Hvordan bruger jeg bibellæseplanen?
Foto: Pixabay.

Brevkassen: Hvorfor er den danske bibel et vers foran?

En opmærksom læser har opdaget, at den danske bibeloversættelse fra 1992 ikke altid har samme versinddeling som udenlandske bibler. Han undrer sig og har derfor kontaktet Bibelselskabets brevkasse for at få en forklaring. Dr.theol. og tidligere professor i Det Gamle Testamente, Kirsten Nielsen, giver et svar.

Kære Bibelselskabet

Jeg sidder med to forskellige danske bibler og undrer mig over, at versene er forskellige fra King den hebraiske bibel, den King James-biblen og den norske bibel.

Det hele startede med, at jeg i en given sammenhæng skulle referere til et vers fra Anden Mosebog kapitel 22. Som altid gik jeg først til den hebraiske bibels engelske oversættelse for at finde det pågældende vers:

"Thou shalt neither vex a stranger, nor oppress him: for ye were strangers in the land of Egypt" (Anden Mosebog kapitel 22, vers 21).

Da jeg så skulle finde den danske oversættelse, slog jeg samme vers op i min danske, kristne bibel. Her blev verset anslået til at være Anden Mosebog kapitel 22, vers 20

"Den fremmede må du ikke udnytte eller undertrykke. I var jo selv fremmede i Egypten."

Jeg tænkte, det måtte være en fejl i oversættelsen, men den er god nok sammenlignet med en anden bibel plus Bibelen Online.

Endvidere har jeg sammenlignet med King James Bible og en norsk, online bibel, som anslår verset til at være kapitel 22 vers 21, og ikke kapitel 22 vers 20. Der er med andre ord ikke tale om en versforskel i forhold til jødiske og kristne skrifter; det er simpelthen bare den danske bibel, der er et vers foran? Er der nogen bestemt forklaring på det, og hvor hopper "kæden" af?

På forhånd tak

Max

 ---------------

Kære Max

Der er ganske rigtigt forskel på versangivelsen (og kapitelinddelingen) nogle steder i Det Gamle Testamente. I den danske oversættelse af Det Gamle Testamente fra 1931 fulgte man den latinske bibeloversættelses (Vulgatas) inddelinger. I den nye oversættelse fra 1992 følger man derimod inddelingen i den hebraiske tekst. Derfor er verset om ikke at udnytte og  undertrykke den fremmede vers 21 i Anden Mosebog i 1931 oversættelsen og flere andre oversættelser, mens det er vers 20 i 1992-oversættelsen.

Selve ideen med at opdele i kapitler går tilbage til en kristen universitetslærer i Paris i 1200-tallet og blev først brugt i den latinske oversættelse, men bredte sig siden til andre bibeludgaver. Den nuværende versinddeling kom senere, nemlig i det 16. århundrede, og er lavet af en fransk bogtrykker. Det er derfor først i Resens bibeloversættelse fra 1607, at der kom versinddeling i danske bibeloversættelser. Men dengang altså ud fra versinddelingen i den latinske bibeloversættelse Vulgata.

Med venlig hilsen

Kirsten Nielsen

Kirsten Nielsen er dr.theol. og tidligere professor i Det Gamle Testamente ved Aarhus Universitet. Læs hendes andre brevkassesvar her.

Har du et spørgsmål om Bibelen? Send dit spørgsmål til spoerg@bibelselskabet.dk

Se brevkassens panel

Fangeskabet i Egypten

Israelitten Josef reddede hele Egypten fra en stor hungersnød, da han tydede Faraos drøm som syv år med overflod af mad og syv år med hungersnød. Han blev Faraos højre hånd og inviterede hele sin familie til Egypten.

Israelitterne voksede i antal, og da der mange år senere kom en Farao, der ikke kendte Josef, blev han bekymret over de mange fremmede, der boede i landet. For at begrænse deres antal, satte han dem til tvangsarbejde. Men da israelitterne fortsat blev flere og flere, besluttede Farao, at alle de nyfødte israelittiske drenge skulle kastes i Nilen.

En af disse drenge var Moses. Hans mor gemte ham først hjemme, og senere satte hun ham ud i en sivkurv på Nilen, hvor Faraos datter fandt ham. Hun tog ham med hjem, og Moses voksede derfor op på slottet.

Moses blev som voksen den mand, der befriede israelitterne fra fangeskabet i Egypten. Hver gang Farao nægtede at lade israelitterne gå, sendte Gud en ny plage mod Egypten - indtil den tolvte plage, drabet på de førstefødte, slog Faraos ældste søn ihjel. 

Endelig fik folket lov at gå. Senere bannede Gud vej for dem gennem det røde hav, da Farao fortrød og forfulgte dem med hele sin hær - og ude i ørkenen fik Moses de ti bud.