En engel støtter Kristus i himlen.
Engle er væsener skabt af Gud. I Det Gamle Testamente er det en betegnelse, der kun bruges om Guds himmelske tjenere, der hjælper menneskerne, fortæller studieleder fra Menighedsfakultetet Carsten Vang. Maleri af Cherubino Alberti. Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Hvor kommer englene fra?

Til brevkassen

Hvor kommer englene fra, og hvem er gudssønnerne?

Hilsen
Hanne

****************************

Kære Hanne

Englene er sendebud fra den himmelske verden, som Gud sender til mennesker. Det danske ord "engel" kommer af det græske angelos, der slet og ret betyder "sendebud". Engle har gerne en dob-belt funktion. Gud sender dem til mennesker i nød, som hjælp og opmuntring for dem. Således sendte Gud en engel til Abrahams tjenestepige Hagar, da hun for vild i ørkenen (Første Mosebog 16,7-14; 21,17-18). Gud sender også engle til opmuntring for sine modløse tjenere, når har opgivet alt håb (Første Kongebog 19,4-7). Dernæst sender han sine engle til mennesker med Guds ord og vejledning, f.eks. til Moses i ørkenen (Anden Mosebog 3,2) eller til den unge mand Gideon (Dommerbogen 6,11-24).

Det samme finder vi i Det Nye Testamente. Ifølge Hebræerbrevet er engle himmelske væsener, som Gud sender ud til hjælp for dem, der tror på Jesus Kristus (Hebræerbrevet 1,14). Men Det Nye Testamente føjer flere nye træk til beskrivelsen af englene: Engle er ikke bare budbringere, men tager også del i den himmelske lovprisning i forbindelse med kongebarnet Jesus' fødsel i Betlehem (Lukasevangeliet 2,13-14), og de spiller en aktiv rolle ved dommen på den yderste dag (Matthæusevangeliet 24,31).

Mens Bibelen siger en del om englenes opgaver og funktioner, siger den meget lidt om, hvor de kommer fra. Englene er himmelske væsener, sendt af Gud som hans sendebud. I forhold til Gud Det Gamle Testamente dem for "gudssønner", men i deres forhold til mennesker bruger Det Gamle Testamente betegnelsen "sendebud", det vil sige engle.

Der er enkelte antydninger i Bibelen af, at englene er skabt af Gud. I Johannes Åbenbaring skildrer Johannes, hvordan han hørte millioner af engle lovprise Jesus Kristus som Guds lam (Johannes Åbenbaring 5,11-12). Derefter siger han, at "hver skabning i himlen og på jorden og under jorden" istemte tilbedelsen af Jesus og Gud (Johannes Åbenbaring 5,13). Med andre ord er englene himmelske skabninger. Det samme antyder Paulus i Romerbrevet 8,38-39, når han siger, at hverken "engle eller magter" … "eller nogen anden skabning" (min fremhævelse) vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus.

Englene er altså himmelske væsener, der er skabte af Gud.

Hvem er så gudssønnerne?

Ti gange i Det Gamle Testamente hører vi om en særlig gruppe, som kaldes for "gudssønner". Det gennemgående i beskrivelsen af disse gudssønner er, at de befinder sig i Guds umiddelbare nærhed og lovpriser Gud for hans skaberværk eller for hans dømmende gerning. 

På hebraisk, det sprog, som det meste af Det Gamle Testamente er skrevet på, kan ordet "søn" (ben) også bruges i betydningen "tilhørighed til en gruppe". Det hebraiske ord "profetsøn" betyder således ikke "søn af en profet", men en profetlærling. Amos' Bog 7,14 gengiver derfor det hebraiske ord "profet-søn" ganske rigtigt med "profetlærling". En "gudssøn" er derfor én, som tilhører gruppen af guddommelige væsener, der er afhængige af Gud og underlagt ham.

Gudssønnerne beskrives som nogle, der træder frem for Gud på samme måde som en storkonges tjenere træder frem for kongen for at tjene ham og stå til hans rådighed (Jobs Bog 1,6; 2,1). De hører til i himlen. De jublede og råbte højt af glæde, da Gud i sin tid grundfæstede jorden (Jobs Bog 38,7), de opfordres til at tilbede Gud for hans retfærdige domme (Femte Mosebog 32,43), og de priser Gud for hans herlighed (Salme 29,1-2). De er vidner til Guds hellige majestæt og overvældende storhed, og de reagerer på det, som de ser. De kaldes også "de hellige", som omgiver Gud (Salme 89,6-8). 

I Femte Mosebog 32,8 siges det, at Gud fastlagde de landområder, som han tildelte hvert folk, ud fra tallet på "gudssønnerne", men Israel selv tog Gud til sig som sit eget personlige folk. Verset vil fremhæve Israels særstilling sammenlignet med andre folk; men det antyder samtidig en sammenhæng mellem antallet af folk, hvis historie Gud har styret, og antallet af gudssønner i himlen. Desværre lader Femte Mosebog 32 det blive ved denne antydning og siger ikke mere.

Gudssønnerne er altså en betegnelse for den himmelske forsamling af engle og ånder, der træder frem for Gud. Undertiden kaldes de for "himlens hær", der står foran Guds trone og inddrages i hans beslutning og udfører hans vilje, f.eks. Første Kongebog 22,19 og Nehemias' Bog 9,6. De kaldes aldrig for "engle". Denne betegnelse bruges i Gammel Testamente alene, når Gud sender sine himmelske tjenere til hjælp for mennesker. 

Med venlig hilsen
Carsten Vang

Carsten Vang er cand.theol. og lektor og studieleder på Menighedsfakultetet. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Berømte engle

Både Mikael og Gabriel er berømte engle fra Bibelen.

Gabriel er den engel, som bliver sendt til Nazaret for at fortælle en ung jomfru, Maria, at hun skal føde Guds søn (Lukasevangeliet 1,26).

Mikael nævnes bl.a. som den engel, der styrter Satan til jorden (Johannes' Åbenbaring 12,7).