13.09.2021 Bjørn Håkon Hovde
Bibelarbejde i muslimske lande: Med følsomhed og forstand
”Alt vores arbejde skal udføres med nænsomhed. Vi skal være fornuftige i forhold til omgivelserne og følsomme i vores forkyndelse,” siger Anthony Lamuel.
”Sensitive and sensible.” Sådan lyder mottoet for Det Pakistanske Bibelselskab. Anthony Lamuel har arbejdet for Bibelselskabet i 40 år, og siden 1997 har han været dets generalsekretær.
Respekt for loven
Bibelselskabet i Pakistan blev grundlagt allerede i 1863. I 2013 fejrede det sit 150-års jubilæum og blev hædret med sit eget frimærke. ”Bibelselskabet er en anerkendt organisation i Pakistan, og den samarbejder og støtter myndighederne i deres bestræbelser på at sikre religionsfrihed for mindretal,” siger Anthony.
Respekten mellem myndighederne og Bibelselskabet skal være gensidig: ”Vi er meget opmærksomme på, at vores aktiviteter skal finde sted inden for lovens rammer. Al produktion og distribution af bibler og anden litteratur finder sted lovligt, og vi holder os naturligvis fra forkyndelse og aktivitet, der kan opfattes som anti-islamisk,” siger han.
De pakistanske myndigheder forsøger at sikre religionsfrihed, men det er blevet stadig sværere for dem at beskytte religiøse mindretals rettigheder. I takt med den radikalisering, der har fundet sted inden for islam i de seneste årtier, er niveauet af aggression i samfundet også steget.
Det, mange i virkeligheden kommer efter, er Guds ord.
Forfølgelse og smædekampagner
I 2009 blev en pakistansk kirke sat i brand, og otte mennesker blev brændt levende. I 2013 blev mere end 80 mennesker dræbt i to selvmordsangreb i en kirke i Peshawar. To eksplosioner i kirker i marts 2015 dræbte 14 mennesker og sårede mere end 70. Påskeaften i 2017 blev 75 mennesker dræbt, da en selvmordsbomber slog til i en park i byen Lahore. Bibelselskabets boghandel i Karachi blev også angrebet for 17 år siden. ”En række muslimske grupper sætter annoncer i aviserne for at skabe mistillid til os, og fra tid til anden sendes der tv-programmer, der har til formål at mistænkeliggøre kristne og deres tro,” siger Anthony.
Da han voksede op i byen Lahore i 70’erne, kunne familier besøge hinanden og spise sammen på tværs af de religiøse skel. I dag er der langt mindre interaktion mellem de religiøse grupper, og det er især synligt på landet, hvor uddannelsesniveauet er lavt: ”Dér oplever kristne ofte at blive afvist, og de henvises til et hjørne af landsbyen, hvor de skal klare sig selv,” siger Anthony.
Stor interesse for Bibelen
På trods af forfølgelser efterspørger et voksende antal pakistanere Bibelen. Det sker ofte i hemmelighed: ”Nogle af dem er trætte af den megen aggression i samfundet, og de finder hvile i Bibelens kærlighedsbudskab. Alligevel holder mange af dem fast i islam – udadtil. De tør ikke stå åbent frem med deres tro,” siger Anthony.
Nogle af dem kommer til Bibelselskabets lokaler i Lahore, hvor der både er en butik og et museum. Ud over flere hundrede historiske bibeludgaver udstilles bibelske manuskripter og pergamenter og et antal arkæologiske genstande fra det hellige land: ”Nogle kommer til os på grund af historisk interesse og nysgerrighed omkring gamle manuskripter. Den akademiske ramme, som museet giver, opfattes også af nogle som et velkomment dække eller et påskud for at søge det, de virkelig kom efter, nemlig Guds ord,” siger han.
Bibelselskabet i Pakistan når også mange mennesker via internettet, både i form af film på YouTube og artikler, der kan downloades.
PAKISTAN
Mange sætter lighedstegn mellem pakistanere og islam.
Historisk set var det også islam, der gjorde, at Pakistan blev adskilt fra Indien og etableret i 1947. På begge sider af grænsen eksisterede der dengang, som nu, et kristent mindretal.
Det Pakistanske Bibelselskab har et godt ry i Pakistan og blev hædret med sit eget frimærke i 2013. I over 150 år har de arbejdet for udbredelse af Bibelen og for det kristne mindretals rettigheder i landet.
