Sdr. Bjert Kirke
Ind i Bibelens bøger: Gud og alle hendes kvinder
Mors dag: Aftengudstjeneste, hvor vi hører om kendte, mindre kendte og nærmest ukendte kvinder fra Bibelen, og hvor vi tænker over, hvad de meget forskelligartede fortællinger giver os.

Vi vil gå ind i de gudsbilleder, hvor Gud f.eks. sammenlignes med en kvinde, der dækker bord – eller hvor Jesus taler om sig selv som en høne, altså hvor vi får udvidet vores billede af, hvem Gud er.

*

I anledningen af Bibelselskabets nyoversættelse, Bibelen 2020, afholdes mange forskellige små og store arrangementer i Sdr. Bjert Kirke. Arrangementerne er meget forskellige og ikke afhængige af, at man kommer til alle. Så kom til én aften eller én gudstjeneste. Eller kom til hele molevitten.

Kom med din nysgerrighed og dine fordomme. Kom som du er. Kom med din viden og din uvidenhed. Kom med din fantasi og dine minder. Kom unge og gamle og små og store. Kom med hjerne og hjerte, med tro og tvivl. Kom med det du ved og det, du ikke ved. Kom med lyttende ører og talegaver. Kom med dine spørgsmål og kom med din nabo ... Bare kom!

Hvis du vil vide mere, så kontakt Tine Illum – Mail: ti@km.dk –  Tlf.: 30682093

Bibelen 2020, 3 vinkler
Sdr. Bjert Kirke

Start: 10-05-2020 19:00

Slut: 10-05-2020 20:00