Bibelen online

Første Mosebog Kapitel 31

Jakobs flugt

Jakob hørte Labans sønner sige: »Jakob har taget alt det, vores far ejede, og af det har han skabt sig hele denne rigdom.« Jakob kunne også se på Laban, at han ikke var stemt mod ham som tidligere. Herren sagde til ham: »Vend tilbage til dine fædres land og til din slægt; jeg vil være med dig.«

Så sendte Jakob bud efter Rakel og Lea og bad dem komme ud på marken til småkvæget, og han sagde til dem: »Jeg kan se på jeres far, at han ikke er stemt mod mig som tidligere. Men min fars Gud har været med mig. I ved selv, at jeg har tjent jeres far af al min kraft, skønt han har bedraget mig og ændret min løn ti gange. Men Gud har ikke givet ham lov til at skade mig. Når han sagde, at jeg skulle få de spættede dyr i løn, så fik alle dyrene spættet afkom; og når han sagde, at jeg skulle få de stribede dyr i løn, så fik alle dyrene stribet afkom. Sådan tog Gud hjorden fra jeres far og gav den til mig. Ved den tid dyrene parrede sig, så jeg i drømme, at hannerne, der sprang på hunnerne, var stribede og spættede og blakkede. I drømmen sagde Guds engel til mig: Jakob! Jeg svarede ja, og han sagde: Løft dine øjne og se, hvordan alle hannerne, der springer på hunnerne, er stribede, spættede og blakkede. Jeg har set alt, hvad Laban har gjort mod dig. Jeg er Betels Gud, dér hvor du salvede en stenstøtte og aflagde løfte til mig. Forlad nu dette land, og vend tilbage til dit fædreland.« Rakel og Lea svarede ham: »Vi har ikke længere lod og del i vores fars hus. Har han ikke regnet os for fremmede? Han har jo solgt os, og han har brugt hele den sum, han fik for os. Hele den rigdom, Gud har taget fra vores far, tilhører os og vores børn. Gør blot alt, hvad Gud har sagt til dig.« Så satte Jakob sine børn og sine koner op på kamelerne, og han tog hele sin hjord med sig og al den rigdom og hele den ejendom, han havde samlet sig i Paddan-Aram, for at drage til sin far Isak i Kana'an.

Mens Laban var ude for at klippe sine får, stjal Rakel sin fars husguder. Jakob narrede aramæeren Laban og fortalte ham ikke, at han ville flygte. Så flygtede han med alt, hvad han ejede; han gik over Eufratfloden og satte kursen mod Gileads bjergland.

Pagtslutningen mellem Jakob og Laban

Da Laban to dage efter fik at vide, at Jakob var flygtet, tog han sine slægtninge med sig og satte efter ham, og efter syv dagsrejser indhentede han ham i Gileads bjergland. Men om natten kom Gud i en drøm til aramæeren Laban og sagde til ham: »Tag dig i agt for at sige noget til Jakob!«

Da Laban indhentede Jakob, havde Jakob slået sit telt op på bjerget, og Laban og hans slægtninge slog lejr i Gileads bjergland. Laban sagde til Jakob: »Hvad er det, du har gjort? Du har narret mig og ført mine døtre bort, som om de var krigsfanger. Hvorfor narrede du mig og holdt din flugt hemmelig? Hvorfor fortalte du det ikke, så jeg kunne tage afsked med dig med glædesråb og sang til pauke og citer. Hvorfor gav du mig ikke mulighed for at kysse mine børnebørn og mine døtre? Hvor har du dog båret dig tåbeligt ad! Det står i min magt at handle ondt mod jer; men jeres faders Gud sagde til mig i nat: Tag dig i agt for at sige noget til Jakob! Du er altså taget af sted, fordi du længtes efter din fars hus. Men hvorfor har du stjålet mine guder?«

Jakob svarede Laban: »Jeg var bange, for jeg tænkte, at du ville røve dine døtre fra mig. Men den, du finder dine guder hos, skal miste livet. Gennemsøg, hvad jeg har, med vores slægtninge som vidner, og tag, hvad der tilhører dig.« Jakob vidste ikke, at Rakel havde stjålet dem. Så gik Laban ind i Jakobs telt og ind i Leas telt og ind i de to trælkvinders telt, men fandt dem ikke. Da han var kommet ud af Leas telt, gik han ind i Rakels telt. Men Rakel havde taget husguderne og lagt dem i kamelsadeltasken og sat sig oven på dem. Laban gennemsøgte nu hele teltet uden at finde dem. Rakel sagde til sin far: »Du må ikke tage det ilde op, at jeg ikke rejser mig for dig, herre, men jeg har det altså på kvinders vis!« Og Laban ledte og ledte, men fandt ikke husguderne.

