Salmesang - en grundbog i hymnologi.
Hans Raun Iversen, lektor i Praktisk Teologi ved Københavns Universitet, har sammen med Peter Balslev-Clausen redigeret bogen Salmesang - en grundbog i hymnologi, og han lægger vægt på salmernes betydning i den danske gudstjeneste. "Undersøgelser viser, at det deltagerne er gladest for ved gudstjenesterne er salmerne, der jo også er det led i gudstjenesten, der fylder mest." Foto:Bibelselskabet.

15.11.2014 Heiner Lützen Ank

"En fagligt funderet, jordnær bog, som mange kan få glæde af"

Salmesang - en grundbog i hymnologi hedder et nyt stort værk, der skal give interesserede en introduktion til, hvad salmer er, og hvad de kan bruges til i en nutidig sammenhæng. Lektor Hans Raun Iversen har været med til at redigere bogen, og han håber, den kan hjælpe mange et skridt videre i salmernes land.

"Det grundlæggende ved en salme beror på, at vi som mennesker er kroppe, der tænker. Vi forsøger at orientere os i verden, og her møder vi Gud. Det er det møde, salmerne forholder sig til. Hertil kommer så, at salmerne skriver sig ind i en kulturel og kirkelig tradition."

Hans Raun Iversen er lektor i Praktisk Teologi ved Københavns Universitet og har sammen med Peter Balslev-Clausen redigeret bogen Salmesang. En grundbog i hymnologi. Heri har de bedt forskellige eksperter og praktikere beskrive, hvad en salme er, hvilken tradition salmerne er en del af og bedt bidragsyderne komme med eksempler på, hvordan salmerne bliver brugt i en nutidig sammenhæng. Et projekt, der har været nogle år undervejs, men som er landet et godt sted ifølge Hans Raun Iversen:

"Der er mange forskellige bidragsydere, og der har også været mange holdninger til, hvad en salme er. Men vi har været meget fokuseret på at have en positiv tilgang til det, og den bog, der nu er udkommet, er en bog, som alle bidragsyderne kan være stolte af. Selv er jeg også glad for den, og nu håber jeg den vil blive brugt derude. Vores mål har været at lave en fagligt funderet, jordnær bog, som mange kunne få glæde af."

Salmerne er det vigtigste

I forordet til bogen skriver de to redaktører, at salmesangen er det vigtigste i gudstjenesten. Det, mener Hans Raun Iversen, er en vigtig pointe at holde sig for øje.

"Som mennesker lærer og husker vi bedst det, vi selv er en del af: vi lærer bedst ved at tage kroppen i brug. Hertil kommer, at undersøgelser viser, at det, deltagerne er gladest for ved gudstjenesterne, er salmerne, der jo også er det led i gudstjenesten, der fylder mest. Derfor er salmerne det vigtigste."

Ifølge Hans Raun Iversen er det slet ikke muligt at forestille sig en gudstjeneste i folkekirken uden salmerne.

"Man kan godt opleve en gudstjeneste uden de talte ord, men salmerne må med. Anders Laugesen interviewede i foråret Brita Haugen, der havde været udsat for et forfærdeligt trafikuheld, og som hun lå der i ambulancen og var ved at blive kørt bort, så begyndte hun at recitere ordene 'dit legemes blomsterblad vil Gud bevare' fra Kingos Nu rinder solen op. Det er nok de færreste, der i sådan en situation vil begynde at sige ord fra en prædiken, de har hørt."

Skolen og salmerne

Et af de emner, der bliver behandlet grundigt i den nye bog, er forholdet mellem undervisning og salmesang. Et vigtigt forhold ifølge Hans Raun Iversen.

"I en dansk sammenhæng så har salmesangen levet af undervisningen i skolen. De to ting har simpelthen hørt sammen. Tidligere var det et krav, at en lærer kunne synge et stort antal salmer, ellers kunne han simpelthen ikke blive lærer. Sådan er det selvfølgelig ikke længere, men på den anden side er salmesang for eksempel igennem morgensang på vej ind i skolen igen mange steder, og så er der jo også mange former for undervisning uden om skolen, blandt andet igennem kirkernes forskellige tilbud til børn og deres forældre."

Tilbage til traditionen

Den danske salmetradition er rig på små og store salmedigtere, og selvom der ikke findes et samlet gudsbillede i salmerne, mener Hans Raun Iversen, at moderne salmedigtning byder på en interessant tilbagevenden til et klassisk gudsbillede:

"Hvis man ser på salmerne, der er bare 10-15 år gamle, så kan man groft sagt sige, at Gud var den store skaber og Jesus var den ideelle person. Men der er sket en ændring. Inden for det seneste år har nogle af de betydeligste nulevende salmedigtere, som Lisbeth Smedegaard Andersen, Hans Anker Jørgensen og Holger Lissner, udgivet nye salmer, og de arbejder alle med et  fuldtonende gudsbillede, hvor der også bliver talt om blandt andet synd og nåde."

En tendens, der også viser sig, hvis man kigger på andre, mere uautoriserede salmedigtere som fangerne og sangerne i Fangekoret fra Vridsløselille, der turnerer rundt i landet med salmesang.

"Fangerne fra Vridsløselille arbejder også med et klassisk gudsbillede, hvor vi også møder sider af Gud, der ikke er så behagelige. Det er meget interessant. Der er nogle, der mener, at det kan være farligt for kristendommen og dermed salmerne, hvis man overlader det til folket, men det virker som om, folket har brug for det klassiske gudsbillede."

Salmesang - En Grundbog i Hymnologi

Salmesang er udkommet på Det Kgl. Vajsenshus Forlag i 2014.

Hans Raun Iversen og Peter Balslev-Clausen er redaktører på bogen, og forlagsredaktionen var under ledelse af Lisbeth Elkjær Øland fra Bibelselskabet.

Bidragsyderne tæller bl.a. Erik Skyum-Nielsen, Ole Brinth og Simon Kangas Larsen.

Find mere information om bogen her.