Da Rehabeams kongedømme var grundfæstet og hans magt styrket, svigtede han og hele Israel Herrens lov. I kong Rehabeams femte regeringsår drog egypterkongen Shishak op mod Jerusalem, for de havde været troløse mod Herren; han kom med tolv hundrede vogne og tres tusind ryttere og utallige krigere, som fulgte ham fra Egypten, libyere, sukkijitter og nubiere. Han indtog fæstningsbyerne i Juda og nåede til Jerusalem.

Da kom profeten Shemaja til Rehabeam og Judas stormænd, som havde søgt sammen i Jerusalem af frygt for Shishak, og han sagde til dem: »Dette siger Herren: I har svigtet mig, derfor har jeg også svigtet jer og givet jer i Shishaks hånd.« Da ydmygede Israels stormænd og kongen sig og sagde: »Herren er retfærdig!« Da Herren så, at de ydmygede sig, kom Herrens ord til Shemaja; det lød: »Siden de har ydmyget sig, vil jeg ikke tilintetgøre dem. Jeg vil snart redde dem, og min vrede skal ikke vælde frem mod Jerusalem ved Shishak. Men de skal blive trælle under ham og komme til at mærke forskellen på at tjene mig og tjene de fremmede riger.«

Så drog egypterkongen Shishak op mod Jerusalem. Han tog skattene fra Herrens tempel og fra kongens palads, ja, han tog alt. Han tog de guldskjolde, som Salomo havde lavet, og kong Rehabeam lavede bronzeskjolde til erstatning for dem. Dem gav han i forvaring hos befalingsmændene over livvagten, som vogtede indgangen til kongens palads. Hver gang kongen gik ind i Herrens tempel, kom livvagten og bar dem, og bagefter bragte de dem tilbage til livvagtens våbenkammer. Men fordi han havde ydmyget sig, vendte Herrens vrede sig fra ham; han tilintetgjorde ham ikke fuldstændigt, der var trods alt noget godt i Juda.

Sådan fik kong Rehabeam styrket sin magt i Jerusalem og fortsatte som konge. Rehabeam var enogfyrre år, da han blev konge, og han regerede sytten år i Jerusalem, den by, Herren havde udvalgt af alle Israels stammer til at sætte sit navn på. Hans mor hed Na'ama og var fra Ammon. Han gjorde, hvad der var ondt; han bestræbte sig ikke på at søge Herren.

Hvad der er at fortælle om Rehabeam, står jo fra først til sidst i profeten Shemajas Krønike og seeren Iddos Krønike. Dette gælder også hans slægtsregister. Der var hele tiden krige mellem Rehabeam og Jeroboam. Rehabeam lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i Davidsbyen. Hans søn Abija blev konge efter ham.