Fadervor som det messes i folkekirken. Foto: Bibelselskabet.
Nogle præster messer Fadervor som en del af nadverritualet. Foto: Bibelselskabet.

Brevkassen: Hvorfor messer præsten?

Hvorfor vælger nogle præster at messe i stedet for at læse? Teolog Holger Villadsen fortæller her om højmessens historie. Det er først i 1949 muligheden for at læse i stedet for at messe nævnes.

Til Bibelselskabet

Nogle præster vælger at messe tekster/bønner, fremfor at tale dem. Hvornår begyndte præster at messe, og hvorfor?

Med venlig hilsen
Jan Á. Andreasen

******************************

Kære Jan.

Det korte svar er, at præster har messet, så længe der har været kirke i Danmark. Og en stor del af tiden har det ikke været et valg, som præsten foretog, men en del af den kirkelige tradition og de danske gudstjenesteordninger.

I middelalderen var det almindeligt, at præsten messede. Det var en tradition, der havde rødder tilbage til oldkirken. Man kunne måske tænke, at reformationen ville betyde et stop for denne tradition, men der er ikke tilfældet i den lutherske reformation. Et forslag til messetoner indgår i Luthers forslag fra 1526 til en gudstjeneste på modersmålet. Hans forslag blev ikke taget i brug, hverken i Tyskland eller i Danmark, men det viser, at han betragtede det som en selvfølge, at præsten messede.

Praksis i Danmark på reformationstiden var, at præsten messede. Det fremgår fx af den første officielle danske salmebog: Thomissøns salmebog fra 1569. Til slut i salmebogen er der en oversigt over den danske evangeliske messe med noder til præstens messesang og menighedens svar. De noder, der anvendes, stammer fra den kirkemusikalske tradition i Danmark forud for reformationen. Så på dette punkt er der tale om en ret klar kontinuitet mellem musikalsk praksis før og efter reformationen.

Fra 1685 og frem til 1992 har det i Folkekirken i princippet været sådan, at reglerne for, hvordan der skulle holdes gudstjeneste, fandtes i Kirkeritualet fra 1685. Og ifølge Kirkeritualet skulle præsten »synge« næsten alle tekster, når han var for alteret. Det gjaldt hilsenerne, kollekterne (bønnerne), bibellæsningerne (epistlen og evangeliet), Fadervor og indstiftelsesordene i nadverritualet, samt velsignelsen.

Der var ikke i Kirkeritualet eller i de samtidige liturgiske bøger anvisninger for, hvordan præsten skal synge (messe). Der stod kun, at det skal ske »med sædvanlig tone«. Det viser, at det at messe også i 1600-tallet var en etableret kirkelig tradition i Danmark. Og det viser også, at det i nogen grad var overladt til præsten selv at finde ud af, hvordan det skulle gøres. Formentlig holdt man sig til den musiktradition, som findes i Thomissøns salmebog.

Fra slutningen af 1700-tallet og fremefter var der præster, der holdt op med at messe, fordi de fandt det for kunstigt. Efter min vurdering har det også spillet en negativ rolle for messesangen, at man i denne periode begyndte at have orgelledsagelse til salmesangen. Det medførte, at præstens messesang kom til at fremtræde anderledes end gudstjenestens øvrige musik.

Men mange præster fortsatte med at messe, og i 1800-tallet blev der som noget nyt udgivet egentlige håndbøger i at messe. Kantor Johannes Wiberg udgav i 1832 en håndbog: »Messe-Melodier«. Og på pastoralseminariet blev der ansat lærere i messesang, bl.a. Wiberg. 

I 1935 udgav Jens Peter Larsen en ny håndbog i messesang, hvor han forsøgte at forny messsesangen i Folkekirken ved at gå bag om Wiberg og tilbage til ældre kirkelig tradition. Bogen er udkommet i flere nye oplag, senest i 1998.

I 1949 udsendte de danske biskopper en vejledning i Den Danske Folkekirkes Gudstjenesteordning. Her forudsættes som udgangspunkt, at præsterne messer. Men nu omtales det også som en mulighed, at præsterne læser kollekterne og læsningerne m.m. Der står mange steder: »Præsten ... messer eller siger«. Og det er egentlig først på dette tidspunkt, at det bliver en officiel anerkendt ordning, at præsterne ikke messer, men nøjes med at læse, selv om praksis i et eller anden omfang havde været sådan siden slutningen af 1700-tallet.

Med den nugældende gudstjenesteordning fra 1992 bliver ordene vendt om. Nu står der: »Præsten siger eller messer«. Som udgangspunkt forudsættes altså, at præsten taler, og det at messe er noget, som præsten kan vælge til. Den nye ordning for de bibelske læsninger, gør det mindre oplagt at messe de bibelske læsninger. I normalordningen læses evangeliet fra prædikestolen, og det anses ikke for passende at messe fra prædikestolen.

I tilknytning til Folkekirkens gudstjenesteordning fra 1992 blev der udgivet to nye musikpublikationer, som begge indeholdt messetoner til højmessen. Den ene bog var »Musikken til Den Danske Højmesse« (Wilhelm Hansen 1992), og den anden var »Musiktillæg I-II« (Vajsenhuset 1994). Det er to uafhængige publikationer, men de tilhører samme musiktradition, som blev indledt med Jens Peter Larsen og går tilbage til gammel kirkelig tradition.

Mig bekendt er der ikke foretaget undersøgelser af, hvor mange præster der messer, og hvorfor de gør det. Jeg vil skønne, at det på nuværende tidspunkt drejer sig om 10-20%, eller måske mindre, og at de især vælger at messe nogle af højmessens led, fordi det efter deres opfattelse stemmer bedre overens med gudstjenestens karakter og traditioner.

Med venlig hilsen,
Holger Villadsen

Holger Villadsen er cand.theol., provst emeritus og tidligere liturgisk sekretær for biskopperne. Se hans andre brevkassesvar

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk

 

Folkekirkens gudstjenester

Folkekirkens gudstjenesteordning er beskrevet i ”Den Danske Alterbog og Ritualbog – Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke”. Ritualerne er også trykt bag i Salmebogen.  Gudstjenesteordningen og ritualerne er autoriseret ved kongelig resolution af 12. juni 1992 til brug i Den Danske Folkekirke.

Gudstjenesteordningen er udgivet af Det Kgl. Vajsenhus' Forlag i fire bøger: Alterbog, Ritualbog, Alterbogstillæg og Musikbog. På folkekirken.dk er uddrag af Ritualbogen gengivet efter tilladelse fra Det Kgl. Vajsenhus og Det Danske Bibelselskab.

Den Danske Alterbog

Den Danske Alterbog i sort kunstlæder
Den Danske Alterbog
529,00

Sidetal: 504 sider.
Indbinding: Indbundet
Forlag: Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Materiale: Sort kunstlæder med to silkesnore
Varenummer: 978-87-7524-068-5
Mål: 13,5 x 20,5 cm.