Meeting of Joachim and Anna at the Golden Gate. Findes på Accademia of
Her ses et møde mellem Joakim og Anna ved den gyldne port. Maleriet er lavet af Vittore Carpaccia. Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Hvem var Jesus' bedsteforældre?

Vi kender godt til Jesus' forældre. Men hvem var egentlig hans bedsteforældre? Det spørger Jann om, og Kasper Dalgaard kommer med et svar.

Til Bibelselskabet

Hvad hed Jesus' bedsteforældre? Mor til Maria er Anna, men mere ved jeg ikke.

Mvh
Jann

********************************

Kære Jann

Mange tak for spørgsmålet om, hvad Jesus’ bedsteforældre mon hed. Der er heldigvis et nemt svar på det: Jesus’ bedsteforældre på Marias side hed Joakim og Anna, og Josefs far hed Jakob eller Eli.

Det svære er at forklare, hvorledes vi ved det. Problemet i denne sammenhæng er, at de tidligste kilder ikke er synderligt interesserede i Jesus’ familie og ikke behandler den specielt venligt: Mens Paulus kun omtaler Jesus’ brødre, dog med respekt (fx 1 Kor 9,5; 15,7), er Jesus’ familie i Markusevangeliet ikke positivt fremstillet, nærmere fjendtligt: i 3,21 mener de ligefrem, at Jesus er godt tosset, og de forsøger at bremse hans virke. Både Paulus og Markusevangeliet giver os derfor ingen svar på dit spørgsmål. Hvor Johannesevangeliet følger Markusevangeliets syn på familien (fx 2,1-12), så er familie-idyllen dog til stede i både Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet (fx Matt 1-2 og Luk 1-2), men disse to skrifter fortæller os kun, at Josefs far hed enten Jakob (Matt 1,16) eller Eli (Luk 3,23).

Derfor må vi til skriftet Jakobs Forevangelium for at finde svaret. Det er et skrift fra sidste del af det andet århundrede, tilskrevet Jesus’ bror Jakob og måske tænkt som en indledning til Markusevangeliet. Som sådan er det mere fokuseret på Jesus’ forhistorie eller rettere på Marias barndom. Det er i dette skrift, at Maria endegyldigt bliver indskrevet i frelseshistorien og dermed, understreges det, ikke blot blev tilfældigt valgt som Jesus’ mor. Dette forklares ved, at Marias undfangelse også er en guddommelig indgriben i historien, og med dette skifte i fokus får vi også oplysningen om, at Marias forældre hedder Joakim og Anna. 

Jakobs Forevangelium fortæller i øvrigt en skøn historie om, hvorledes Marias forældre er for gamle til at få børn, og de klager derfor – i bedste gammeltestamentlige tradition – deres nød til Gud. Svaret kommer i form af en engel, der beroliger de to om, at de nok skal blive velsignet med et barn. Dette barn bliver undfanget, mens Joakim ikke er hjemme, og dermed er traditionen om, at Maria også blev mirakuløst undfanget, etableret. Det lille Maria-barn opdrages herefter til at tjene Gud: De lykkelige forældre indretter hendes værelse som en helligdom, hvor hun passes af jomfruer, indtil hun som treårig bringes til Templet i Jerusalem. Her vokser hun op, indtil hun som tolvårig bliver gift med Josef. Josef fremstilles i øvrigt som en gammel mand, der egentlig nødigt vil giftes med den unge Maria, og han forlader hendes da også så snart, de er blevet gift, for at udføre sit tømrerarbejde. Dermed er Maria som 16-årig en syndfri jomfru, parat til besøg af Helligånden.

Jakobs Forevangelium rummer således en spændende ’forhistorie’ til evangeliernes beretninger, en forhistorie fokuseret på Marias barndom, men har derudover mange læsværdige sidehistorier; fx om, hvorledes Jesus i denne tradition bliver født i en hule, og i fødselsøjeblikket står hele verdenen stille i et øjeblik. Hovedformålet med skriftet er dog at fremstille Maria som en værdig mor til Jesus - jomfru og hellig - og i den forbindelse får vi således også oplyst navnene på Jesu bedsteforældre.

Venlig hilsen
Kasper Dalgaard

Kasper Dalgaard er ph.d. og ekstern lektor i teologi. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Jakobs Forevangelium

Jakobs Forevangelium er et af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige af de nytestamentlige apokryfe skrifter. Skriftet er pseudonymt og angives af nogle at skulle være skrevet af Jakob, Jesus' bror, og menes at være skrevet i den sidste halvdel af det  andet århundrede.