
04.08.2025 Nanna Endahl Jørgensen
Fra feriens ro til hverdagens rytme: 5 fortællinger fra Bibelen om overgange
Når ferien ebber ud, og hverdagen banker på, kan det føles som at stå i et øde tomrum. Men de gamle fortællinger i Bibelen viser, at overgange kan indeholde mere end blot ventetid.
Feriedagene glider som sand mellem fingrene. Du har måske stadig duften af hav i håret og sommerglød i ansigtet, men kalenderen kalder. Overgangen fra feriestemning til hverdagsrutine kan føles som en ørkenvandring – et øde land mellem to verdener. Bibelen rummer mange historier om overgange fra det ene til det andet og kan give os noget at spejle os i.
Ørkenen som overgang
I Anden til Femte Mosebog rejser israelitterne fra Egypten gennem ørkenen til Kana’an. Ørkenen beskrives som gold og livløs, men den bliver også rammen for store begivenheder, hvor nye love og institutioner bliver givet. Det er en rejse fra det velkendte til det ukendte og fra det etablerede til noget nyt. Som israelitterne i ørkenen kan vi bruge denne overgang til at lytte efter Guds nærvær og få nye pejlemærker for hverdagen.
Hjemkomst og omfavnelse
I denne kendte lignelse vender en søn hjem efter at have ødslet sin arv. Faderen løber ham i møde, mens den ældre bror reagerer med misundelse. Historien balancerer mellem glæde og skyld og tegner et billede af hjemkomstens kompleksitet.
Tilbage til arbejdet
Efter Jesu død går Peter og flere af disciplene tilbage til deres gamle arbejde som fiskere. De fisker hele natten uden at fange noget, men om morgenen står Jesus på stranden og siger: ”Kast nettet ud på højre side af båden”. Da de gør det, får de så mange fisk, at de knap kan trække nettet ind. Deres situation ændrer sig på et øjeblik. Jesus inviterer dem derefter til morgenmad på stranden. Fortællingen kan vise, at Jesus møder os i det almindelige arbejde og giver os håb og nye perspektiver.
Hvile og næring før rejsen
Profeten Elias var udmattet efter sine opgaver. Under en gyvelbusk faldt han i søvn, men en engel vækkede ham og sagde: ”Stå op og spis”. Elias spiste, lagde sig igen, og englen kom på ny: ”Stå op og spis, for rejsen er for lang for dig”. Derefter gik Elias styrket videre. Ferien er ikke spildtid, men en nødvendig hvile, hvor vi – som Elias – får fyldt både fysiske og åndelige depoter, så vi kan møde hverdagskravene med fornyet styrke.
Mellem arbejde og hvile
Da jøderne efter det babylonske eksil fik lov til at vende tilbage til Jerusalem, begyndte de straks at bygge alteret og templet. Jeshua og Zerubbabel og deres brødre rejste alteret, selv om de var grebet af frygt. Præster, sangere, murere og tømrere arbejdede side om side, og dem, der ikke kunne bygge, støttede med frivillige gaver. Overgangen til hverdagen efter ferien kan minde om sådan et fælles byggeri: Vi går til hver vores opgaver, men vi bygger på noget større sammen.
Disse fortællinger beskriver overgange, hvor noget gammelt slutter og noget nyt begynder: Israelitterne går fra slaveri til et nyt hjem, den hjemvendte søn finder sin plads i familien, fiskere oplever et vendepunkt i deres hverdag, Elias rejser sig efter hvile, og hjemvendte eksilfolk bygger sammen.
Når ferien er forbi, og hverdagen begynder, kan vi spørge os selv: Hvad nærer mig? Hvordan kan jeg møde andre med generøsitet? Og hvordan kan vores fællesskab spejle den omsorg, vi møder i Bibelens fortællinger?