Det sidste slag i bondeopstanden
Bondeopstand bekæmpes endeligt d. 25. maj 1525 af Philip af Hessen. Bønderne havde ingen rustning og kun ringe våben, så opstanden blev brutalt nedkæmpet af Philips veltrænede elitehær. Foto: Wikimedia Commons.

Alexander Tengbjerg, cand.mag.

Bondeopstand endte i et blodbad

Midt under reformationen udbryder der et bondeoprør i Tyskland. Oprøret ender ud i en blodig konfrontation imellem fyrsternes soldater og de vrede bønder. Luther selv støttede bønderne, indtil han hørte om deres plyndringer. Efter dette støttede han fuldt ud fyrsterne

Den blot 20-årige Philip af Hessen var fast besluttet på at knuse bondeopstanden, og nu havde han endelig chancen. Trods sin unge alder, var han en erfaren hærfører. Han havde tidligere besejret en gruppe af oprørske riddere, hvilket havde høstet ham stor berømmelse.

Revolutionær præst ledte det væbnede oprør

Over for Philip stod oprørshæren, anført af den reformatoriske og revolutionære Thomas Müntzer. De oprørske bønder havde igennem længere tid været en torn i øjet på fyrsterne, men Müntzer var overbevist om, at Gud stod på hans og bøndernes side. Inden den endelige konfrontation begyndte, råbte han storladent til de bevæbnede bønder:

Frem, frem, mens sværdet er varmt! Lad ikke jeres sværd blive koldt (…) Frem, frem, mens i har fat! Gud går foran jer, følg ham, følg ham!

En brutal magtdemonstration fra fyrsterne

Men da slaget begyndte, viste det sig hurtigt, at bønderne ikke fik hjælp fra de højere magter. Da Philip og hans veltrænede og veludrustede soldater gik løs på bønderne, endte det i et regulært blodbad. Bøndernes dårlige våben, som bestod af slebne høstredskaber, bed ikke på Philip og hans mænds tunge rustninger. Bønderne faldt på stribe, og da dagen var omme lå 5.000 bønder livløse hen på slagmarken og den revolutionære præst Müntzer var taget til fange. Philip havde blot mistet seks mænd og på grusom vis gjort det tydeligt for alle, at fyrsternes magt var urokkelig.

Et nederlag der gav ekko i årtier

Således sluttede bondeoprøret i Tyskland. Bønderne havde fra 1524-1525 talrigt rejst sig mod fyrsternes undertrykkelse. Efter at have sundet sig og rystet panikken af sig, svarede fyrsterne igen med al deres magt. De tyske bønders nederlag var så eftertrykkeligt, at de ikke turde ytre deres utilfredshed mange år fremover.

Luther skiftede side

Opstanden varierede meget i sit udtryk. Nogle steder protesterede bønderne i skrift og i tale, andre steder greb de høtyvene og gik til angreb på fyrsternes gesandter. Luther støttede i starten bøndernes oprør og var dem venligt stemt. Men da han hørte, hvordan visse fyrster var blevet offentligt ydmyget og hvordan kirker var blevet plyndret, tordnede han imod bønderne i sit kampskrift: ”Mod bøndernes røveriske og morderiske horder”. Selvom de fleste oprørere ikke deltog i sådanne plyndringer, lod Luther med pennen og fyrsterne med sværdet, dem alle straffe lige hårdt.

Luther bag facaden

Luther farede hårdt frem mod bønderne efter han hørte om de voldelige opstande. I resten af hans levetid havde han kun hårde ord til overs for bøndernes opførsel og det har givet Luther et ry som en hensynsløs mand. Men i private brevudvekslinger bad han sine indflydelsesrige venner besinde sig da bønderne efterfølgende skulle straffes.