Første Mosebog

KAPITEL 6

Jorden før den store oversvømmelse
¹ Da menneskene begyndte at blive mange på jorden, og de fik døtre, ² så gudssønnerne, at menneskenes døtre var smukke. De tog alle de kvinder, de havde lyst til. ³ Da sagde Herren: »Min ånd skal ikke være hos mennesket^* for evigt, de er trods alt kød og blod. Deres levetid skal være 120 år.«
      ⁴ Kæmperne fandtes på jorden både dengang og sidenhen, for gudssønnerne gik ind til menneskenes døtre og fik børn med dem. Det var urtidens krigere, og deres navne var vidt berygtede.^{*
      5} Herren så, at menneskenes ondskab på jorden var stor, og at alle de tanker, som opstod i menneskenes hjerter dagen lang, var onde. ⁶ Så fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden, og det skar ham i hjertet. ⁷ Han sagde: »Jeg vil udrydde menneskene, som jeg skabte, fra jordens overflade. Både mennesker, dyr, kryb og himlens fugle. For jeg fortryder, at jeg har skabt dem.«
     ⁸ Men Herren så på Noa med glæde.

Noas ark
⁹ Dette er beretningen om Noa og hans familie. Noa var en retfærdig og fuldkommen mand i sin samtid. Han vandrede med Gud. ¹⁰ Noa fik tre sønner, Sem, Kam og Jafet.
      ¹¹ Jorden var blevet ødelagt for øjnene af Gud, og den var fuld af vold. ¹² Gud så, hvor ødelagt jorden var, fordi alt, hvad de levende væsner gjorde, førte til ødelæggelse. ¹³ Og Gud sagde til Noa: »Jeg har besluttet at gøre det af med alle levende væsner, for det er deres skyld, at jorden er fuld af vold. Nu vil jeg ødelægge dem sammen med jorden. ¹⁴ Lav dig en ark af gofertræ. Du skal indrette rum i den, og du skal tjære den indvendigt og udvendigt. ¹⁵ Du skal bygge arken sådan her: Den skal være 150 meter lang, 25 meter bred og 15 meter høj. ¹⁶ Du skal lave et tag på arken og hæve tagryggen en halv meter. Du skal sætte en dør i arkens side, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste dæk. ¹⁷ Jeg sender nu den store oversvømmelse ud over jorden; vandet skal ødelægge alle levende væsner under himlen, alt der trækker vejret. Alle på jorden skal dø. ¹⁸ Men med dig vil jeg oprette min pagt. Du skal gå ind i arken sammen med dine sønner, din hustru og dine svigerdøtre. ¹⁹ Du skal tage to af alle slags levende væsner med dig i arken, for at de kan overleve sammen med dig, og det skal være en han og en hun. ²⁰ Af alle slags fugle, alle slags dyr og af al slags kryb skal ét par med, så de kan overleve. ²¹ Du skal indsamle et forråd af al slags mad, og det skal I allesammen spise af.« ²² Og sådan gjorde Noa. Alt, hvad Gud havde befalet, gjorde han.

Fodnoter
 ^*6,3 Oversættelsen er usikker.

 ^*6,4 Teksten er vanskelig, blandt andet fordi det ikke er entydigt, om kæmperne og krigere henviser til de samme væsner, nemlig gudssønnernes afkom med menneskelige kvinder.