Brevkassen: Hvad med dem, der ikke har hørt Guds ord?

Hej

Står der i Bibelen noget om "de unåede" folkeslag, altså dem der ikke har hørt Guds Ord, i forbindelse med frelse/fortabelse? Har man ikke fået forkyndt ordet, er det jo ikke let at ha' opnået tro.

mvh

Leif

*********************************

Kære Leif,

Tak for dit spørgsmål om de ’unåede’ folkeslag. Jeg bliver nødt til at svare lidt udførligt, for der er flere problemområder i det spørgsmål, du stiller. Der er både i Det Gamle og Det Nye Testamente forskellige tanker om forholdet mellem det udvalgte folk – pagtsfolket eller Gudsfolket – og andre folk, som ikke direkte er genstand for Guds åbenbaring.

Den første tankerække tilsiger de kristne at forkynde og missionere, den anden at Kristus selv forkynder universelt på en måde, som ligger hinsides vores forkyndelse og mission.

I Det Gamle Testamente er tanken om udvælgelse meget vigtig: Adam udvælges i kraft af sin skabelse til at afbilde Gud (Første Mosebog 1,26), Noa udvælges (Første Mosebog 7), siden Abraham (Første Mosebog 12) og så Israel (Femte Mosebog 6). Udvælgelse til en opgave som et folk for Gud er med andre ord et vigtigt tema. Hvad betyder det i forhold til de folk der så ikke er udvalgte? Disse ikke udvalgte folk er ifølge Det Gamle Testamente ikke udenfor Guds plan. Udvælgelsen af Abraham og senere af Israel har et perspektiv, som også involverer dem, der ikke direkte er genstand for åbenbaringen: Jeg tænker her på udsagnet om, at alle jordens slægter skal velsignes gennem Abraham (Første Mosebog 12). Udvælgelsen af Abraham har med andre ord et universelt perspektiv. Hvordan denne velsignelse skal blive andre folkeslag til del, forbliver uklart i Det Gamle Testamente.

I forlængelse af disse tanker om udvælgelse ser Det Nye Testamente Jesus som den endegyldigt udvalgte: Dette menneske, Jesus af Nazaret, er i kraft af Ånden Guds udvalgte Messias (Matthæusevangeliet 3,13-17). Jesus kvitterer for udvælgelsen ved sin lydighed overfor Gud, som gør ham retfærdig i forhold til Gud (Filipperbrevet 2).

Tanken om udvælgelse og synet på Jesus som lydig og retfærdig hænger på denne måde tæt sammen i Det Nye Testamente. Budskabet om Jesus’ lydighed og retfærdighed, som den kristne har del i gennem troen, bliver derfor de nytestamentlige forfatteres bud på, hvordan den velsignelse, som Abraham var udvalgt til at være, kan blive alle folk til del (1. Petersbrev 2,9-10). Denne tanke kommer også til udtryk, når Matthæus- og Lukasevangeliet fortæller om, hvordan Jesus udsender mennesker for at forkynde og helbrede, sidst ved sin himmelfart.

Nu er jeg så tilbage ved det, som du egentlig spurgte om: Hvad med dem, som ikke har del i eller kendskab til den åbenbaring, som Jesus Kristus er?

Der er i de bibelske tekster flere linjer i svaret: For det første understreges hedningemissionen i Apostlenes Gerninger, dvs. den på apostlenes tid revolutionerende ide, at Jesus var den udvalgte Messias; ikke kun for jøderne, men for alle, og at evangeliet derfor skulle forkyndes og både jøder og hedninger kaldes til tro.

For det andet fremfører Peter nogle tanker om, at Jesus efter sin død på korset og før sin opstandelse påskemorgen ’gik til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem’ (1. Petersbrev 3,20). Dette er i den vestlige kristne tradition blevet fortolket som et udtryk for, at Jesus efter sin korsdød befandt sig i dødsriget, hvor han prædikede for afdøde. I middelalderen var denne tanke meget populær, og fik stor udbredelse i mere populær form. Dette tog Grundtvig op i sin gendigtning af påsken i salmen ”I kvæld blev der banket på Helvedes port”, hvor Kristus forkynder for de afdøde og sprænger dødsrigets port indefra i opstandelsen.

På hver sin – ganske forskellige – måde behandler disse to tankerækker spørgsmålet, som du stiller: Hvad med de unåede folkeslag? Den første tankerække tilsiger de kristne at forkynde og missionere, den anden at Kristus selv forkynder universelt på en måde, som ligger hinsides vores forkyndelse og mission. Disse tanker udgør ikke noget helstøbt svar eller nogen teori om, hvordan det kan ske, men udtrykker først og fremmest en forpligtelse såvel som et håb.

En afsluttende bemærkning: Et større problem end de ’unåede’ er i vores danske virkelighed nok de ’uengagerede’. Med andre ord er forkyndelse og mission ikke afsluttet, heller ikke i Danmark.

Med venlig hilsen

Jonas Adelin Jørgensen

Jonas Adelin Jørgensen er ph.d. og generalsekretær for Dansk Missionsråd. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.