Da blev Jakob vred; han gik i rette med Laban og sagde til ham: »Hvad er min forbrydelse, og hvad er min synd, siden du forfølger mig? Nu har du gennemsøgt alle mine ting. Hvad har du fundet af ting, som stammer fra dit hus? Læg det frem her for mine og dine slægtninge, så de kan dømme os imellem. Nu har jeg været hos dig i tyve år. Dine får og geder har ikke født i utide. Vædderne i din hjord har jeg ikke fortæret. Jeg kom ikke til dig med sønderrevne dyr, men erstattede dem selv. Både det, der blev stjålet om dagen, og det, der blev stjålet om natten, krævede du erstatning for. Om dagen blev jeg fortæret af heden, om natten af kulden, og søvnen flygtede fra mine øjne. Nu har jeg været i dit hus i tyve år; fjorten år har jeg tjent hos dig for dine to døtre og seks år for dit småkvæg, og du har ændret min løn ti gange. Hvis ikke min faders Gud, Abrahams Gud og Isaks Rædsel, havde været med mig, havde du nu sendt mig tomhændet bort. Men Gud har set min lidelse og mit slid, og i nat fældede han sin dom.« Laban svarede Jakob: »Døtrene er mine, børnene er mine, småkvæget er mit; alt, hvad du ser, er mit. Men hvad kan jeg i dag gøre for mine døtre eller for de børn, de har født? Lad os to nu slutte pagt. Den skal være vidne mellem dig og mig.«

Så tog Jakob en sten og rejste den som stenstøtte, og han gav sine slægtninge besked om at samle sten sammen. De tog nogle sten og lavede en stendynge, og derefter holdt de måltid ved stendyngen. Laban kaldte den Jegar-Sahaduta, men Jakob kaldte den Gal'ed. Laban sagde: »Denne stendynge skal i dag være vidne mellem dig og mig.« Derfor fik den navnet Gal'ed. Den kaldes også Mispa, for Laban sagde: »Måtte Herren holde øje med dig og mig, når vi ikke længere kan se hinanden. Hvis du behandler mine døtre dårligt, og hvis du tager dig andre koner ved siden af dem, da skal du vide, at selv om intet menneske er til stede, er Gud vidne mellem dig og mig.« Og Laban sagde til Jakob: »Her er denne stendynge, og her står den stenstøtte, jeg har rejst mellem dig og mig. Både stendyngen og stenstøtten skal være vidne på, at jeg ikke i fjendtlig hensigt går ind på dit område forbi stendyngen, og at du heller ikke i fjendtlig hensigt går ind på mit område forbi stendyngen og stenstøtten. Abrahams Gud og Nakors Gud skal dømme os imellem.« Det er deres faders Gud. Så svor Jakob ved sin far Isaks Rædsel. Jakob bragte et slagtoffer på bjerget og indbød sine slægtninge til måltid; og de holdt måltid og blev natten over på bjerget.

Krydshenvisning:

1 Mos 30,35

Krydshenvisning:

1 Mos 28,15

Krydshenvisning:

1 Mos 28,13 28,18-22

Krydshenvisning:

1 Mos 29,18 29,27

Krydshenvisning:

Dom 17,5 18,17

1 Sam 19,13

Krydshenvisning:

3 Mos 15,19-20

Krydshenvisning:

2 Mos 22,11-12

Krydshenvisning:
Note:

Jegar-Sahaduta er aramaisk og svarer til hebraisk: Gal'ed. Begge ord betyder vidne-stendynge.

Note:

På hebraisk er der ordspil mellem Mispa og holde øje med.

Krydshenvisning:

Dom 11,11

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.