"The Tower of Babel" - af Pieter Bruegel den Ældre
"Se, de er ét folk, alle med samme sprog. Og det her er kun det første, de gør! Fra nu af vil intet, de sætter sig for, være umuligt for dem." Illustration: Babelstårnet af Pieter Bruegel den Ældre.

04.06.2025

Bibelen i prøveoversættelse: Første Mosebog 11,1-9

Hvordan lyder fortællingen om Babelstårnet i den nye prøveoversættelse? Læs med i denne smagsprøve fra Første Mosebog

Første Mosebog

KAPITEL 11

Babelstårnet
1 På hele jorden var der kun ét sprog med de samme ord. 2 Da menneskene bevægede sig mod øst, fandt de en dal i landet Sinear, hvor de slog sig ned. 3 De sagde til hinanden: »Kom, lad os forme lersten og brænde dem hårde.« De brugte nemlig brændt ler i stedet for sten og asfalt i stedet for mørtel. 4 Så sagde de: »Kom, lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og gøre vores navn kendt, så vi ikke bliver spredt ud over jorden.« 5 Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskene byggede. 6 Så sagde Herren: »Se, de er ét folk, alle med samme sprog. Og det her er kun det første, de gør! Fra nu af vil intet, de sætter sig for, være umuligt for dem. 7 Kom, lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.« 8 Herren spredte dem derfra ud over hele jorden, så de holdt op med at bygge byen. 9 Derfor hedder den Babel,* for der skabte Herren forvirring i hele jordens sprog, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden.

Fodnote
*11,9 På hebraisk er der ordspil mellem Babel og forvirring.

 

Om den kommende bibeloversættelse

Danmark skal have en ny autoriseret oversættelse af Bibelen. Oversættelsen er planlagt til udgivelse i 2036, som er 500-året for reformationen i Danmark. Den vil naturligt afløse den seneste autoriserede oversættelse fra 1992. Prøveoversættelser af de 66 skrifter, der udgør Bibelen, udkommer løbende.

Læs mere her

Bliv medlem og modtag prøveoversættelser som e-bøger

Som medlem af Bibelselskabet er du med til at gøre Bibelen tilgængelig for andre – både herhjemme og ude i verden. Jo flere vi er, jo større forskel kan vi gøre. Når du er medlem vil du løbende modtage Bibelen i prøveoversættelse som e-bøger. Tilmeld dig nu og modtag også de to første e-bøger.

Tilmeld dig her

Første Mosebog og Højsangen

Bibelen i prøveoversættelse
første mose
100,00

Sidetal: 164 sider
Indbinding: Softcover med flapper
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-357-2
Mål: 12,8 x 8,6 cm.