Bibelen online

Femte Mosebog Kapitel 19

Tilflugtsbyerne

Når Herren din Gud udrydder de folk, hvis land Herren din Gud vil give dig, og du fordriver dem og bosætter dig i deres byer og huse, skal du give tre byer en særstilling i det land, Herren din Gud vil give dig i eje. Du skal afstikke vejen til dem og dele det landområde, som Herren din Gud giver dig i eje, i tre dele. Enhver drabsmand skal kunne søge tilflugt dér.

Om drabsmanden, der skal kunne bevare livet ved at søge tilflugt dér, gælder følgende: Den drabsmand, der har slået sin næste ihjel, uforvarende og uden tidligere at have næret fjendskab mod ham – han er måske gået med den anden ind i skoven for at fælde træer, og netop som han svinger øksen for at fælde træet, ryger øksehovedet af skaftet og rammer hans kammerat, så han dør – han kan søge tilflugt i en af disse byer og bevare livet. Blodhævneren må ikke i sin ophidselse kunne forfølge drabsmanden og indhente ham, fordi vejen er lang, og slå ham ihjel; han er jo ikke skyldig til døden, eftersom han ikke tidligere havde næret fjendskab mod ham.

Derfor befaler jeg dig at give tre byer en særstilling. Og hvis Herren din Gud udvider dit landområde, sådan som han tilsvor dine fædre, og giver dig hele det land, som han lovede at give dine fædre, fordi du omhyggeligt gør alt det, jeg i dag befaler dig, og elsker Herren din Gud og altid vandrer ad hans veje, så skal du føje yderligere tre byer til disse tre. Så bliver der ikke udgydt uskyldigt blod i det land, Herren din Gud vil give dig i eje; ellers kommer der til at hvile blodskyld på dig. Men er der tale om en mand, der nærer fjendskab mod sin næste og lurer på ham, overfalder ham og slår ham ihjel og søger tilflugt i en af disse byer, da skal de ældste fra hans by sende bud og hente ham hjem og overgive ham i blodhævnerens hånd; han skal dø! Vis ham ingen barmhjertighed, men rens Israel for uskyldigt udgydt blod, så vil det gå dig godt.

Vidneførsel i retssager

I den arvelod, du får i det land, Herren din Gud vil give dig i eje, må du ikke flytte skellet til din nabos mark; det har tidligere slægtled sat.

Det er ikke nok, at en enkelt optræder som vidne imod nogen, når det drejer sig om forbrydelser og overtrædelser, forsyndelser af enhver art. På to eller tre vidners udsagn skal en sag afgøres.

Når én optræder som falsk vidne mod nogen og anklager ham for en lovovertrædelse, og de to mænd, der har en retssag, træder frem for Herrens ansigt, for de præster og dommere, som er der til den tid, og dommerne får sagen grundigt undersøgt, og det så viser sig, at vidnet lyver og har rettet falsk anklage mod sin landsmand, da skal I gøre mod ham, som han havde planlagt at gøre mod sin landsmand. Du skal udrydde det onde af din midte. Andre skal høre det og blive bange, og man skal ikke mere begå så ond en handling hos dig. Vis ingen barmhjertighed! Liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod!

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

4 Mos 35,20

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

Krydshenvisning:

5 Mos 4,41-43

Jos 20

5 Mos 21,8-9

Krydshenvisning:

5 Mos 27,17

Krydshenvisning:

5 Mos 17,6

4 Mos 35,30

Matt 18,16

2 Kor 13,1

1 Tim 5,19

Krydshenvisning:

5 Mos 17,9

Krydshenvisning:

2 Mos 21,24

3 Mos 24,20

Matt 5,38

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.