Her finder du svarene på Bibelselskabets store julequiz. Fik du 24 rigtige?
- Det kommer fra det latinske ord adventus, som betyder “komme”. Den fulde latinske betegnelse er egentlig Adventus Domini, som henviser til, at vi venter på Herrens komme.
- Lilla. Lilla er en af de 4 såkaldte liturgiske farver (de andre er hvid/gylden, rød, og grøn), som bruges på fx de messehagler, som præsten har på under gudstjenesten. Farverne repræsenterer de forskellige tider og fester i kirkeåret. Farven lilla symboliserer bod, anger og forberedelse og anvendes i tiden op til jul og påske.
- 4
- At Jesus blev født.
- Maria, jf. fx Markusevangeliet kapitel 6, vers 3
- Dejlig er den himmel blå
- Gabriel, jf. Lukasevangeliet kapitel 1, vers 26
- Ordet kommer fra græsk, ángelos, og betyder “budbringer”.
- Nazaret, jf. Lukasevangeliet kapitel 1, vers 26
- Betlehem, jf. fx Lukasevangeliet kapitel 2, vers 4-7
- Hyrderne på marken, jf. Lukasevangeliet kapitel 2, vers 8-9
- Fordi kejseren havde besluttet, at der skulle være folketælling, jf. Lukasevangeliet kapitel 2, vers 1.
- Trug til foder til fx heste
- Nej, det gør der ikke. Nissen stammer fra folketroen, men er et eksempel på, hvordan folketroen blander sig med kristendommen. Der er gode nisser, men der er også onde nisser; nissen er et lunefuldt væsen, og derfor er der også folk, som mener, at den ikke hører hjemme på juletræerne i kirkerne op mod jul.
- Han var tømrer, jf. Matthæusevangeliet kapitel 13, vers 55.
- Nej, men de var forlovet, jf. Matthæusevangeliet kapitel 1, vers 18-21
- De følger den største stjerne på himlen (ledestjernen), jf. Matthæusevangeliet kapitel 2, vers 9
- Guld, røgelse og myrra, jf. Matthæusevangeliet kapitel 2, vers 11
- Myrra er en harpiks, som dufter godt og bl.a. blev brugt til at blande i cremer og parfumer.
- Østerland, jf. Matthæusevangeliet kapitel 2, vers 1
- Caspar, Melchior og Balthasar. Navnene står ikke nogen steder i Bibelen, men er kommet til med tiden efter en legende fra 11. årh.
- En okse og et æsel. Forklaringen på, at det netop er disse to dyr, findes ikke i Det Nye Testamente, men i et senere skrift, som kaldes Det Uægte Matthæusevangelium fra 9. årh. e.Kr. Her fortælles det, hvordan Maria, efter at hun har født Jesus, går ind i en stald og lægger ham i en krybbe, og at en okse og et æsel derefter begynder at tilbede barnet. Fortælleren forklarer det som en opfyldelse af profeten Esajas’ ord (Esajas’ Bog, Det Gamle Testamente): “Oksen kender sin ejer, og æslet sin herres krybbe.”
- Kejser Augustus, jf. Lukasevangeliet kapitel 2, vers 1
- De flygtede til Egypten, væk fra Herodes, som var statholder, dvs. guvernør, jf. Matthæusevangeliet kapitel 2, vers 13-15.
