Læs prædikenteksten til bededag

Ørkenen har en særlig plads i det bibelske univers. Det er i ørkenen, at Gud åbenbarer sig for Moses i den brændende tornebusk og sender ham til Israels folk. Det er i ørkenen, at Gud åbenbarer sig for Israels folk og giver dem de ti bud. Og det er i ørkenen, at Johannes Døberen træder frem med et omvendelsesord og en proklamation: ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!”. 

I de absolut første vers af Bibelen læser vi: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.” (Første Mosebog 1,1-2). Jorden var ”tomhed og øde”, tohu we bohu, som det hedder på hebraisk, jorden var kaotisk, formløs og gold. Ud af dette golde og livløse kommer der skønhed, orden, sammenhæng og liv, fordi Gud er der, fordi Guds Ånd svæver over vandene.

Ørkenen er goldhedens og livløshedens sted, men også her kan Guds Ånd ”svæve over vandene”, også her kan Gud være nær, også fra ørkenen kan der udspringe liv. Gud er nær i den brændende tornebusk; Gud er nær ved åbenbaringen på Sinaj bjerg og når Johannes Døberen træder frem i ørkenen, er det forberedelsen på, at Gud vil komme nær på en fuldstændig ny, overraskende og mirakuløs måde. Det skete, da Gud blev menneske, da Jesus blev født, og indledningen til Jesus' offentlige tjeneste er, at Han bliver døbt af Johannes. I umiddelbar forlængelse af det læser vi, at Jesus af Ånden bliver ført ud i ørkenen, hvor han fristes af djævelen (Matthæusevangeliet 4,1); efterfølgende træder Han offentligt frem som den endelige åbenbaring af Gud, som sand Gud og sandt menneske.

Johannes Døberen har en helt særlig plads i den bibelske historie. Han er overgangsfiguren mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, der på en særlig måde baner vejen for Jesus. I tekstafsnittet fra Matthæusevangeliet kapitel 3 fremstår Johannes Døberen som en gammeltestamentlig profet med sit budskab om dom og omvendelse, der retter sig mod hele folket og har en kraftig virkning. Denne virkning markeres, når vi læser, at ”da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder”. Denne markante forkyndelse er dog kun en biomstændighed ved det, som er Johannes Døberens væsentligste virke: At bane vej for Jesus Kristus, Guds søn og verdens frelser. Beretningerne om Johannes Døberen demonstrerer, at den gammeltestamentlige profetiske historie når sin kulmination og opfyldelse i denne ene: Jesus Kristus.

Begrundelsen for Johannes Døberens særlige virke er, at Himmeriget er kommet nær. Himmeriget (eller Guds rige som det hedder i de andre evangelier) er ganske enkelt dér, hvor Gud regerer. Det tydeligste udtryk for Himmeriget på denne jord er naturligvis Jesus Kristus selv, hans person, hans tale og hans gerninger. Himmeriget kom nær, da Jesus kom.

Det er det væsentligste budskab, vi tager med fra denne tekst.

Bent Bjerring-Nielsen er præst i Amagerbro Frikirke (Apostolsk Kirke) og også ansat i SCMT (StudieCenter for Menighedsbaseret Teologi). Han er medlem af Bibelselskabets repræsentantskab.