Kvinder skal tie. Foto: Colourbox.
Skal kvinder tie i menighederne? Måske var det slet ikke Paulus' ord. Foto: Colourbox.

29.01.2019

Brevkassen: Kan Paulus' kvindesyn bruges i dag?

Kan Paulus’ antikke syn på kvinden bruges i modstanden mod kvindelige præster? Læs Mogens Müllers svar, hvor han bl.a. påpeger, at der slet ikke tales om præster i Det Nye Testamente

Hej Bibelselskabet.

Jeg har nogle spørgsmål omkring Paulus’ kvindesyn og biblen.

Er det ikke meget få præster der anvender Paulus kvindesyn omkring deres arbejde og offentlige kultur?

Er det ikke korrekt, at kvindernes stilling i samfundet omkring viden og uddannelse var sekundær i forhold til manden, og det derfor blev afspejlet i Paulus ord f.eks. at kvinder skal tie i større forsamlinger.

Hvordan har det været mulig at få en speciel lov om, at kvindelige præster godt må diskrimineres i forhold til alle andre kvinder?

Årsagen til at jeg spørger er naturligvis, at det er svært at skelne mellem tro og offentlig kultur, og biblen siger vel også at en tro skal afspejle det liv, man lever, så diskriminationen kan jo ikke holdes inden for religionen men omhandler f.eks. adfærden omkring valg til bestyrelsen i f.eks en børnehave eller en ansøgning om en ledende stilling i samfundet, hvor en præst med yderliggående holdninger godt kan sidde i bestyrelsen, når der vælges ledere.

Hvis loven om diskrimination skal være retfærdig skulle den vel også indeholde bestemmelser om, at en præst med Paulus’ holdninger ikke kan ansættes i offentlige stillinger ud over som præst, da hans holdninger ikke er uvildige. Ja kald det bare sindelags kontrol, men ingen vil jo ej heller ansætte en nazist, selv om det ikke står i loven, men når man offentligt erklærer sig som Paulus-tilhænger, har man jo selv bestemt udelukkelse?

Er der ikke noget i biblen der taler for at udelukke Paulus på det område, for så må det vel veje stærkest? Hvis kvinder f.eks. havde større magt i samfundet, havde vi f.eks. ikke alle de krige og konflikter, og som en lille passus kvinder med en muslimsk religion tillader vores love jo ikke, at de ikke giver hånd som hilsen når de modtager dansk statsborgerskab, selv om det er imod deres religion, her diskriminerer loven jo også imod kvindesynet, har jeg ikke ret? Det er for øvrigt det samme kvindesyn Jehovas Vidner har.

På forhånd tusinde tak for svaret.

Mvh.
Ove Kjær Kristensen

*****************************************

Kære Ove Kjær Kristensen

Tak for dit spørgsmål. Det burde være klart, at eftertiden ikke er forpligtet på alle Paulus’ meninger, f.eks. om kvinden. Det hører, som du siger det, til den offentlige kultur, og den er under stadig forandring. Paulus delte naturligt nok sin tids syn på kvinden som underordnet manden også i skabelsesmæssig henseende. Her var apostlen i øvrigt langt hen ad vejen på linje med f.eks. filosoffen Aristoteles (død 324 f.Kr.) og store dele af sin samtids lægevidenskab. Fra sin jødiske baggrund kan Paulus desuden have arvet en vis misogyni, men den kommer i givet fald ikke meget til udtryk i hans ægte breve, snarere i Pastoralbrevene (Første og Andet Timotheusbrev og Titusbrevet), der dog stammer fra en tid længe efter hans død.

På den anden side må det fremhæves, at når det gælder troen på Kristus, stiller Paulus manden og kvinden lige. Han kan ligefrem tale om tilfælde, hvor kvinden er troende, manden ikke. Så over for Gud er kvinden ifølge Paulus en selvstændig person (se Galaterbrevet 3,28). Dermed havde han sået en tanke, som først i nyere tid har ført til kvindens emancipation, dvs. fulde ligestilling med manden. Og fordi dette er slået igennem i den offentlige kultur, bør det selvfølgelig også gælde i kirken: Kønnet skal ikke betyde noget for, hvem der kan være præst. Selvfølgelig kan ethvert menneske uanset køn forkynde evangeliet.

