Tidligere så Han-kineserne ned på Miao-kinesere, men meget har forandret sig til det bedre. Nu forenes kinesere over Bibelen. Det er ikke ualmindeligt, at Han-kinesere og Miao-kinesere beder og synger sammen. Foto: UBS.
Tidligere så Han-kineserne ned på Miao-kinesere, men meget har forandret sig til det bedre. Nu forenes kinesere over Bibelen. Det er ikke ualmindeligt, at Han-kinesere og Miao-kinesere beder og synger sammen.

International chef Synne Garff

Bibelen afløser Maos Lille Røde

Kirkeledere taler om, at vi i Kina er vidne til den måske stærkeste kirkevækst i hele verden siden aposteltiden. Der mangler bare noget afgørende

Hver dag kommer tusindvis af mennesker til tro i Kina. Kirkeledere taler om, at vi i Kina er vidne til den måske stærkeste kirkevækst i hele verden siden aposteltiden. Begejstringen og glæden over Bibelen er overvældende. Der er bare ét problem: Kineserne mangler bibler.

Bibelen afløser Maos Lille Røde

I 1970’erne under kulturrevolutionen blev Maos Lille Røde en af verdens mest trykte bøger. 800 millioner eksemplarer blev trykt, fordi alle kinesere blev tvunget til at læse i den. Samtidig blev Bibelen konfiskeret af myndighederne, og de kristne mishandlet og fængslet. Det har ændret sig markant. I dag ser millioner af kinesere Bibelen som verdens vigtigste bog. Og myndighederne lader Bibelen slå rod – omend religionsfriheden stadig er under pres.



Nye troende har et fælles ønske – at få deres egen bibel. Virkeligheden er stadig, at kristne i Kina som regel må deles om nogle få bibler. Selv om Kina er i rivende udvikling rent økonomisk, er der en enorm fattigdom i landdistrikterne. Og behovet for åndelige værdier er voksende.

En gave til Kina

Alle biblerne trykkes på bibeltrykkeriet i Nanjing – det er i sig selv et under, at verdens største bibeltrykkeri nu befinder sig i Kina. Ved hjælp af bibeltrykkeriet i Nanjing har vi trykt over 60 millioner bibler på kinesisk. Det kunne have været langt flere – for behovet er enormt, vi kan bare ikke følge med. Der mangler penge til papiret.

Det er altså situationen: Vi har tilladelse til at trykke; vi har trykkemaskinerne klar til at trykke 75 bibler i minuttet. Over 70 distributionscentre er klar til at sende biblerne ud til menighederne, når de kommer fra trykkeriet.

Der er ikke noget andet sted i verden, hvor vores gavekroner bliver til flere bibler. Det koster mindre end 10 kroner for papir til en bibel. Hvor mange bibler kan du hjælpe med?

Vil du give bibler til Kina?

Kina

Verdens 4. største land med verdens største befolkning.



Landet har siden 1949 været delt i to: Folkerepublikken Kina med hovedstaden Beijing, og Republikken Kina (der omfatter øen Taiwan) med hovedstaden Taipei



Kina har mange sprog, men rigssproget er mandarin.

Bibeltrykkeriet i Nanjing

Frem til 1980 var det forbudt at importere og sælge bibler til Kina. Nu ligger verdens største bibeltrykkeri i Nanjing. Det hedder Amity Printing Company. Det er det eneste forlag, der har tilladelse til at udgive bibler i Kina. Forlaget arbejder sammen med internationale bibelselskaber, og i 2012 udgav de deres bibel nr. 100 millioner. 80 procent af de udgivne bibler er på kinesisk.