
15.05.2025 Pressemeddelelse
Nu udkommer Bibelen 2020 i en udgave målrettet konfirmander
En længe ventet bibeludgave: Med sit enkle og ligefremme sprog er Bibelen 2020 oplagt for unge læsere. Nu udkommer den i en særlig udgave, som er målrettet konfirmander
Bibelen 2020 er Bibelen i nudansk oversættelse. Den er oversat fra grundsprogene med fokus på flow og forståelighed og med et ønske om at gengive grundtekstens mening i et enkelt og ligefremt sprog. Den er oplagt for unge læsere – og nu udkommer den i en særlig udgave målrettet konfirmander. Ud over den komplette bibeltekst rummer Bibelen 2020 til konfirmander:
- Grafisk overblik over Bibelens opbygning
- Forslag til forskellige læseruter
- Inspiration til konfirmationsord
- Fremhævede vers til de enkelte skrifter
- God plads til at skrive hilsner
Det hele er sat op i et lækkert design, der inviterer til at læse både i uddrag og i sin helhed til fordybelse. Bibelen 2020 til konfirmander er oplagt både som gavebog eller som værktøj til selve konfirmationsforberedelsen.
Bibelen 2020 til konfirmander

Sidetal: | 1680 |
---|---|
Indbinding: | Softcover med flapper |
Forlag: | Bibelselskabet |
Varenummer: | 978-87-7232-346-6 |
---|---|
Mål: | 14,3 x 20,9 cm. |