Bibelen online

Første Makkabæerbog Kapitel 12

Jonatans henvendelser til Rom og Sparta

Da Jonatan blev klar over, at det for ham gunstige tidspunkt var inde, udvalgte han nogle mænd og sendte dem til Rom for at få bekræftet og fornyet venskabet med romerne. Også til spartanerne og folkene andre steder sendte han breve af samme art. Mændene rejste til Rom, og de kom ind i Senatet og sagde: »Ypperstepræsten Jonatan og det jødiske folk har sendt os, for at de kan få fornyet jeres tidligere venskab og forbund med dem.« Romerne gav dem så breve med, som pålagde de stedlige myndigheder at sørge for, at de kunne rejse tilbage til landet Juda i sikkerhed.

Dette er en afskrift af det brev, Jonatan skrev til spartanerne: »Ypperstepræsten Jonatan, folkets ældsteråd, præsterne og den øvrige del af det jødiske folk hilser deres brødre, spartanerne! For længe siden er der fra Areios, som var jeres konge, tilgået ypperstepræsten Onias et brev, der gik ud på, at I er vore brødre, som det også fremgår af medfølgende afskrift. Onias gav sendebudet en ærefuld modtagelse og fik brevet, som indeholdt en udtrykkelig erklæring om forbund og venskab. Skønt vi ikke behøver det, da vi henter trøst i de hellige bøger, vi besidder, har vi alligevel sat os for at sende dette brev til jer for at få broderskabet og venskabet med jer fornyet, så vi ikke skal blive fremmede for jer. For der er gået lang tid, siden I sendte brev til os. Vi tænker dog hele tiden og uophørligt på jer, både ved festerne og på de andre dage, hvor vi har pligt til at frembære ofre, og vi nævner jer i vore bønner, sådan som det er ret og rigtigt at huske brødre. Vi glæder os over jeres berømmelse. Men selv har vi haft trængsler og krige på alle sider; nabokongerne har angrebet os. Vi har dog ikke villet besvære jer og vore andre forbundsfæller og venner med disse krige, for vi har den himmelske hjælp, der har bistået os, så vi er blevet reddet fra vore fjender, mens de blev ydmyget. Vi udvalgte så Numenios, Antiokus' søn, og Antipater, Jasons søn, og dem har vi sendt til romerne for at få fornyet det tidligere venskab og forbund med dem. Så befalede vi dem også at rejse til jer, hilse jer og overbringe jer dette brev fra os om en fornyelse af vores broderskab. Og nu ville det være godt, om I svarede os på det.«

Dette er en afskrift af det brev, som spartanerne havde sendt til Onias: »Spartanerkongen Areios hilser ypperstepræsten Onias! I et skrift er der fundet den oplysning om spartanerne og jøderne, at de er brødre, og at de er af Abrahams slægt. Da vi nu har fået dette at vide, ville det være godt, hvis I skrev til os om, hvordan det går jer. Men vi for vor part skriver følgende af til jer: ›Jeres kvæg og jeres ejendom er vores, og vores er jeres!‹ Vi giver nu ordre til, at sendebudene giver jer underretning i overensstemmelse med dette.«

Jonatans felttog til Syrien

Da Jonatan hørte, at Demetrios' hærførere vendte tilbage med en langt større hær end tidligere for at angribe ham, brød han op fra Jerusalem og mødte dem i Hamats landområde. For han ville ikke give dem mulighed for at trænge ind i hans eget land. Han sendte spioner ind i deres lejr, og de kom tilbage og meddelte, at hæren var opstillet, så den kunne falde over dem om natten. Ved solnedgang gav Jonatan sine folk ordre til at holde sig vågne og beholde deres våben hos sig og hele natten være parat til kamp; og han opstillede vagtposter rundt om lejren. Da modstanderne hørte, at Jonatan og hans folk var klar til kamp, blev de grebet af frygt og rædsel. De tændte bål i lejren og trak sig væk. Men fordi Jonatan og hans folk så de brændende bål, blev de ikke klar over det før om morgenen. Jonatan og hans folk forfulgte dem, men kunne ikke indhente dem, fordi de var gået over Eleutheros-floden. Jonatan vendte sig så mod de arabere, der kaldes zabadæere, slog dem og udplyndrede dem, hvorpå han brød op, nåede til Damaskus og gik videre gennem hele landet. Også Simon drog af sted og rykkede frem til Ashkalon og fæstningerne i nærheden. Derpå vendte han sig mod Joppe, som han indtog. Han havde nemlig hørt, at de ville overgive fæstningen til Demetrios' folk, og han anbragte dér en besætning, som skulle bevogte byen.

Jonatan afskærer Borgen i Jerusalem

Da Jonatan var vendt tilbage, sammenkaldte han folkets ældste og besluttede sammen med dem at opføre fæstninger i Judæa, at gøre Jerusalems mure højere og at bygge en stor mur mellem Borgen og byen, som kunne adskille dem fra hinanden, så Borgen kunne blive afskåret og dens besætning hverken købe eller sælge i byen. De samledes så for at genopbygge byen, da en del af muren mod dalen i øst var faldet sammen. Jonatan genopførte det såkaldte Kefenata, og Simon genopbyggede Hadid i Lavlandet, befæstede den og forsynede den med port og slå.

Tryfon tager Jonatan til fange

Tryfon stræbte efter at blive konge over Asien, lade sig krone til konge og gøre det af med kong Antiokus. Da han var bange for, at Jonatan skulle stille sig hindrende i vejen og føre krig mod ham, søgte han stadig en lejlighed til at tage ham til fange og dræbe ham. Han brød derfor op og kom til Bet-Shan. Jonatan drog af sted med fyrre tusind mand, udvalgte krigere, for at gå imod ham, og han kom til Bet-Shan. Da Tryfon så, at han var kommet med en stor hær, vovede han ikke at gøre ham noget, men gav ham en ærefuld modtagelse, forestillede ham for alle sine Venner, overbragte ham gaver og pålagde sine Venner og sine tropper at adlyde ham, som de ville adlyde ham selv. Han sagde til Jonatan: »Hvorfor har du ulejliget alle disse mennesker, når der dog ikke er krig mellem os? Send dem nu hjem, og udvælg nogle få mænd til at følge dig. Kom så sammen med mig til Ptolemais, så vil jeg overdrage den til dig, desuden de andre fæstninger og de andre tropper med alle deres befalingsmænd, hvorefter jeg vil vende om og drage bort. For det er derfor, jeg er kommet!«

Da Jonatan stolede på ham, gjorde han, som han sagde. Han sendte tropperne bort, og de vendte tilbage til landet Juda. Han beholdt hos sig tre tusind mand; af dem lod han to tusind blive i Galilæa, mens tusind drog med ham. Men da Jonatan var kommet ind i Ptolemais, lukkede indbyggerne byens porte, tog ham til fange, og dem, der havde ledsaget ham, huggede de ned med sværd; Tryfon sendte nu tropper og rytteri til Galilæa, ind på den store slette, for at tilintetgøre alle Jonatans folk. Men da de mente at vide, at han var taget til fange og dræbt sammen med sine ledsagere, satte de mod i hinanden og rykkede frem i sluttet trop, rede til kamp. Forfølgerne, som så, at de ville kæmpe på liv og død, vendte om. Alle kom velbeholdne til landet Juda, og de sørgede over Jonatan og hans folk, grebet af stor frygt. Og hele Israel sørgede dybt. Nu søgte alle de omboende folkeslag at tilintetgøre dem. For de sagde: »De har ingen leder og redningsmand. Lad os nu angribe dem og udslette mindet om dem blandt mennesker!«

Krydshenvisning:

1 Makk 8,17-32

Krydshenvisning:

1 Makk 14,22 15,15

Krydshenvisning:

1 Kong 20,4

Krydshenvisning:

1 Makk 11,63

Note:

og trak sig væk: efter flere græske håndskrifter. Göttingerudgaven udelader ordene.

Krydshenvisning:

1 Makk 1,34

Krydshenvisning:

1 Makk 11,39 11,54-55

Krydshenvisning:

1 Makk 2,18

Krydshenvisning:

1 Makk 10,39

Krydshenvisning:

1 Makk 13,12 13,23

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.