Når det er Halloween skærer man græskar ud med uhyggelige ansigter.
Det er en tradition til Halloween, at man skærer græskar ud med uhyggelige ansigter. Foto: Colourbox.

29.10.2015 Mia Geisler

Præster: Halloween har også plads i folkekirken

Med halloween har kirkerne fået en ny mulighed for at forkynde evangeliet for børn og unge, men også for kirkens faste menighed. To sognepræster fortæller her om det kristne fokus, de sætter på halloween-gudstjenesten

En halloween-gudstjeneste i kirken kan være en oplagt anledning til at kaste lys over det dystre i tilværelsen, som det kan være svært at tale med hinanden om.

Både Solrød Strandkirke på det sydlige Sjælland og Bagenkop Kirke på Langeland afholder halloween-gudstjenester, som benytter halloweens uhyggelige univers som et værktøj til at forkynde evangeliet i gudstjenesten.

”Til halloween fejrer vi lyset som noget, der tager kampen op med mørkets kræfter og vinder over dem i sidste ende. Det er det kristne evangelium i en stærkt sammentrængt form. Halloween bliver en fest for lyset her i den mørke efterårstid, hvor livets kræfter ellers svækkes omkring os” siger Rebecca Aagaard-Poulsen, sognepræst i Bagenkop Kirke.

Charlotte Gravesen, sognepræst i Solrød Strandkirke, er enig:

”I Solrød Strandkirke afholder vi allehelgensgudstjeneste for alle, der har mistet i det forgangne år, og vi tænkte, at kirken da også har noget at sige i anledning af halloween. Vi tager en folkelig fest og dens udsmykning, og bruger den som anledning til at forkynde evangeliet” siger Charlotte Gravesen.

Et nyt tema hvert år

Rebecca Aagaard-Poulsen mener, at præster godt kan inddrage nogle af de kendte symboler fra halloween som blod, død, og gravsten i gudstjenesten.

”Det er jo nogle af de ting, der ofte tales om i kirken og ved at inddrage dem, bliver de værktøjer til en bedre forståelse - især for børnene”, siger hun.

I Bagenkop Kirke har halloween-gudstjenesten hvert år et nyt kristent tema fortæller Rebecca Aagaard-Poulsen.

”I år tager vi udgangspunkt i barnets mareridt, og hvordan man kan bruge Gud som glæden og lyset i mørket, når man er bange. Tidligere har vi inddraget Gud i et teaterstykke om det gamle sagn ”Pumpkin Jack”, og sidste år havde vi fokus på de syv dødssynder, som blev repræsenteret af syv unge break-dansere. På den måde kom der også lidt kirkehistorie med ind i gudstjenesten.”

Mørke forvandles til lys

Charlotte Gravesen beskriver halloweenudsmykningen i Solrød Strandkirke som en vigtig del af forkyndelsen i gudstjenesten.

”Vi lægger en sort dug på alteret og den ene side af vores alterbuket er den dag vissen og med edderkoppespind. Efter prædiken med forkyndelse af Jesus’ opstandelse, bønnens virkning og korsets tegn, vender vi alterbuketten om, og på den anden side er der friske blomster i smukke farver, og der lægges en hvid alterdug ovenpå den sorte.”

At se halloween-udklædte børn, der ligner lig og døden og monstre, folde hænderne og lukke øjnene hårdt i og bede, det er stort!

”Kirken er udsmykket med udskårne græskar som griner fælt, og imens organisten spiller ”Ingen er så tryg i fare” vender vi i fællesskab græskarrene om. Nu fyldes kirken med lys fra udskårne små kors i græskarrenes bagsider, og uhyggen fortager sig. Organistens præludium i mol og med dystre toner bliver til et dansende smukt og muntert postludium”, fortæller Charlotte Gravesen.

Korset, opstandelsen og bønnen er i centrum

Charlotte Gravesen mener, at folkekirken kan få meget godt ud af at inddrage halloween i kirkeåret:

”Halloween er blevet vores anledning til at forkynde for mange børn og deres forældre, hvorfor Jesus døde på et kors og om hans opstandelse. Vi fortæller om korsets betydning. Ved sidste års halloween-gudstjeneste lærte vi børnene at slå korsets tegn, og i år uddeler vi små kors til alle ved gudstjenesten. Vi har talt om bøn. Om hvordan man beder, og hvad man kan sige i sin bøn. Vi taler også om, at Jesus er lyset i mørket.”

”At se de halloweenudklædte børn, der ligner lig og døden og monstre, folde hænderne og lukke øjnene hårdt i og bede, det er stort!”

Charlotte Gravesen mener, at sakramenterne også bør have en naturlig plads i halloween-gudstjenesten:

”Vi har også en gang haft dåb til vores halloween-gudstjeneste, og da gav forkyndelsen jo næsten sig selv: Når vi er bange, kan vi tænke på vores dåb”, siger hun.

Der er plads til monstre i menigheden

I både Solrød Strandkirke og i Bagenkop Kirke bakkes der fra lokalsamfundet meget positivt op om halloween-gudstjenesterne.

Rebecca Aagaard-Poulsen fra Bagenkop Kirke fortæller, at der sidste år nærmest var mere fyldt på kirkebænkene til halloween, end der var juleaften. Og folkekirken kan roligt tage halloween til sig. Det er der nemlig masser af kristendom i, forklarer hun:

”Det er en del af den kristne tradition, at gå ind i hedenskaben og finde kristen forkyndelse i det, der er omkring os. Kristus har netop inkarneret sig i og for hele verden og ikke bare i de rettroendes samfund.”

Halloween i Danmark

Halloween hed oprindeligt all hallows eve – allehelgensaften på dansk – og fejres den 31. oktober.

Traditionelt – og stadig i den katolske kirke – fejredes allehelgensdag den 1. november, men i folkekirken fejres dagen den første søndag i november.

I år afholdes der, foruden allehelgens-gudstjenester, mindst 75 kirkelige arrangementer til halloween og allehelgen i hele landet.

Den protestantiske kirke fejrer også hvert år reformationen den 31. oktober.

Landmænd og butikker anslår, at der i 2015 sælges én million halloween-græskar i Danmark. Det svarer til, hvad der kan dyrkes på 352 fodboldbaner.