Lammet optræder flere steder i Det Gamle Testamente, hvor det blev brugt som offerdyr. Ifølge Kirsten Nielsen, har man senere lagt mere betydning i lammet, og set det som et symbol på Jesus der dør for vore synder. Foto: Pixabay.
Lammet optræder flere steder i Det Gamle Testamente, hvor det blev brugt som offerdyr. Ifølge Kirsten Nielsen, har man senere lagt mere betydning i lammet, og set det som et symbol på Jesus der dør for vore synder. Foto: Pixabay

Brevkassen: Er Jesus forudsagt i Det Gamle Testamente?

Gymnasieeleven Synne spørger om Jesus er forudsagt i Det Gamle Testamente. Panelisterne Kirsten Nielsen og Henrik Højlund kommer med deres svar.

Hej Spørgepanel

Jeg vil gerne spørge: Optræder lammet andre steder i Det Gamle Testamente, end i de 10. plager? Og er Jesus forudsagt i Det Gamle Testamente?

Jeg håber I kan hjælpe mig.

Venlig hilsen

Synne

*************************

Kære Synne!

Tak for dit spørgsmål om lammet i Det Gamle Testamente. Du kan finde ordet "lammet" mange steder i Det Gamle Testamente, da lammet var et hyppigt brugt offerdyr.

Se fx i 3 Mosebog 14,24 om skyldofferlammet og Ezekiels Bog 46, hvor det også er lammet som offerdyr.

I 2. Samuelsbog 12 fortæller Samuel lignelsen om den fattig lands eneste lam, som den rige mand tager og slagter, fordi han har fået gæster.

I Esajasbogen kap.  11,6 er det en forjættelse om fredstiden, hvor ulven og lammet bor sammen (det samme i Es 65,25).

Ingen af disse steder handler om en kommende Messias.

I Esajasbogen 53,7 bruges billedet af et lam, der føres til slagtning, om den lidende Herrens tjener. Det er ikke helt klart, om tjeneren her er et billede på folket Israel eller på deres konge som repræsentant for folket. Men i Ny Testamente tolkes det i Apostlenes Gerninger 8,32ff om Jesus.

Jeg forstår det sådan, at på profetens tid har det drejet sig om noget, der havde med deres egen nutid eller nære fremtid at gøre. Men efter Jesu opstandelse ser hans tilhængere noget mere i billedet af lammet. De forstår det om Jesus, der dør for vore synder. Dvs. det er forestillingen om, at man kan få sin skyld tilgivet ved  at give et offer til Gud, der ligger bagved. Men det nye er, at Gud selv i skikkelse af sin søn er offerdyret og dermed betaler i stedet for os.

Med venlig hilsen

Kirsten Nielsen

Kirsten Nielsen er professor emeritus i Det Gamle Testamente. Hun er desuden en af hovedkræfterne bag den autoriserede bibeloversættelse fra 1992.

Se Kirsten Nielsens andre brevkassesvar.



*************************************************************

Kære Synne

Du spørger om Jesus er forudsagt i Det Gamle testamente?

Det korte svar er: ja.

Det lange svar er: Set i bagklogskabens lys er Jesus forudsagt i Det Gamle Testamente.

Det betyder, at man ikke kan se det på samme måde gennem ”forruden”. Sagt på en anden måde: De gammeltestamentlige forfattere havde ikke Jesus i tankerne, da de skrev de tekster, som vi i bagklogskabens lys ser som profetier om Jesus.

I flere af disse tekster havde de sandsynligvis helt andre ting i tankerne. I nogle af teksterne vidste de måske knap, hvad de havde i tankerne. Der er noget dunkelt over en del af teksterne. Som om disse gammeltestamentlige profeter så ind i en fremtid, som de ikke selv kunne se til ende i. De taler i billeder og i gåder, som giver læseren fornemmelsen af en endnu ukendt fremtid.

En del af teksterne er forbundne med Messias-forventningen i forskellige afskygninger. Det var en forventning, som kunne knytte sig både til en konkret person og til en periode eller til noget kollektivt.

At vi ser Jesus som opfyldelsen af disse tekster, skyldes den altomfattende betydning, vi tillægger Jesus, når vi ser ham med troens øjne. Den kristne kirke ser jo lige netop Jesus som den lovede Messias. Det gør vi, fordi han i ord og gerning og ikke mindst i død og opstandelse demonstrerer sit guddommelige ophav.

I dét perspektiv bliver Jesus uundgåeligt den, der så at sige kalder de gammeltestamentlige profetier til sig. Men ikke blot enkelt-tekster, såsom dem om Herrens lidende tjener hos Esajas fra kapitel 40 og videre frem (se ikke mindst kapitel 53) eller Salme 22, som har en slående opfyldelse i Jesu korsdød, men egentlig hele den gammeltestamentlige historie som et samlet hele. Hele denne historie får i lyset af Jesus en mærkelig foreløbighed over sig. Som om den er et forspil til noget andet, der skal komme. Og dette andet kan den kristne kirke ikke lade være med at se i Jesus. Store dele af Hebræerbrevet i Det Nye Testamente er skrevet på denne pointe.

I dét lys bliver det som biskop Augustin skrev omkring år 400: ”Det Nye Testamente ligger skjult i Det Gamle og Det Gamle Testamente er afsløret i Det Nye”.

Til syvende og sidst betyder det, at Det Gamle Testamente egentlig kun kan forstås i lyset af Det Nye Testamente, eller mere præcist: i lyset af Kristus.

Mange hilsner

Henrik Højlund

Henrik Højlund er uddannet teolog. Han er sognepræst, forfatter og formand for Evangelisk Luthersk Netværk.

Se Henrik Højlunds andre brevkassesvar.



Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til 'Spørg om Bibelen'? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.