Bibelen online

Første Makkabæerbog Kapitel 15

Antiokus VII sikrer Simon hans rettigheder

Kong Demetrios' søn Antiokus sendte fra havets fjerne øer et brev til jødernes ypperstepræst og hersker, Simon, og til hele folket; det havde følgende indhold: »Kong Antiokus hilser ypperstepræsten og herskeren Simon og det jødiske folk. Da ondsindede mænd har taget magten over vore fædres kongerige, har jeg sat mig for at gøre krav på riget for at give det den stilling, det havde før. Jeg har hvervet en mængde lejetropper, og jeg har skaffet mig krigsskibe; jeg vil gå i land og forfølge dem, der har hærget vort land og lagt mange byer øde i mit kongerige.

Nu bekræfter jeg så din ret til alle de afgiftslettelser, kongerne før mig har givet dig, og til den fritagelse for andre ydelser, du har opnået hos dem, og jeg giver dig tilladelse til at præge egne mønter, der kan bruges i dit land. Jerusalem og helligdommen skal være frie, og alle de våben, du har skaffet dig, og de fæstninger, du har bygget og er i besiddelse af, kan du beholde. Al stående og fremtidig gæld til kronen skal fra nu af og i al fremtid være dig eftergivet. Når vi har fået befæstet vor kongemagt, vil vi vise dig, dit folk og templet en så stor ære, at det bliver kendt over hele jorden.«

Antiokus VII indeslutter Tryfon i Dor

År 174 rykkede Antiokus ind i sine fædres land, og alle tropperne gik over til ham, så der kun var få tilbage hos Tryfon. Antiokus forfulgte ham, og han flygtede til Dor, der ligger ved havet, for han indså, at ulykkerne trak sammen over ham, og at hans tropper svigtede ham. Antiokus belejrede Dor med 120.000 våbenføre mænd og 8.000 ryttere. Mens han omringede byen, kom skibene til fra havet, og han trængte byen både fra landsiden og søsiden og tillod ikke nogen at komme hverken ud eller ind.

Romerne garanterer jødernes sikkerhed

Imidlertid var Numenios og hans folk kommet tilbage fra Rom med breve til kongerne og landene, hvori der stod: »Den romerske konsul Lucius hilser kong Ptolemæus. Jødernes sendebud kom til os som vore venner og forbundsfæller for at få fornyet det venskab og forbund, der har bestået fra gammel tid. De var udsendt af ypperstepræsten Simon og det jødiske folk, og de havde et guldskjold på tusind miner med. Vi har derfor besluttet at skrive til kongerne og landene, at de ikke må gøre jøderne ondt, at de ikke må angribe dem og deres byer og land, og at de ikke må slutte forbund med dem, der fører krig mod dem. Vi har bestemt at modtage skjoldet. Hvis ondsindede mænd flygter bort fra jødernes land til jer, skal I udlevere dem til ypperstepræsten Simon, så han kan straffe dem efter landets lov.«

Det samme skrev han til kongerne Demetrios, Attalos, Ariarathes og Arsakes og til alle landene: til Sampsake og til spartanerne, til Delos, Myndos, Sikyon, Karien, Samos, Pamfylien, Lykien, Halikarnassos, Rhodos, Faselis, Kos, Side, Arvad, Gortyna, Knidos, Cypern og Kyrene. En afskrift af brevet blev sendt til ypperstepræsten Simon.

Antiokus VII bryder med Simon

Kong Antiokus belejrede nu Dor på ny, førte hele tiden styrker frem mod byen, fremstillede belejringsmaskiner og indesluttede Tryfon, så ingen kunne komme hverken ud eller ind. Simon sendte ham to tusind udvalgte mænd, som skulle kæmpe sammen med ham, desuden sølv og guld og så megen udrustning, som han behøvede. Han ville dog ikke tage imod det, men brød alle de aftaler, han tidligere havde indgået med Simon, og lagde afstand til ham. Han sendte en af sine Venner, Athenobios, til Simon, for at han skulle forhandle med ham og overbringe denne besked: »I besidder Joppe, Gezer og Borgen i Jerusalem, byer, der hører under mit kongedømme. I har lagt deres områder øde, voldt landet meget ondt og gjort jer til herre over mange andre steder i mit kongerige. Tilbagegiv nu de byer, I har indtaget, og de skatteindtægter, I har haft fra de mange steder uden for Judæas område, som I har gjort jer til herre over. Hvis I ikke vil det, skal I betale 500 talenter sølv for byerne; og for de ødelæggelser, I har forårsaget, og for skatteindtægterne fra byerne andre 500 talenter. Ellers kommer jeg og fører krig mod jer.«

Kongens Ven, Athenobios, kom så til Jerusalem. Da han så Simons pragt, de opstillede sølvbægre og guldbægre og alle herlighederne, blev han overvældet. Han fremførte kongens budskab, og Simon svarede ham: »Vi har hverken taget fremmed land eller bemægtiget os fremmed ejendom; men vi har overtaget vor fædrene arv, som vore fjender i sin tid uretmæssigt tilrev sig. Og nu, da vi har mulighed for det, vil vi holde fast ved vor fædrene arv. Når det gælder Joppe og Gezer, som du forlanger overdraget, så er det dem derfra, der har voldt vort folk og land meget ondt. Men vi vil godt give 100 talenter for dem.« Athenobios svarede ham ikke et ord, men vendte oprørt tilbage til kongen, meddelte ham Simons besked og fortalte om hans pragt og om alt, hvad han havde set. Og kongen blev meget vred.

Kendebaios i Kystlandet

Tryfon kom om bord i et skib og flygtede til Orthosia, og kongen indsatte Kendebaios som guvernør over kystegnene og overlod ham tropper af fodfolk og rytteri. Han befalede ham at slå lejr ved grænsen til Judæa, og han befalede ham at genopbygge Kedron, befæste dens porte og tage kampen op med jøderne. Selv forfulgte kongen Tryfon. Kendebaios kom til Jamnia og begyndte at udfordre jøderne ved at gøre indfald i Judæa, tage nogle af befolkningen til fange og dræbe dem. Han genopbyggede Kedron og anbragte dér rytteri og andre tropper, så de kunne gøre udfald og foretage strejftog på Judæas veje, sådan som kongen havde befalet ham.

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

1 Makk 11,42

Note:

år 174: 139/138 f.Kr.

Krydshenvisning:

1 Makk 12,1-4 12,16 14,22

Krydshenvisning:

1 Makk 12,1-4 12,16 14,22

Krydshenvisning:

1 Makk 12,1-4 12,16 14,22

Krydshenvisning:

1 Makk 12,1-4 12,16 14,22

1 Makk 14,24

Krydshenvisning:

1 Makk 14,2

Krydshenvisning:

1 Makk 2,18 14,34 14,36

Krydshenvisning:

1 Makk 11,58

Krydshenvisning:

2 Makk 12,3-7

Note:

Kedron er en by på kystsletten.

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.