Bibelen online
Anden Mosebog Kapitel 15
Sejrssangen
Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren:
Jeg vil synge for Herren,
for han er højt ophøjet,
heste og ryttere
styrtede han i havet.
Herren er min styrke og lovsang,
han blev min frelse.
Han er min Gud, ham vil jeg prise,
min faders Gud, ham vil jeg hylde.
Herren er kriger,
Jahve er hans navn.
Faraos vogne og hær kastede han i havet,
hans bedste vognkæmpere druknede i Sivhavet;
det store dyb lukkede sig over dem,
de sank i havets dyb som sten.
Herre, din højre hånd er mægtig i styrke,
Herre, din højre hånd knuser fjenden;
i din vældige storhed slår du
dine modstandere ned,
du slipper din harme løs, den fortærer dem som strå.
For din fnysende vrede tårnede vandet sig op,
strømmene stod som en vold,
vandmasserne stivnede midt i havet.
Fjenden sagde:
Jeg forfølger og indhenter dem,
jeg fordeler byttet
og stiller min hunger på dem;
jeg trækker mit sværd,
min hånd tilintetgør dem.
Du pustede med din ånde,
havet lukkede sig over dem,
de sank som bly
i de mægtige vande.
Hvem er som du
blandt guder, Herre?
Hvem er så mægtig og hellig,
frygtindgydende og glorværdig,
hvem gør undere som du?
Du løftede din højre hånd,
og jorden slugte dem.
I din trofasthed ledte du
det folk, du havde udfriet,
i din styrke førte du dem
til din hellige bolig.
Folkeslagene rystede, da de hørte det.
Filistæas indbyggere vred sig i veer,
Edoms høvdinge blev forfærdede,
Moabs mægtige blev grebet af rædsel,
alle Kana'ans indbyggere skælvede i angst.
De blev grebet af skræk og rædsel,
for din arms magt blev de stumme som sten,
da dit folk drog frem, Herre,
da det folk drog frem, som du havde vundet.
Du førte dem ind
og plantede dem på det bjerg, du ejer,
det sted, du har gjort til din bolig, Herre,
den helligdom, dine hænder har grundfæstet, Herre.
Herren er konge i al evighed.
For da Faraos heste med vogne og ryttere begav sig ud i havet, lod Herren vandet i havet vende tilbage over dem; men israelitterne gik tørskoet gennem havet. Da greb Arons søster, profetinden Mirjam, sin pauke, og alle kvinderne fulgte hende i dansen med deres pauker. Mirjam sang for dem:
Syng for Herren,
han er højt ophøjet,
heste og ryttere
styrtede han i havet.
Vagtler og manna
Moses lod nu Israel bryde op fra Sivhavet, og de drog ud i Shur-ørkenen. De gik tre dagsrejser i ørkenen uden at finde vand. Så kom de til Mara, men de kunne ikke drikke vandet i Mara, fordi det smagte bittert. Derfor kaldes stedet Mara. Da gav folket ondt af sig mod Moses og spurgte: »Hvad skal vi drikke?« Moses råbte til Herren, og Herren viste ham et stykke træ. Det kastede Moses i vandet, og så blev vandet frisk.
Dér fastsatte han lov og ret for folket, og dér satte han det på prøve. Han sagde: »Hvis du er lydig mod Herren din Gud og gør, hvad der er ret i hans øjne, lytter til hans befalinger og holder alle hans love, så vil jeg ikke påføre dig nogen af de sygdomme, jeg har påført egypterne, for jeg er Herren, der læger dig.«
Så kom de til Elim. Dér var tolv kilder og halvfjerds palmer. De slog lejr dér ved vandet.