Der kommer så desuden det til, at hverken Paulus eller de kristne kendte til noget præsteembede i deres menigheder. Det græske ord, der bliver oversat med præst, er betegnelsen for en offerpræst, som det også er tilfældet med jødedommens ypperstepræst. Et sådant særligt ”kristent” præsteembede dukker dog først op efter 200 e.Kr., og det sker under indflydelse fra Det Gamle Testamente. At der i kirken skal være en præstestand, der adskiller sig fra lægfolket, hvad angår stillingen over for Gud, er en forestilling, der blev cementeret i den katolske kirke, men som Luther faktisk gjorde kontant op med. Det kunne dog åbenbart ikke hindre et tilbagefald.

Som vores Bibel ser ud, er det rigtigt, at der i Første Korintherbrev kap. 14 vers 34 står, at kvinderne skal tie i menighederne. Nu stemmer dette påbud dårligt overens med, at Paulus i samme brev kap. 11 forudsætter, at kvinder både kan profetere og tale i tunger ved menighedens sammenkomster. Desuden er der i håndskriftoverleveringen ting, der tyder på, at Første Korintherbrev kap. 14 vers 33b-35 ikke stammer fra Paulus’ pen eller diktat. Snarere synes det indføjet af en senere afskriver, der har hentet påbuddet fra Første Timotheusbrev kap. 2 vers 11,-12 som han har troet stammede fra Paulus, og som han derfor har ment at kunne indføje i Korintherbrevsteksten.

Så et eventuelt forbud mod kvindelige præster udspringer ikke af Det Nye Testamente, men kommer fra den omkringliggende kultur, derunder selvfølgelig også Det Gamle Testamente, hvor sådan noget ville være utænkeligt. Dette har man så villet afstive med steder i Det Nye Testamente, hvor man så har taget med i købet, at de faktisk ikke handler om præster. At så nogle modstandere yderligere har argumenteret med, at kvinden kan være kultisk uren på grund af sine blødninger og derfor i givet fald ved at optræde som præst ved kirkens alter ville forurene det, er blot en yderligere absurditet. I øvrigt stammer også tanken om et særligt helligt sted med et helligt alter fra Det Gamle Testamente og dukker ligesom forestillinger om særlige præster først op i kristne menigheder et godt stykke henne i kirkens historie.

Med venlig hilsen
Mogens Müller

Læs mere om Paulus og taleforbuddet i Bibliana – digitalt magasin om Bibelen

Mogens Müller er tidligere professor i Det Nye Testamente ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet. Se hans brevkassesvar her

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Kvinders adgang til præstestillinger

Den 4. marts 1921 vedtog Rigsdagen loven om lige adgang for kvinder og mænd til ”Tjenestestillinger og Hverv.” Undtaget var dog adgangen til militære tjenestestillinger og til embeder, hvortil der kræves præstevielse.

Den 4. juni 1947 blev denne lov ændret, idet ordene: ”og til Embeder, hvortil der kræves Præstevielse” udgik. Folkekirkens menigheder fik nu større frihed til at vælge og kalde den præst, som de ønskede.

I ligestillingsloven fra 1978 er der en bestemmelse, som undtager folkekirken fra ligestillingsloven, idet spørgsmålet om forholdet mellem mænd og kvinder anses for et indre kirkeligt anliggende.

Bibelleksikon

Et flot og gennemrevideret opslagsværk til alle, der ønsker viden om Bibelen
Bibelleksikon
100,00

Forfatter: Mogens Müller og Lisbet Kjær Müller
Sidetal: 480 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-751-7
Mål: 20 x 27,5 cm