Så forlod Jakob Be'ersheba. Israels sønner hjalp deres far og deres kvinder og børn op i de vogne, Farao havde sendt for at hente ham. De tog deres kvæg med sig og al den rigdom, de havde samlet sig i Kana'an, og så kom Jakob og hele hans slægt med ham til Egypten. Han bragte sine sønner og sønnesønner, sine døtre og sønnedøtre, ja hele sin slægt med sig til Egypten.

Dette er navnene på Israels sønner, der kom til Egypten, Jakob og hans sønner: Jakobs førstefødte var Ruben. Rubens sønner var: Enok, Pallu, Hesron og Karmi. Simeons sønner var: Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Sohar og Saul, der var søn af en kana'anæisk kvinde. Levis sønner var: Gershon, Kehat og Merari. Judas sønner var: Er, Onan, Shela, Peres og Zera. Men Er og Onan døde i Kana'an. Peres' sønner var: Hesron og Hamul. Issakars sønner var: Tola, Puvva, Job og Shimron. Zebulons sønner var: Sered, Elon og Jakle'el. Det var de sønner, Lea havde født Jakob i Paddan-Aram, foruden datteren Dina, i alt treogtredive sønner og døtre.

Gads sønner var: Sifjon, Haggi, Shuni, Esbon, Eri, Arodi og Ar'eli. Ashers sønner var: Jimna, Jishva, Jishvi og Beria, og Sera var deres søster. Berias sønner var: Heber og Malkiel. Det var de sønner, Zilpa havde født Jakob, i alt seksten. Det var hende, Laban overlod til sin datter Lea.

Jakobs kone Rakels sønner var: Josef og Benjamin. I Egypten havde Josef fået Manasse og Efraim med Asenat, datter af Potifera, præsten i On. Benjamins sønner var: Bela, Beker, Ashbel, Gera, Na'aman, Ehi, Rosh, Muppim, Huppim og Ard. Det var de sønner, Rakel havde født Jakob, i alt fjorten.

Dans sønner var: Hushim. Naftalis sønner var: Jakse'el, Guni, Jeser og Shillem. Det var de sønner, Bilha havde født Jakob, i alt syv. Det var hende, Laban overlod til Rakel.

Tallet på Jakobs efterkommere, der kom med ham til Egypten, var seksogtres; dertil kom hans svigerdøtre. De sønner, Josef havde fået i Egypten, var to. I alt kom halvfjerds af Jakobs slægt til Egypten.

Jakob sendte Juda i forvejen til Josef for at få vist vej til Goshen, og så kom de til landet Goshen. Josef lod spænde for sin vogn og kørte op for at møde sin far Israel i Goshen. Da han så ham, faldt han ham om halsen og græd længe ved hans hals. Så sagde Israel til Josef: »Nu kan jeg dø! Nu har jeg set, at du stadig er i live.«

Josef sagde til sine brødre og sin fars slægt: »Jeg går til Farao og siger: Mine brødre og min fars slægt er kommet til mig fra Kana'an. Mændene er fårehyrder; de holder kvæg, så de har taget deres får og køer og alt, hvad de ejer, med sig. Når så Farao tilkalder jer og spørger, hvad jeres levevej er, skal I svare ham: Dine tjenere har holdt kvæg fra ungdommen af ligesom vores forfædre. Så kan I bo i landet Goshen, for alle fårehyrder er afskyelige for egypterne.«