
25.06.2025 Af Nanna Endahl Jørgensen
Seks stjerner, fem hjerter – og nu i 2. oplag
Forfatter Marilynne Robinson genfortryller Bibelen, og læserne følger med, så bogen nu er ude i 2. oplag.
Pulitzerprisvindende forfatter Marilynne Robinson skriver teologi, som kun en stor romanforfatter kan gøre det. Det har danske læsere i den grad taget til sig. Bogen Fra begyndelsen. At læse Første Mosebog er nu udkommet i 2. oplag på Bibelselskabets Forlag.
Bibelens begyndelse læst med litterært blik og teologisk tyngde
Bogen er blevet varmt modtaget af anmelderne. I Politiken kvitterer Kim Skotte med fem hjerter og kalder den et storslået, litterært essay. Han beskriver Marilynne Robinsons læsning af Bibelen som en genfortryllelse, hvor hun insisterer på, at Første Mosebog med sine fejlbarlige patriarker og sin komplekse Gud stadig rummer håb og dyb mening.
Også i Kristeligt Dagblad blev bogen rost til skyerne og belønnet med seks stjerner. Her fremhæves det, hvordan Marilynne Robinson formår at analysere, reflektere og forkynde på én gang, og at det er eminent gjort.
Marilynne Robinson læser skabelsesberetningen og fortællingen om Kain og Abel med både litterært blik og teologisk tyngde. Hun lægger vægt på nåden, hvor andre ser dom, og hun peger på gentagelser og parallelismer som bevidste stilgreb med et budskab: at mennesket er skabt som noget særligt, og at Gud ikke giver slip, selv når vi fejler.
Bogen er oversat af Juliane Wammen og har været en del af Bibelselskabets bestsellerliste siden udgivelsen. Den er stadig lige aktuel for alle, der ønsker at læse Bibelen med åbne øjne og åbent hjerte.
Fra begyndelsen

Forfatter: | Marilynne Robinson |
---|---|
Sidetal: | 284 sider |
Indbinding: | Hæftet med flapper |
Forlag: | Bibelselskabets Forlag |
Varenummer: | 978-87-7232-325-1 |
---|---|
Mål: | 14 x 21 cm |
Andet: | Oversætter: Juliane Wammen |