Er Gud Retfærdig? Illustration af William Blake.
Er Gud ikke ond, når han lader Satan plage Job? Illustration af William Blake.

Spørgsmålet, der er svært at besvare: Er Gud retfærdig?

Med udgangspunkt i Bibelselskabets nye oversættelse af Jobs Bog, spørger Carsten Overgaard Nielsen om Gud ikke nærmere er ond end retfærdig? Leif Andersen peger på, at Jesus' tilstedeværelse er vigtig i denne sammenhæng. Læs hele hans svar her

Til Bibelselskabets Forlag

Om jeres nyudgivne bog ”Det er din egen skyld” med udgangspunkt i Jobs Bog:

I bogens omtale i seneste nyhedsbrev skriver I: ”Er Gud retfærdig, når han lader mennesker lide?”. 



Men nu, hvor jeg har læst bogen, finder jeg stadigvæk det spørgsmål ubesvaret. Og hvis man som jeg har følt mig i Jobs sko, føler man/jeg et voldsomt behov for at få netop det spørgsmål besvaret. 



Er Gud retfærdig, eller er han ikke nærmere ond, når han tillader/hyrer Satan til at plage Job? Er den pæne forretningsmand, der nu om dage hyrer en rocker til at inddrive en gæld ved hjælp af onde metoder – ikke lige så ond, som rockeren selv?



Jobs Bog: ”Da sagde Herren til Satan: »Nu får du magten over ham; men skån hans liv!«”



Jeg håber, at I vil tilføje et kapitel mere til bogen, hvor dette spørgsmål bliver klart besvaret.

Venlig hilsen

Carsten Overgaard Nielsen

Randers

**********************************

Kære Carsten Overgaard Nielsen.

Tak for dit spørgsmål. – Det korrekte svar ville sikkert være: ”Ja, selvfølgelig; Gud er per definition både retfærdig og kærlig. Og hvis ikke vi kan se det, er det os, der er noget galt med.”

Det er bare ikke sådan, klaveret spiller. Ikke bare lider vi, selv om Gud er der – selve Guds tavshed er en lidelse oven i alt det andet. Han kan virke både ligeglad og grusom.

Alle andre religiøsiteter ville kunne give et klart svar her. Enten noget med, at vi lider som straf for noget, vi har gjort, eller også noget med, at Gud er svag og bare ikke er i stand til at forhindre noget som helst.

Det sære ved kristendommen er, at den er mere fokuseret på spørgsmålet end på svaret. I Salmernes Bog spørger fortvivlede mennesker igen og igen: ”Hvorfor, Herre?” Selv Jesus på korset stønner ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”

Der er også stumper af et svar i Bibelen. Noget med, at verden ikke er, som Gud har skabt den; noget med, at Satan også er der osv. Men det er ret komplekse svar, og de er overhovedet ikke tilfredsstillende. Hvis Bibelen havde været rent menneskeværk, havde forfatterne nok kunnet skrue et tilfredsstillende og enkelt svar sammen; men fordi Helligånden dér selv taler til os, og fordi forholdet mellem os og Gud er så kompleks, som det er, har det åbenbart ikke kunnet lade sig gøre.

Bibelens Gud svarer os på en anden måde: Ved selv at blive et lidende menneske. Forskellen mellem Bibelen og alverdens religiøsiteter er Jesus Kristus. Det er helt OK at spekulere og forske; men så længe vi spekulerer og forsker uden om Kristus og bare forsøger at forholde os til ”Gud”, så spekulerer vi os selv i sænk. Så ville der næsten ikke være anden konklusion, end at der slet ikke kan være nogen Gud.  

Jesus er ikke bare forskellen på kristendommen og alle andre religiøsiteter. Selv om han er et ægte menneske, er han også anderledes end alle andre. For han er samtidig Gud selv. ”Jeg og Faderen er ét”, siger han ligefrem i Johannesevangeliet kapitel 10,30; og det er ikke en hindu eller en religiøs filosof, der taler her, men en jøde: – Gud i himlen, hvis navn I knap tør udtale, himlens og jordens skaber, det er mig …

Så hvis Jesus overhovedet er den, han siger, han er, så har han altså en enestående indsigt både i Gud, i lidelse, i retfærdighed og i kærlighed. Ikke desto mindre er det ham, der påstår, at Gud virkelig er både retfærdig, kærlig – og lidende! Og han har sat hele sin egen troværdighed ind på den påstand.

