Hvordan forholder Bibelen og kristendommen sig til krig?

Kære brevkasse.

Jeg er som mange andre stærkt berørt af situationen i Ukraine i disse dage. I den forbindelse vil jeg spørge om, hvordan Bibelen og kristendommen forholder sig til krig, og at man under krig slår andre mennesker ihjel? 

Tak for dit spørgsmål, som er både aktuelt og vigtigt. Det er forfærdelige og meningsløse begivenheder, som vi er vidne til i disse dage og uger.

Synet på krigen i lyset af de bibelske tekster har forandret sig over de mange år og forskellige situationer, som de disse tekster er blevet til i.

Det Gamle Testamente

I Det Gamle Testamente møder vi for eksempel flere situationer, hvor krigen er opfattet som en trussel mod Israels folk, hvorfor de derfor beder Gud om hjælp til at klare sig i krigen. På baggrund af denne bøn og råb om hjælp stiller Gud sig så at sige på israelitternes side i krigen og giver dem styrke til at vinde. Et af de bemærkelsesværdige eksempler herpå, er israelitternes kamp mod amalekitterne, hvor slaget bølger frem og tilbage afhængigt af, om Moses holder hånden med Guds stav højt. Det er faktisk så konkret, at de bliver nødt til at sætte støtter under hans arme, så han kan holde armene oppe (Anden Mosebog kapitel 17 vers 8-16). Beretningen slutter med, at Moses opretter et alter og kalder det ”Herren er mit banner!” Beretningen illustrerer synet på, hvordan Gud står bag Israel, og at sejren i krigen hænger sammen med, at Gud har ladet israelitterne sejre. Der er adskillige beretninger i Det Gamle Testamente, hvor vi kan møde denne opfattelse.

Det Nye Testamente

Med Det Nye Testamente sker der et skifte, hvor Jesus formulerer et pacifistisk grundsyn.

Det er mest tydeligt formuleret i Bjergprædikenen, hvor Jesus taler om, at disciplene er kaldet til at elske deres fjender: ”I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.” (Matthæusevangeliet kapitel 5 vers 43-45)

Det er tæt forbundet med Jesus’ selvforståelse, hvor han ikke ser sig selv som en politisk lederfigur, men som frelser for verden og det enkelte menneske.

Overordnet er Det Nye Testamente derfor også præget af en orientering omkring menighederne og det kristne fællesskab og mindre om det politiske og samfundsmæssige.

Den tidlige kristne kirke

Det Nye Testamentes grundorientering præger også den tidlige kristne kirke, selv om spørgsmålet om krig ikke er entydigt. På den ene side deltager kristne i krig med baggrund i for eksempel Paulus’ tale om, at øvrigheden er indsat af Gud, og at de kristne derfor skal adlyde øvrigheden (Romerbrevet kapitel 13 vers 1-7). På den anden side indebærer Jesus’ tale om fjendekærlighed, at vi hos oldkirkelige teologer som blandt andet Tertullian (155-220) og Origenes (ca. 185 - ca. 255) kan møde et forsvar for pacifismen. Det begynder dog gradvist at ændre sig fra og med den periode, hvor kristendommen bliver anerkendt som statsreligion i det romerske rige. Med den såkaldte konstantinske vending fra år 313 går kristendommen fra at have været en religiøs livsanskuelse uden synderlig betydning for samfundslivet til at være en del af grundlaget for det romerske rige. Det indebærer, at de kristne ikke længere bliver forfulgt i romerriget og samtidigt medfører det, at kristendommen får et medansvar for samfundsmæssige spørgsmål. Det bringer en lang historie med sig med diskussioner om forholdet mellem den politiske og åndelige magt. Disse diskussioner har vi faktisk stadig.

Gives der en retfærdig krig?

Det rejser dog også et spørgsmål om forholdet til krigen. For teologerne melder spørgsmålet sig nemlig, om der er situationer, hvor der kan være en retfærdig krig? Det giver anledning til en lang tradition, hvor dette spørgsmål bliver gennemtænkt af en række forskellige teologer. Der bliver her som regel skelnet mellem retfærdige årsager til krig (ius ad bellum) og retfærdige kriterier for selve krigens udførelse (ius in bello).

Under de første kriterier for hvornår, det overhovedet er retfærdigt at gå i krig anføres blandt andet:

1. Retfærdig årsag. Krigen skal være en respons på forårsagelse af reel skade.
2. Legitim autoritet. Krigen skal være erklæret af en legitim politisk autoritet.
3. Rette intentioner. Den legitime politiske autoritet skal have retfærdige hensigter med krigen.
4. Formålet er fred. Målet for krigen skal være at genoprette en tilstand af fred.
5. Sidste udvej. Krigen skal være sidste udvej efter alle andre muligheder er udtømt.
6. Proportionaliteten af målet. Krigens skader må ikke overgå den oprindelige skade, der udløste krigen.
7. Sandsynlighed for at lykkes. Krigen skal have et rimeligt håb om, at formålet med krigen forventes at kunne blive indfriet.
8. Offentlig erklæring. Der skal være en offentlig erklæring med grundene til at drage i krig.

Derudover er der to kriterier, der særligt handler om selve krigsførelsen:

9. Bedømmelsen af nonkombattanter. Krigen må alene ramme kombattanter.
10. Proportionaliteten af midlerne. Under krigen må der alene bruges midler, der er proportionale i forhold til krigens mål.

Disse kriterier har været en del af den lange, klassiske tradition om retfærdig krig, som også i dag ligger til grund for store dele af den kristne kirkes forståelse af, hvornår en krig kan retfærdiggøres.

Pacifistisk tradition

Den pacifistiske tradition er samtidig også en del af kristendommen i dag med sine tråde tilbage til en nytestamentlig kristendom.

Konklusion

Så svaret på dit spørgsmål er altså ikke helt entydigt, ligesom det heller ikke er det i de bibelske tekster og i løbet af den kristne tradition. Men uanset om man lægger vægten på pacifismen eller tænkningen om den retfærdige krig gælder det, at begge er udtryk for et omhyggeligt forsøg på at gennemtænke om og i bekræftende fald under hvilke betingelser krigen kan begrundes etisk.

Venlig hilsen

Ulrik Nissen  

Ulrik Nissen er lektor i etik og religionsfilosofi ved Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet. Desuden professor II i teologisk etik ved MF vitenskapelig høyskole i Oslo. Se hans brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål om Bibelen? Send dit spørgsmål til spoerg@bibelselskabet.dk