk. Alligevel vil de færreste i dag kunne forstå dens ordlyd uden besvær. Prøv at sammenligne sproget og staveformerne fra 1550 med den nyeste autoriserede oversættelse fra 1992 eller med de nudanske bibeludgaver fra 2007 og 2014.

Der er givet tre eksempler på oversættelser fra samme tekststykker i Bibelen. Det midterste tekststykke stammer fra den autoriserede bibel og afsnittene i de tredje tekststykker stammer fra Begyndelsen og Tænkeren og fra Den Nye Aftale.

1. Første Mosebog, kapitel 2, vers 21-25

1550: CHR. III'S BIBEL
"Da lod Gud HERREN en suar søffn falde paa Mennisken/och hand soff. Da tog hand it aff hans Riffbē/oc lucte stedē igēmet kød. Da Gud HERREN bygde en Quinde aff Riffbenet/som hand tog aff Mennisken/ oc ledde hende til hannem. Da sagde Menniskē/Det er Ben aff mine ben/ oc Kød aff mit kød/der faare skal mand kalde hēde Mandinde/ Thi hun er tagen aff Manden. Der faare/ skal Manden forlade sin fader og sin Moder/ oc bliffue hoss sin Hustru/ oc de skulle vere it kød. Och de vaare baade nøgne/ Adam og hans Hustru/ os bluedis inted."
Genesis, kapitel II

1992: AUTORISERET
"Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam: »Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.« Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke".
Første Mosebog, kapitel 2, vers 21-25

2014: NUDANSK - BEGYNDELSEN OG TÆNKEREN
"Gud lod derfor mennesket falde i en dyb søvn, og mens han sov, fjernede Gud et af menneskets ribben og erstattede det med kød. Af ribbenet dannede han en kvinde, som han tog med hen til manden. Manden udbrød »Denne gang er knoglerne som mine egne, kødet som mit eget kød. Hun er taget ud af mig. Hun passer til mig.
Hun må være kvinde.« Siden har det været sådan, at en mand forlader sine forældre for at blive ét med sin kvinde. Både manden og kvinden var nøgne, og de var ikke flove over det."
Begyndelsen, kapitel 2, vers 21-25

2. Prædikerens Bog, kapitel 1, vers 9-10

1550: CHR. III'S BIBEL
"Alle Gerninger ere fulde aff moye/ at ingen kand udsige det. Øyet seer sig aldri mæt/oc øret hører sig aldri mæt. Hvad er det som skeer er: Lige det samme der skal ske her effter. Hvad er det som mand haffuer giort: Det er lige som det samme der mand skal gøre her effter/Og der skeer inted nyt under Solen. Skeer der oc noget aff hvilcker mand kand sige/See/det er nyt: Thi det er oc før skeet i fremfaren tid/aff dem som vaare faar oss"
Salomon predikere, Denne er Predikerens tale, kapitel I

1992: AUTORISERET
"Alt, hvad der bliver sagt, udmatter, ingen bliver færdig med at tale, øjet mættes ikke af at se, øret fyldes ikke af at høre. Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen. Hvis nogen siger: »Se, her er noget nyt!« så har det, vi har for øje, allerede været for længst."
Prædikerens Bog, kapitel 1, vers 9-10

2014: NUDANSK
"Alting er så ulideligt, at det er svært at finde ord for det. Øjet kan aldrig nå at se nok, og øret kan aldrig nå at høre nok. Dét, der var engang, kommer igen. Og dét, der allerede er sket, kommer til at ske igen. Der er intet nyt under solen. Når nogen siger: »Se, dét er nyt!« så er der altid nogen, der allerede har oplevet det længe før os."
Tænkeren, kapitel 1, vers 8-10

3. Romerbrevet, kapitel 2, vers 7-10

1550: CHR. III'S BIBEL
"som er Priss oc ære/ oc it uforgengeligt væsendem/ som met taalmodighed i gode gerninger tracte effter det evige Liff/ Men dem/ som ere kiffactige/ og icke lyde sandhed/ men lyde uretferdighed/ Ugunst og vrede/ drøffuelse og angist/ offuer alle Menniskens Siele/ som gøre ont/ besynderlige Jøderne og Grekerne ocksaa."
S. Pauls epistel, kapitel II

1992: AUTORISERET
"Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker(...)"
Romerbrevet, kapitel 2, vers 7-10

2014: NUDANSK
"De, der tålmodigt gør det, der er godt, og prøver at opnå udødelighed og anseelse hos Gud, vil få evigt liv. Men de, der kun tænker på sig selv, som nægter at bøje sig for sandheden og i stedet gør det, der er ondt, de bliver straffet med Guds vrede. Nød og angst vil ramme dem, der opfører sig sådan – både jøderne og alle andre."
Paulus'  brev til romerne, kapitel 2, vers 7-10

Far. Søn. Ånd

Giver treenigheden mening? Bibelselskabets Håndbibliotek giver en indføring i begrebet
far søn ånd
119,95

Forfatter: Lars Sandbeck og Rikke Vanggaard
Sidetal: 100 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-933-7