En del hjemløse har nu en bibel i deres rygsæk. Seneste optælling af hjemløse viser, at der er over 6000 hjemløse i Danmark, og antallet har været stigende i en årrække. KILDE: SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd, 2016. Foto: Scanpix.
En del hjemløse har nu en bibel i deres rygsæk. Seneste optælling af hjemløse viser, at der er over 6000 hjemløse i Danmark, og antallet har været stigende i en årrække. KILDE: SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd, 2016. Foto: Scanpix.

06.07.2017 Synne Garff

Sindet forandrer sig til det bedre

Hver uge, året rundt, studeres Bibelen på en lang række sprog blandt Danmarks udsatte. Teksterne taler stærkt til rodløse sjæle

Gruppen af asylansøgere og flygtninge sad bænket omkring to aflange borde i et menighedshus i Nordsjælland. Det gjorde de hver mandag aften i tre timer. Den­ne aften var der flest iranere og afghanere. Der kom hele tiden nye til, og afviste asylan­søgere forsvandt igen. De fandt sammen med frivillige fra kirken og tovholderen, Stella, der koordinerede og styrede bibelstudierne efter et måltid mad og mellemøstlige sange. I alt var der omkring 30 samlet.

”Kan man prise Gud, når man har det elen­digt? Har I prøvet det?” spurgte Stella. Der blev mumlet omkring bordene. Så svarede en stemme fra det fjerneste hjørne, leende: ”Vi prøver. Men det er ikke let.” Resten af grup­pen istemte latteren. De fleste var mærket af krig, forfølgelse og flugten igennem verden; alle var nysgerrige efter at høre mere om kri­stendommen. Nogle var konverteret og havde fået opholdstilladelse, andre ventede på afgø­relsen. De fandt et helle i fællesskabet og ro i refleksionerne omkring Bibelens fortællinger.

Den leende mand, der hele aftenen sad for sig selv i et hjørne, holdt fast om Bibelen, som om den var det eneste holdepunkt i tilværel­sen. En far kom hver mandag med sin 8-årige datter. Han havde fået opholdstilladelse og var begyndt at deltage i højmessen hver søn­dag. Da aftenen sluttede blev biblerne på en lang række sprog sat tilbage på hylderne.

Kan man prise Gud, når man har det elendigt?

Sådan foregår der hver uge bibelstudier landet over. Ikke kun blandt asylansøgere og flygtninge, også blandt prostituerede, der mø­des og løfter humøret hos hinanden. Nogle organisationer har medarbejdere, som opsø­ger prostituerede i fængsler. For ofte er fx ni­gerianske kvinder fortrolige med Bibelens tekster og finder et holdepunkt i en tilværelse præget af uro og vold.

I Bibelselskabet får vi løbende henvendel­ser om behovet for bibler til udsatte menne­sker. De oplever, at der sker en mirakuløs for­andring i sindet til det bedre igennem bibel­læsning. I det nyeste Bibelen og Verden kan du læse om Saeed fra Iran, der forlod islam og måtte flygte på grund af sin nye tro. Saeed er blot en af de mange udsatte, som Bibelen og Verden denne gang har givet stemme. Der er mange andre: Hjemløse, pro­stituerede, patienter, migranter, asylansøgere og flygtninge. Nogle finder mening i Bibelen i et ellers rodløst liv. Måske blot for en kort stund, måske for en længere periode.