DANMARKS BEFRIELSE. JUBEL I KØBENHAVN - HER STRØGET - 4.-5. MAJ 1945. Foto: Ritzau Scanpix.
Glæde på Strøget i København den 5. maj 1945. Foto: Ritzau Scanpix.

30.04.2020 Af Thomas Godsk Larsen

Befrielsen 75 år: Bibelen fylder både i glæde og krise

Bibelen, salmerne og troen på Gud har ofte spillet en vigtig rolle i krisetider. Sådan kan vi opleve det i dag under corona-krisen, og sådan var det også under 2. verdenskrig.

”Min Sjæl lov Herren og alt i mig love hans hellige Navn. Min Sjæl lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger.” Med disse ord fra Salmernes Bog, kapitel 103, indleder de danske biskopper deres hyrdebrev efter befrielsen i maj 1945, i år for 75 år siden.

I brevet sender biskopperne deres ønske om, at Gud skal give ”alle Sind til at bære hinandens Byrder og til med Respekt for hinandens Forskelle at bevare Sammenholdet, saa det Broderskab, hvortil vi i Jesu Kristi Navn er kaldede og indviede, ikke maa blive til Skamme.” De sender samtidig deres tak til Gud og deres tanker til dem, der døde for Danmark; et refræn, der genlyder i frihedssangen ”En lærke letted”, også fra 1945:

”Gud trøste dem, der har lidt og stridt,

til det blev forår og Danmark frit,

og Danmark frit.”

Også under krigen udsender biskopperne hyrdebreve. I 1943 udsender Københavns biskop, Hans Fuglsang-Damgaard, på vegne af de danske biskopper et hyrdebrev om jødespørgsmålet. Her spiller Bibelens ord igen en rolle, da forfølgelsen af jøder modsiges med ordene fra Paulus’ brev til Galaterne, kapitel 3, vers 28:

”Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle er i een i Kristus Jesus.”

Bibelens Kristus som trøster og befrier spiller en større rolle i kirkernes forkyndelse under krigen, ligesom salmer og sange om Gud og fædreland får lyd til de enorme alsangsarrangementer i de første år af den tyske besættelse af Danmark.

Censuren skærpes dog gradvist, og efterhånden bliver kritikken mere skjult og indirekte – gerne med afsæt i Bibelens ord. I sine prædikener taler præst og digter Kaj Munk (1898-1944) besættelsesmagten imod og opfordrer til kristen handling. Således også juledag i 1943, hvor han prædiker over Lukasevangeliet 2,1-14:

”Juleevangeliet er Forkyndelsen om, at der er født dig en Frelser. (…) Og hvad er saa Frelsen til? Til hvad er det, vi frelses? Et Daseliv i bløde Puder? Nej, det er ikke Kristi Frelse. Spørg Stefanus, spørg Peter, spørg Paulus! Alle vil de svare: Kristus frelste os til et Liv i Aktivitet.”

I dag, som dengang, giver sang, salmer og bibeltekster trøst i en mørk tid. Blandt de sange, man sang under besættelsen, finder vi Grundtvigs ”Fæderneland! ved den bølgende strand” fra 1848. Præst Niels Emil Jessen finder opmuntring i netop den sang til en takkegudstjeneste den 6. maj 1945, dagen efter befrielsen, og han citerer fra vers 2:

”Sort ser det ud,

men almægtig er Gud,

dine fjender til lands

er og fjenderne hans”

Bibelcitaterne i artiklen er fra oversættelsen fra 1931/1948.

Kilder

Hvad er et hyrdebrev?

Et hyrdebrev er en eller flere biskoppers rundskrivelse til præster og menigheder med retledende udtalelser om aktuelle spørgsmål og forhold.

Traditionen med hyrdebreve har sin baggrund i dele af den nytestamentlige brevlitteratur. For eksempel er Timotheusbrevene og Titusbrevet siden 1700-tallet blevet kaldt Pastoralbrevene, dvs. ”hyrdebreve”. Selv om de formelt er rettet til enkeltpersoner, er de ikke privatbreve, men henvender sig til menighederne i al almindelighed.