Hou Gangyo + familie. Foto: De Forenede Bibelselskaber
Hou Fangyo lever af at dyrke grøntsager og er desuden uddannet lægmandsprædikant. Her sidder han sammen med sin hustru og søn. Foto: De Forenede Bibelselskaber

15.10.2019 Synne Garff, international chef

Kina: Livet tog en drejning for Hou Fangyo

Da Hou Fangyo mistede sin bror, blev hans tro forløst. I dag er han lægsmandsprædikant og uddanner prædikanter

Hou Fangyo fra Shandong var bare ni år gammel, da han mistede sin far. Samtidig blev familien udstødt af familie og venner. 

Livet blev svært for den lille dreng, og han tyede til alkohol. Men en søster blev kristen, og hver dag læste hun højt fra Bibelen. Da en ældre bror forsvandt på havet, forløstes Hous tro. Søsterens ord havde slået rod, og da moderen så sin søns forandring, blev hun også kristen.

”Jeg ville aldrig have haft råd til at købe det her bibelmateriale selv. Og jeg ville heller ikke have vidst, hvordan jeg skulle få fat i det.”

Liu Fenqin, Kina. Foto: De Forenede Bibelselskaber
Bondekonen Liu Fenqin har købt 15 bibler og givet til katolske venner. "Hvorfor? De ville aldrig selv have råd."

Nu lever Hou med sin egen lille familie og ernærer sig ved at dyrke grøntsager. Han har desuden uddannet sig til lægmandsprædikant og tager hver uge 35 kilometer afsted på sin motorcykel for at prædike. 

Der er akut mangel på præster i Kina, men Hou har taget ansvar for at uddanne flere prædikanter. Han har netop modtaget en studiebibel af vores bibelkolleger og udtrykker sin taknemmelighed: ”Jeg ville aldrig have haft råd til at købe det her bibelmateriale selv. Og jeg ville heller ikke have vidst, hvordan jeg skulle få fat i det.”