Liljer nævnes i både Det Gamle og Det Nye Testamente, men lige præcis påskeliljen optræder ikke i Bibelen. Påskeliljens centrale rolle i den danske påske kan vi takke N.F.S. Grundtvig for. Foto: Pixabay.
Liljer nævnes i både Det Gamle og Det Nye Testamente, men lige præcis påskeliljen optræder ikke i Bibelen. Foto: Pixabay

Brevkassen: Er påskeblomsten med i Bibelen?

Når man synger påskesalmen 'Påskeblomst! hvad vil du her', virker det næsten som om, at påskeliljen er med i Bibelen. Men er den det? Det svarer sognepræst og Grundtvig-kender Henning Nielsen på her.

Kære brevkasse

Det er snart påske jo, og hver påske sidder jeg og tænker over teksten i salmen Påskeblomst! hvad vil du her. Det er ligesom om, Grundtvig mener, at påskeliljen er meget vigtig i påskens budskab. Men, der står da ikke noget om påskeliljer i Bibelen, gør der?

Venlig hilsen
S

***************************

Kære S

Du spørger, om påskeliljen optræder i Bibelen – og jeg kan svare dig temmelig klart, at det gør den ikke!

Mange liljer i Bibelen, men ingen påskeliljer

Ifølge Den Store Danske Encyklopædi optræder den påskelilje, vi kender som narcissus pseudonarcissus, der også er i familie med pinseliljen og tazetten, ikke i Bibelen. Ejheller optræder den klassiske påskelilje i den hellige skrift. Men liljefamilien er jo en stor familie, og indtil flere liljer er nævnt i Bibelen.

I Det Gamle Testamente, i Hoseas’ Bog kapitel 14, vers 6, hedder det: 'Jeg er som duggen for Israel, der skal blomstre som liljen ...'. Og i Højsangen 2,1-2 hedder det: 'Jeg er Sarons rose, dalenes lilje. Som en lilje blandt torne ...', mens det senere i Højsangens elskovspoesi i 5,13 lyder: 'Hans kinder er som et balsambed, hvor der vokser vellugtende urter, hans læber er liljer, der drypper af flydende myrra'.

Men også i Det Nye Testamente optræder liljen, f.eks. i Matthæusevangeliet 6,28-29: 'Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.'

Grundtvig var en bondeblomst

Men påskeliljen er dog frem for noget blevet påske-symbol i Danmark. Det skyldes først og fremmest salmedigteren N.F.S. Grundtvig!

I 1817 skrev Grundtvig i sit eenmands-tidsskrift, Danne-Virke, hæfte 4, der udkom 27. maj, et stort digt på 21 vers, afbrudt af en dramatisk del, der genfortalte påskedramaet ved Jesus’ grav. Digtet havde titlen Paaske-Lilien. Det var, i sin oprindelige form, delvis holdt i jeg-form og er derfor blevet forstået som et selvbiografisk digt om Grundtvig selv. Begyndelseslinien lyder:

Siig mig, Blomst! hvad vilst du her? / Bonde-Blomst fra Landsby-Have …

Den gammeldags påskelilje er ikke den kendte, tragtformede påskelilje, Narcissus Pseudonarcissus, som vi kender den i dag, men tværtimod den lidt lave, pjuskede halvvejs ukrudtsblomst, der groede vildt i landsbyhaverne og sikkert også på markerne. Grundtvig kendte denne forpjuskede bondeblomst fra sin barndoms have i Udby Præstegård, og han ser sig selv som en noget miskendt bondeblomst fra landsbyhaven modsat de smukke blomster, der kendes fra de store parker med deres smukke blomsterflor.

Det var et personligt stemningsdyk hos Grundtvig, da han skrev digtet i 1817, der spillede ind, og fik ham til mest af alt at se sig selv som sådan en bondeblomst fra en landsbyhave i stedet for en smuk velduftende blomst blandt de forfinede byboere. Mange i de kredse i København, hvor Grundtvig færdedes, så hellere hans hæl end hans tå. Han var en plump bondeknøs; han var ikke velset i det bedre selskab.

Hvordan skal vi tolke salmen?

Gennem tiden har der været mange tolkninger af de billeder, Grundtvig benytter i denne store salme. Det eneste, der dog er enighed om, er, at der ikke er enighed om tolkningerne!

Når det i vers 3 hedder: Springer klart af gule lagen / livet frem med påskedagen? Er det så det synlige blomsterdække af de hundredvis af blomstrende påskeliljer, der menes? Og er dette blomsterdække et billede på, at Jesus blev svøbt i et liglagen, inden han blev lagt i graven?

Når det i vers 4 hedder: glemmes skal vi under muld / vil ej vokset underfuld / smelte, støbes i det dunkle / og som lys på graven funkle. Betyder det så en billedlig beskrivelse af, at vi som mennesker lægges i graven, men at vi opstår i det nye (opstandelses)legeme?

Og er der i vers 5 tale om nadveren, når det hedder: Påskeblomst! en dråbe stærk / drak jeg af dit gule bæger, / og som ved et underværk / den mig hæver, vederkvæger.

Uanset hvilke tolkninger, vi lægger ind over de enkelte billeder i salmen, er den blevet den måske mest kendte og elskede af Grundtvigs påskesalmer. Her skal man heller ikke være blind for, at Carl Nielsen i 1910 skrev en nærmest genial melodi til salmen.

Påskeliljen samlede ind til Grundtvigskirken

I mellemkrigsårene blev det dramatiske digt Paaske-Liljen som en fast tradition opført på Det Kgl. Teater påskelørdag. Entréindtægterne fra disse forestillinger gik til den fond, der havde til formål at samle penge ind til opførelsen af den store monumentalkirke for Grundtvig, Grundtvigskirken på Bispebjerg Bakke.

Komponisten Carl Nielsen skrev som nævnt melodien til den poetiske del af Paaske-Liljen i 1910 – den melodi, som salmen stadig synges på rundt om i vore kirker påskedag eller 2. påskedag.

Bonus-info: En sang til påskelørdag

Da Grundtvig udsendte sit Sangværk til Den danske Kirke i 1837, var Paaske-Liljen med i en version på 15 vers. Begyndelseslinjen i denne udgave lyder: Lilje guul, hvad vil du her? En ret upåagtet fodnote til udgaven i Sangværket meddeler: Paaske-Lørdagssang fra 1817 – denne dag faldt i 1817 på datoen 5. april.

At det kunne være en passende salme til Påske-lørdag understøttes af følgende linier i et vers, der dog ikke er med i de kendte udgaver af salmen i dag: Hvis sig over denne Nat / Ei en Paaske-Morgen hæver …

I 1859 udkom Paaske-Liljen første gang som et selvstændigt skrift.

Siden bearbejdede Grundtvig selv adskillige gange det store påskekvad, der endelig kom med i forskellige, grundtvigske salmebogstillæg, lige som det ret tidligt kom med i Højskolesangbogen. Det blev optaget som en egentlig salme med seks vers i Den danske salmebog i 1953 og igen i 2003 i næsten uforandret form i forhold til 1953, og er som sagt stadig en af vores mest elskede salmer.

Med venlig hilsen
Henning Nielsen

Henning Nielsen er sognepræst i Hyllested ved Ebeltoft. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Påskeblomst! hvad vil du her

Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?

Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade;
under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.

Påskeblomst! men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?

Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.

Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.

Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde.

N.F.S. Grundtvig