Barn, Swaziland. Foto: Adam Garff.
Bibelselskabet samler midler ind til projekter som undervisning for flygtningebørn, læsetræning for analfabeter, traumebehandling med bibelsk sjælesorg for verdens udsatte. Foto: Adam Garff.

06.02.2019

Studentermedarbejder søges til verdensomspændende NGO

Er du struktureret, engageret og stabil? Og har du erfaring med databasearbejde? Så er du måske vores nye studentermedarbejder

Bibelselskabet samler midler ind til projekter som undervisning for flygtningebørn, læsetræning for analfabeter, traumebehandling med bibelsk sjælesorg for verdens udsatte. Da Bibelselskabet ikke modtager nogen offentlig støtte, er vi afhængige af private bidrag fra vores givere. Vi søger derfor en studentermedarbejder til at hjælpe os med at håndtere vores giverdatabase. Så, hvis du brænder for databasebaserede opgaver og er struktureret, præcis og omhyggelig, kunne dette være en stilling for dig!

Dine arbejdsopgaver kommer til at omhandle registrering af donationer og adresseændringer. Du skal også servicere givere over telefonen og på skrift, samt løse diverse ad hoc opgaver.

Vi forventer at du er:

  • Struktureret, engageret, fleksibel og stabil
  • Evner at arbejde både selvstændigt og i et team
  • Detaljeorienteret og omhyggelig
  • Har gode generelle IT-egenskaber
  • Har tidligere erfaring med databasearbejde

Vi tilbyder en uformel arbejdsplads, hvor du vil indgå i et større fællesskab med husets andre studentermedarbejdere. Vi lægger vægt på, at man som studentermedarbejder kan prioritere sin uddannelse, så eksamenslæsning bliver respekteret i planlægningen af vagtskemaet.

Arbejdsstedet er Bibelselskabets lokaler centralt i København. Arbejdstiderne er fleksible, men vi forventer, at du kan arbejde 10-15 timer om ugen. Vi tilbyder en konkurrencedygtig studenterløn og flere personalegoder.

Ansøgning vedlagt cv sendes inden kl. 12, fredag den 1. marts 2019 til: car@bibelselskabet.dk med ’Ansøgning’ i emnefeltet.

Tiltrædelse snarest muligt.

Bibelselskabet, som blev stiftet i 1814, er en almennyttig, kirkelig organisation. Bibelselskabet udgiver den autoriserede oversættelse af Bibelen, som benyttes i folkekirken og af de fleste andre kirkesamfund i Danmark. Bibelselskabet driver forlag og boghandel. Hertil kommer arbejde med fundraising til formålsbestemt virksomhed samt bibeloplysning i Danmark såvel som ude i verden. Hendes Majestæt Dronningen er Bibelselskabets protektor.