"Our day in the light of prophecy and providence" fra 1921 af William Ambrose.
Nogle skrifter i Det Gamle Testamente giver indirekte et fingerpeg om, hvornår de er skrevet, f.eks. Salme 137, der fortæller om de sørgende jøder i eksil i Babylon. For de fleste skrifters vedkommende er det dog ikke til at afgøre, hvornår de er skrevet, fortæller adjunkt og ph.d. Anne Katrine de Hemmer Gudme. Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Kan man læse Det Gamle Testamente i kronologisk rækkefølge?

Hvordan læser man Det Gamle Testamente kronologisk? Sådan spørger Lone, og Anne Katrine Gudme kommer med et svar.

Hej spørgepanel.

Jeg vil så gerne læse Det Gamle Testamente i kronologisk rækkefølge – begynde med det ældste skrift og slutte med det yngste, men det er simpelthen ikke muligt for mig at finde en sådan optegnelse. Findes det, eller er der for stor usikkerhed om, hvornår de enkelte skrifter er blevet nedskrevet ?

Mange hilsener

Lone

******************************

Kære Lone,

Mange tak for dit spørgsmål! 

Du har næsten selv givet svaret, for vi ved desværre meget lidt om, hvornår de enkelte tekster i Det Gamle Testamente er skrevet, og derfor kan en egentlig kronologisk rekonstruktion af Det Gamle Testamentes teksthistorie ikke lade sig gøre.

Flertallet af bibelforskere er enige om, at de gammeltestamentlige tekster har eksisteret hver for sig i en periode, inden de er blevet samlet og redigeret til det, vi i dag kender som Det Gamle Testamente. Det vil sige, at man skal skelne mellem affattelsestidspunktet, hvor teksten bliver til, muligvis først som en mundtlig overlevering, der senere nedskrives, og tidspunktet for sammenredigeringen af teksterne. Det første ved vi stort set ingenting om, men der er meget, der tyder på, at de gammeltestamentlige tekster er blevet til væsentligt senere end de begivenheder, de beskriver.

Dommerbogen fortæller eksempelvis om den periode, der ligger mellem ørkenvandringen og indvandringen i Kanaan og indførelsen af monarkiet (Første Samuels Bog 8-12), men Dommerbogen er formodentlig først nedskrevet på et langt senere tidspunkt, og derfor stammer teksten selv ikke fra ’dommertiden’, som i grove træk ville svare til perioden mellem 1200 og 1000 f.Kr. Det betyder, at Dommerbogen ikke er en pålidelig kilde til begivenhederne i Palæstina i perioden mellem 1200 og 1000 f.Kr., men snarere er udtryk for en senere tids opfattelse af denne periode. Størstedelen af Det Gamle Testamente er formodentlig blevet skrevet ned og redigeret sammen i den såkaldt efter-eksilske periode, dvs. i tiden efter hjemkomsten fra eksilet i Babylon i 539 f.Kr. Denne periode kaldes også persisk tid (539-331 f. Kr.). Nogle forskere vil endda datere flertallet af de gammeltestamentlige tekster til et endnu senere tidspunkt, nemlig den hellenistiske periode (331-63 f.Kr.)

Det yngste skrift i Det Gamle Testamente er Daniels Bog. Daniels Bog afspejler meget tydeligt den politiske situation i Palæstina i midten af det 2. århundrede f.Kr. og kan derfor med ganske stor sikkerhed dateret til 160’erne f.Kr. Der er andre skrifter i Det Gamle Testamente, der giver os en indikation af, hvornår de er skrevet: i Salme 137 græder de eksilerede judæere ved Babylons floder, og i Klagesangene sørger det faldne Jerusalem over sin skæbne. Disse tekster må nødvendigvis være blevet til efter Jerusalems fald til babylonierne i 587 f.Kr., men hvor lang tid efter ved vi desværre ikke.

Men hvilke tekster er så de ældste? Egentlig datering kan ikke hjælpe os her, men man kan spekulere lidt i teksternes genrer. Traditionelt er der enighed om, at hymnen er en meget gammel poetisk form, og at de hymniske elementer i Det Gamle Testamente meget vel kan høre til de ældste tekststykker i samlingen. En hymne er en tekst, der lovpriser Gud (Jahve i Det Gamle Testamente) i poetisk form. Der findes eksempler på hymner i 2 Mosebog 15, hvor Moses og Israelitterne bryder ud i sang, efter de har krydset Det Røde Hav, og i 5 Mosebog 32, hvor Moses synger en afskedssang umiddelbart før sin død. Dommerbogen 5 er også et eksempel på en hymne, hvor Debora og Barak jubler over israelitternes sejr over kanaanæerne. Så selvom det ikke er noget, vi ved med sikkerhed, så er det ikke helt tosset at starte med eksempelvis Anden Mosebog 15, Femte Mosebog 32 og Dommerbogen 5. De er i øvrigt også nogle meget smukke tekster.

Venlig hilsen

Anne Katrine de Hemmer Gudme

Anne Katrine de Hemmer Gudme er ph.d. og adjunkt ved Københavns Universitet. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Ordforklaring: Hvad er en judæer?

En judæer er en indbygger i kongeriget Juda. Judas hovedstad var Jerusalem. Efter eksilet blev Juda til den persiske, provins Yehud. Det danske ord ’jødisk’ kommer af den græske betegnelse for en person fra juda, nemlig judaios.