Bibelen online

Tobits Bog Kapitel 11

Tobit får sit syn igen

Da de nærmede sig Kaserin, som ligger over for Nineve, sagde Rafael: »Du ved jo, hvordan det stod til med din far, da vi forlod ham. Lad os gå i forvejen og forberede huset på, at din kone og de andre kommer.« De to gik af sted sammen, og Rafael sagde: »Hold fiskegalden klar!« Hunden fulgte med bag efter dem.

Anna sad og så hen ad den vej, hendes søn havde taget. Da så hun ham komme, og hun råbte til hans far: »Dér kommer din søn og manden, han rejste sammen med!« Før Tobias nåede hen til sin far, sagde Rafael til ham: »Jeg ved, at hans øjne skal blive åbnet! Smør fiskegalden på hans øjne, så vil lægemidlet få de hvide hinder på hans øjne til at trække sig sammen og skalle af, og din far vil få sit syn igen og kunne se lyset.« Anna kom løbende, faldt sin søn om halsen og sagde til ham: »Nu har jeg set dig, min dreng, nu kan jeg dø!« Og hun brast i gråd. Tobit rejste sig, snublede, men kom ud ad døren til gården. Tobias gik hen til ham med fiskegalden i hånden, pustede på hans øjne, greb fat i ham og sagde: »Vær ved godt mod, far!« Så smurte han lægemidlet på i et tykt lag. Med begge hænder fjernede han så de hvide hinder fra faderens øjenkroge. Tobit faldt Tobias om halsen, græd og sagde til ham: »Jeg kan se dig, mit barn, du mine øjnes lys!« og han fortsatte:

»Lovet være Gud,

lovet være hans store navn!

Lovet være alle hans hellige engle,

måtte hans store navn være med os,

lovet være alle englene i al evighed;

for han har tugtet mig,

men nu kan jeg se min søn Tobias.«

Tobias gik glad ind og priste Gud med høj røst. Han fortalte sin far, at hans rejse var lykkedes, og at han havde pengene med, og om, hvordan han havde giftet sig med Raguels datter Sara. »Hun er på vej,« sagde han, »og er ganske nær ved Nineves byport.«

Glad og under lovprisning af Gud gik Tobit ud til Nineves byport for at møde sin svigerdatter. Da folk i Nineve så ham gå rask af sted, uden at nogen førte ham ved hånden, undrede de sig. Men Tobit takkede Gud, mens de hørte på, og fortalte dem, at Gud havde forbarmet sig over ham og åbnet hans øjne. Da han kom hen til sin søn Tobias' kone Sara, velsignede han hende og sagde: »Vær velkommen, min datter. Velsignet være din Gud, som har ført dig til os, min datter! Velsignet være din far, velsignet være min søn Tobias, og velsignet være du, min datter! Vær velkommen, og gå ind i dit hus med velsignelse og glæde. Gå ind, min datter!« Den dag blev der glæde hos alle jøder i Nineve. Tobits brorsønner, Akikar og Nabat, kom også hen til ham for at glæde sig sammen med ham.

Krydshenvisning:

1 Mos 46,29-30

Note:

de hvide hinder: delvis efter GrI; ordene findes ikke i GrII.

Krydshenvisning:

Tob 1,21