Jesus helbreder en blind mand
Gennem Det Nye Testamente helbreder Jesus mange syge. Her helbeder Jesus en mand, der er født blind. Gravering af Jan Luyken. Foto: Wikimedia Commons/Phillip Medhurs

Brevkassen: Er det den samme historie, Matthæus og Johannes fortæller om en helbredelse i Kapernaum?

Frede har læst to lignende fortællinger i Matthæus- og Johannesevangeliet om en helbredelse i Kapernaum. Men er det egentlig den samme historie, de fortæller? Det spørger han om, og Ane Kirstine Brandt kommer med et svar.

Hej
 
Er beretningerne i henholdsvis Matthæusevangeliet kapitel 8, vers 5-10 og Johannesevangeliet kapitel 4, vers 46-54 egentlig den samme historie?

Vh.
Frede

*********************************

Kære Frede

I de bibelske fortællinger bliver de samme pointer og dilemmaer belyst fra forskellige vinkler og med forskellige nuancer. Ovenikøbet refererer tekster i Det Nye Testamente til hinanden og til Det Gamle Testamente, og det at bruge det samme stof på forskellig vis er vidt udbredt og kan ses som en ambition om at fortolke og nyfortolke igen og igen.

Når du spørger præcist til Matthæusevangeliet kapitel 8, vers 5-10, så vær opmærksom på, at denne fortælling egentlig først slutter i vers 13, efter vi har hørt Jesu refleksion til dem, der fulgte ham, og efter at vi har fået at vide, at helbredelsen er sket. En del af forståelsen af netop denne tekst kommer af dens kontekst, og her ser vi en helbredelse på hver side af den fortælling, du spørger til.

I begyndelsen af kapitel 8 hører vi om en helbredelse af en spedalsk, og efter vores tekst ser vi en helbredelse af blandt andet Peters svigermor og mennesker med onde ånder. Det vil sige, at Jesus i hele dette tekstkompleks vises som den, der har myndighed – men ikke på de skriftkloges måde (Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 29,) og han opfylder det, som Esajas har talt om, nemlig at lidelser og sygdomme forsvinder. Og hvilke sygdomme kan Jesus klare? Ja, både spedalskhed, lammelse, feber og besættelse, kort sagt hele paletten.

Hvis vi kigger nærmere på vers 5-13, så er en anden pointe også vigtig. Nemlig, at vi her som læsere ser, at Jesu vilje til at helbrede også omfatter en officers tjener, og at denne officer ikke hører til Israel (Matthæusevangeliet kapitel 8, vers 10.) Det vil sige, at ud over mange forskellige sygdomme, så indskrænkes Jesus helbredelsesgerning ikke til de, som stammer fra Abraham, Isak og Jakob.

Når Jesus helbreder officerens tjener, er det fordi, han hos officeren finder stor tro (Matthæusevangeliet kapitel 8, vers 10,) og vi ser endvidere, at officeren beskrives som ydmyg, idet han ikke ser sig selv værdig til at modtage besøg af Jesus.

Er det nu de samme pointer og dilemmaer, vi finder hos Johannes i kapitel 4? Først og fremmest har vi en kongelig embedsmand i en af hovedrollerne, hvilket minder om officeren – altså i begge tilfælde mennesker med magt, men ikke jøder.

Vi ser her hos Johannes embedsmanden bede Jesus komme med til sit hus, så her er ikke nogen ydmyghed i forhold til at kunne huse Jesus. Jesus reagerer helt forskelligt i de to evangelier.

Her hos Johannes siger han, at disse menneskers tro er betinget af tegn og undere, og som fortællingen slutter hos Johannes i vers 53, så er konklusionen netop, at hele embedsmandens husstand bliver troende på baggrund af helbredelsen.

Og for at lede op til denne konklusion beskrives nøje, hvorledes Jesu udsagn ”Gå hjem, din søn lever” er sagt i samme time, som sønnen viser sig at være helbredt. Dette fokus på, at helbredelsesord og helbredelse er foregået samtidigt, har Matthæus slet ikke, her bliver bare sagt, at tjeneren er helbredt.

Hvad da med den pointe hos Matthæus om, at den, der beder om helbredelsen, ikke er jødisk? Ja, den ser vi som sagt også hos Johannes, men ikke nær så udtalt i selve fortællingen, da vi for eksempel ikke hører om rigets egne børn, der ikke kommer i Himmeriget. Til gengæld peges der på denne skelnen mellem jødisk og ikke-jødisk i vers 43-44, hvor der står, at en profet ikke er agtet i sit fædreland.

Hos Johannes finder vi, ligesom hos Matthæus, historien i en kontekst, som handler om helbredelse. I Johannesevangeliet kapitel 5 kommer vi nemlig til Jerusalem, hvor mange syge bliver helbredt. I teksten lige inden (Johannesevangeliet kapitel 4, vers 1-42) finder vi til gengæld temaet, at ikke-jøder kommer til tro, illustreret ved et langt afsnit om tro blandt samaritanere.

Er det så den samme historie? En, der ikke er jøde, beder om helbredelse til en fra sin husstand og får den! Det er det samme.

Men konteksten, som fortællingen er sat ind i, og karaktertræk for manden, der beder om hjælp er forskellig. Endvidere beskrives denne helbredelse hos Johannes som tegn nummer to i evangeliet, et tegn som fremstår som en beklagelig nødvendighed, for at mennesker kan komme til tro.

Helbredelsen hos Matthæus bruges til at understrege den tro, som allerede findes hos den ikke-jødiske officer, og som er så stor, at Jesus ikke har mødt noget lignende i Israel.

Venlig hilsen
Ane Kirstine Brandt

Ane Kirstine Brandt er ph.d. i teologi og lektor på læreruddannelsen UCC. Læs hendes brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Læs teksterne

Matthæusevangeliet kapitel 8, vers 5-10:

Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.

Johannesevangeliet kapitel 4, vers 46-54:

Han kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin.

Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.« Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.« Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.« Og han og hele hans husstand kom til tro.

Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa.