Arrangement om bogen "Trøst" på Bogforum 2025.
På årets store bogmesse, Bogforum, var der stor interesse for at høre Esben Kjær og Lotte Mørk fortælle om deres nye bog. Her i interview med skuespiller Esben Dalgaard Andersen.

20.11.2025 Bibelselskabet

"Trøst" rammer plet: Læserne omfavner ny bog om sorg

På kun en uge blev Trøst udsolgt. Den lille bog om sorg har ramt et hul i markedet, og har med det samme fået et stærkt tag i læserne. Nu kan den igen købes over hele landet

Trøst – en lille bog om at miste udkom den 6. november, og allerede en uge senere var hele første oplag udsolgt. Et lynhurtigt genoptryk blev straks sat i gang, og nu er den heldigvis tilbage på lager, så alle ivrige læsere ikke længere behøver at gå forgæves.

Trøst er en lille håndbog om sorg, og den har tilsyneladende ramt helt rent, for bogen er blevet usædvanlig populær og efterspurgt.

Kort efter udgivelsen optrådte forfatterne Esben Kjær og Lotte Mørk på Bogforum for fulde huse, og samtidig blev bogen anmeldt i Kristeligt Dagblad, hvor den blev tildelt fem fornemme stjerner. Der er ikke noget at sige til, at bogen er blevet en succes, men det er alligevel kommet bag på forlaget, hvor enorm interessen er for netop denne bog:

”Vi vidste jo godt, at det var en stærk bog med et usædvanligt stærkt forfatterteam bag, og vi havde bestemt også satset på stor interesse,” fortæller forlagsredaktør Louise Langhoff Koch fra Bibelselskabet. ”Men vi var alligevel ikke forberedt på, HVOR stort et publikum, den ville få. Det viser sig, at bogen udfylder et hul i markedet, hvor der netop mangler en enkel håndbog, der taler direkte til mennesker, der har sorgen tæt på, og som føler, at de er gået i stykker. Mennesker, der ikke har brug for en masse teori, men for at blive mødt lige der, hvor de er. Det er det savn, som Trøst udfylder så smukt og overbevisende.”

Bogen kan nu igen købes hos alle boghandlere i landet samt bestilles på nettet – men skynd dig, for der er fart på.

Om forfatterne: Lotte Mørk er hospitalspræst på Rigshospitalet og Esben Kjær er journalist og foredragsholder med en tragisk familiehistorie bag sig. Begge har de sort bælte i sorg og begge ved, præcis hvad det kræver at nå ind til et menneske i sorg og give det – trøst.

Trøst

- en lille bog om at miste
Trøst
199,95

Forfatter: Esben Kjær og Lotte Mørk
Sidetal: 156 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-380-0
Mål: 12 x 18,5 cm.