Så tilliden til Guds retfærdighed og kærlighed kan vi faktisk godt finde frem til. Men vi finder den på en længere vandring. Ikke som et enkelt svar, der kan tilfredsstille vores spekulation.

Til den vandring hører netop det første fortvivlede spørgsmål: dit spørgsmål! Vi møder det i sygdommen og ved den åbne grav, i TV-nyhederne, og vi møder det som et drillespørgsmål i religionstimerne. I alle disse udgaver er det livsvigtigt, for det er en motor i vores længsel efter en holdbar tillid til Gud.

Og det spørgsmål genkender vi i Jesu egen lidelse. I hans ”Hvorfor?” på korset. I hans dødsangst aftenen før. Men dernæst: I hans egen omsorg for lidende mennesker, hvor han ”ynkedes over skarerne”, ynkedes over den syge og den efterladte, ser vi også en ægte medfølelse. Den gør indtryk, netop fordi det er et menneskes omsorg. Og fordi den handler!

Jesu påstand er da: Det er sådan, Gud er! Jeg og Faderen er ét. Hvis I vil finde tillid til hans retfærdighed og kærlighed, så må I om ad mig. I kan ikke sidde på sikker afstand og filosofere jer frem til det.

Der er mennesker i Bibelen, der hævder, at Gud er ”retfærdig”, men på en ret giftig måde: Jobs venner, farisæerne og skarerne omkring Jesus, sommetider disciplene selv osv. De påstår, at lidelse er straf for synd. Det sidder faktisk dybt i os, næsten som et giftigt, religiøst instinkt: ”Hvad har jeg dog gjort, siden dette skulle ramme mig?”

Og i dén forstand er Gud overhovedet ikke retfærdig. Man kan ikke aflæse et menneskes skyld ud fra dets skæbne.

Vores vandring hen imod tillid til Guds retfærdighed og kærlighed kan være meget forskellig. På den vej lander nogle også på forholdsvis brugbare, spekulative svar; andre gør overhovedet ikke og synes ikke, det siger dem noget.

Men vores vandring kommer altid til at gå om ad Jesus fra Nazaret. Dén tillid er holdbar, også når Gud synes at være tavs og passiv.

 

Venlig hilsen

Leif Andersen



Leif Andersen er cand.theol., pastor emeritus, lektor på Menighedsfakultetet i Aarhus.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du spørgsmål til ”Spørg om Bibelen”? Send det til spørg@bibelselskabet.dk

Helligånden og Trinitatis

Trinitatis kommer af latin ”trinitas” og betyder ”treenighed”. Det bygger på Matthæusevangeliet kapitel 28,19, hvor Jesus siger disciplene, at de skal lade alle folkeslag blive disciple, ”idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”. 



Flere steder i Det Nye Testamente bliver det tydeligt, at den treledede formulering er vigtig, fordi den udtrykker en enhed mellem Gud, Jesus Kristus og Helligånden som for eksempel Johannesevangeliet kapitel 5,36 og 15,26 og Andet Korintherbrev 13,13. Gud er Jesus’ far og Jesus hans søn, og som søn er Jesus den, der kan sige, hvordan Gud er som far. Fortællingerne ånder af dette forhold, som  vil gøre det levende for tilhørerne, at Gud blev synlig i Jesus. 



Kirkefaderen Tertullian skabte ”treenighed” som teologisk begreb i et forsøg, så man kunne undgå beskyldningen for at have tre guder.

Det er din egen skyld

Jobs Bog - nudansk og fortolket
Det er din egen skyld
199,00

Desværre udsolgt fra forlaget

Forfatter: Essays af Anders Fogh Jensen, Elli Kappelgaard og Leif Andersen
Illustrator: Ida Balslev-Olesen
Sidetal: 220 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-880-4